Få opslag som dette inden alle andre

Senior-/privatrådgiver til Center København

Nykredit



Vil du gøre drømme til virkelighed og give flere muligheden for at bidrage til et grønnere Danmark? Hos os får du ansvaret for din egen kundeportefølje med spændende private boligejere og med plads til at skabe nye kundeforhold.

Med et solidt foreningsejerskab i ryggen sørger vi for at være tilstede i hele landet. Det er en del af det samfundsansvar, vi synes, det er naturligt at bidrage med. Vi har besluttet, at det skal være nemmere at være grøn. Derfor tilbyder vi en række grønne lån og løsninger, som du får mulighed for at bringe i spil over for dine kunder sammen med alle vores attraktive foreningsfordele.

Motiveret, nysgerrig og udadvendt rådgiver
Som rådgiver skal du give vores kunder den bedste rådgivning, hvilket indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov – også dem de ikke selv kender. Det er det opsøgende og udadvendte arbejde i rådgiverjobbet, som vil fylde størstedelen af din hverdag. Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med, og kombineret med din høje faglighed, formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • skabe nye kundeforhold til Nykredit via tæt dialog med vores samarbejdspartnere bl.a. mæglere
  • skabe gode kundeoplevelser og derigennem kommende ambassadørkunder
  • identificere dine kunders individuelle behov - og sammensætte præcis den løsning, der passer dem
  • vedligeholde og udbygge eksisterende kundeportefølje.

Tæt kundedialog, kvalificeret rådgivning og interesse i at skabe relationer
Du er finansielt uddannet og har relevant erfaring med at rådgive indenfor investering, pension, lån og daglig økonomi. Du er ambitiøs, nysgerrig og forstår at identificere alle de økonomiske aspekter af kundernes liv. Du trives i en udadvendt og opsøgende rolle, ligesom du samtidig formår at pleje dine eksisterende kunder i din portefølje. Det forventes, at du med din interesse i at skabe og pleje relationer formår at sikre den tætte kundedialog gennem kvalificeret rådgivning og dyb kundeforståelse. Vi leder efter dig, som med solide kommunikative evner er motiveret af kundekontakt samt rådgivning med målsætningen at skabe høj kundetilfredshed og en relation til kunden.

Din nye arbejdsplads
I Center København er vi 60 engagerede kolleger og du vil blive en del af det ene privatteam på 12 kolleger, herunder får du også 2 andre privatteams samt 2 erhvervsteams som kollegaer. København er et stort kompetencecenter med ca. 200 medarbejdere fordelt i Center København, Storkunder, Nykredit Leasing, Nykredit Mægler, Regionskontoret og Lokal kreditafdeling.

Afdelingen er kendetegnet ved godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater. Der er en frisk og uformel omgangstone, og vi lægger vægt på et positivt samarbejde, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi ikke bare håber, men forventer, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive mødt med komplekse opgaver, og din erfaring udvikles gennem sparring med specialister og kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte privatkundechef, Mette Mortensen på tlf. 28 55 07 06 eller privatkundechef, Maria Højsland på tlf. 44 55 33 36. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig, og indkalder løbende til samtale.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
København

Ansøgningsfrist
07-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2540636//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.