Få opslag som dette inden alle andre

Dansk Fjernvarme søger konsulent til elområdet

Dansk Fjernvarme



Dansk Fjernvarme søger konsulent til elområdet
Vil du bidrage til den grønne omstilling gennem omlægning af elproduktion, elektrificering og indretning af elmarkeder til at understøtte et nyt energisystem baseret på vedvarende energi? Så kan du være med til at løse de udfordringer, vi står overfor i et tæt samspil med de største energiselskaber samlet i Dansk Fjernvarmes Producentforum.
Vores medlemmer, der tæller alle landets fjernvarmeselskaber, affaldsenergianlæg og al den regulerbare elproduktion, bidrager til den grønne omstilling gennem omlægning af produktion, elektrificering og indretning af elmarkeder til at understøtte et nyt energisystem baseret på vedvarende energi. Vi mangler lige nu en konsulent, der sammen med de største energiselskaber i Danmark vil være med til at løse de udfordringer, vi står overfor, på vejen mod et helt grønt energisystem, der i stigende grad er elbaseret.

Derfor søger vi til vores kontor i Kolding eller København en konsulent, der enten har erfaring med elmarkedet eller ønsker at specialisere sig i elmarkedet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Dansk Fjernvarmes Producentforum, der er en sammenslutning af store producenter af energi, der alle er optaget af at bidrage til at skabe en bæredygtig og grøn el- og varmeproduktion i form af øget elektrificering, bæredygtig biomassekraftvarme og CO2 fangst, overskudsvarme fra industri og nye PtX-projekter samt geotermi.

Opgaven for konsulenten
Dine hovedopgaver bliver, at:

  • sekretariatsbetjene arbejdsgrupper og udpege fokusområder inden for regulatoriske og lovgivningsmæssige rammer for elmarkedet og udvikling af et sammenhængende energisystem.
  • deltage ved arrangementer hos Energinet og øvrige aktører, herunder aktørarbejdsgruppemøde for systemydelser og elaktørforum.
  • følge udviklingen inden for elmarkeder og elforsyningssikkerhed og selvstændigt formulere positioner og formidle dette til medlemmer af Dansk Fjernvarmes Producentforum.
  • fange essensen af relevante problemstillinger og få den fortalt på de forskellige platforme.
  • varetage Producentforums internationale interessevaretagelse for elområdet i samarbejde med Dansk Fjernvarmes internationale chef.
  • varetage kommunikation til medlemmer i Dansk Fjernvarme bredt set.
  • forfatte debatindlæg og kronikker.

Opgaverne løses i et team bestående af tre konsulenter, hvor de forskelligartede energifaglige opgaver løbende fordeles mellem konsulenterne.

Personlige kompetencer
Du har et stærkt drive og har lyst til at holde dig opdateret om udviklingstendenser på hele energiområdet. Du er god i både i skrift og tale og kan tydligeligt formidle politiske budskaber og faglige inputs.

Vi forventer, du har en baggrund som økonom, energiingeniør eller anden relevant uddannelse, og gerne et par års erfaring fra en relevant arbejdsplads – f.eks. fra myndigheder, et fjernvarme- eller energiselskab, andre brancheforeninger eller rådgivningsvirksomhed.

Ud over at brænde for energiområdet, så lægger vi vægt på følgende egenskaber hos vores nye kollega:

  • Tænker strategisk og har politisk flair
  • Resultatorienteret, handlekraftig og har drive
  • Troværdig og imødekommende
  • Opsøgende og god til at skabe netværk
  • Gode samarbejdsevner
  • God til at involvere, engagere og dele viden.
  • Har humor og er indstillet på at bidrage til trivsel og god stemning
  • Trives med både selvstændigt arbejde og teamarbejde
  • Kan arbejde effektivt og overholde deadlines
  • Har en fleksibel arbejdskapacitet

Din kommende arbejdsplads
Vi kan tilbyde dig en stilling i et stærkt fagligt miljø med stor handlefrihed og mulighed for at udfolde dig i et dynamisk, politisk og udviklingsorienteret miljø, hvor der er højt til loftet og attraktive ansættelsesforhold.

Du bliver en del af vores kontor i enten Kolding eller København. Vi har høje ambitioner og lægger vægt på kvalitet og samarbejde i en kultur, hvor omgangsformen er direkte, kontant og uformel og med god plads til humor.

Arbejdet tilrettelægges fleksibelt uden øvre arbejdstid og løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt ud fra kompetencer og erfaringer.

Du vil blive en del af afdelingen Energisystem og Produktion, der består af 10 medarbejdere med ansvar for områderne, elmarked, elforsyningssikkerhed, elektrificering, CO2-fangst, PtX, CO2 kvoteområdet og Dansk Fjernvarmes analyser.

Dit næste skridt
Hvis du kan se dig selv i stillingen, har du allerede taget det første vigtige skridt. Det næste, du skal gøre, er at sende os en ansøgning og et fyldestgørende CV.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. maj 2024.

Der afholdes samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Thorbjørn Nejsum på telefon 29 81 88 45 og [email protected]

Ansøgningsfrist:
6. maj 2024

Arbejdssted:
Kolding

Arbejdssted:
København V

Søg stillingen

Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for alle landets fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme, affaldsenergiselskaber og de kraftvarmeværker, der leverer al den termiske elproduktion i Danmark. Der er 62 ansatte i Dansk Fjernvarmes sekretariatet. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med et kontor beliggende centralt i København.

Dansk Fjernvarme er de danske fjernvarme- og køleselskabers talerør overfor politikere, myndigheder, øvrige organisationer og virksomheder. Fjernvarmen er en central del af løsningen på vores fælles klimaudfordringer. Det er en rolle, vi er meget bevidste om, og som kollegerne i Dansk Fjernvarme i samarbejde med vores medlemmer arbejder på at indfri, samtidig med at vi arbejder for en fortsat høj forsyningssikkerhed, energieffektivitet og forbrugerhensyn.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Fjernvarme



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (06.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Fjernvarme

Merkurvej 7, 6000 Kolding

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for de over 350 danske fjernvarmeselskaber fordelt over hele landet, der leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark. Medlemmerne forsyner mere end 1,9 mio. husstande med varme.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2541041//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.