Få opslag som dette inden alle andre

TUBA Frederikshavn søger frivillig terapeut eller psykolog til gruppeterapi

Blå Kors Danmark



Vil du gøre en forskel for unge, der er vokset op i en familie med misbrug? Og har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab af professionelle frivillige, hvor du får både erfaring, supervision og faglig udvikling?

Vi søger frivillig til vores afdeling i Frederikshavn som kan fungere som co-terapeut i gruppeterapi sammen med en ansat terapeut.

TUBA er en terapeutisk rådgivning, der hjælper unge mellem 14-35 år fra familier med misbrugsproblemer. Vores rådgivningsarbejde består af onlinerådgivning, undervisning, individuelle samtaler og gruppeterapi i kortere eller længerevarende forløb. De unge, der kommer hos TUBA, er meget forskellige både i livsvilkår, anskuelser og terapeutiske mål. Terapeuter i TUBA har derfor brug for et bredt repertoire af metoder for at kunne matche de unges behov. Se mere om TUBAs faglige profil på www.tuba.dk/faglig-profil

Arbejdsopgaver og forventninger:
Som CO-terapeut i gruppeterapi:

  • Har du gruppe sammen med en ansat terapeut formiddag, eftermiddag eller aften, typisk hver 14. dag og typisk mandag, tirsdag eller onsdag.
  • Indgår du som en aktiv sparringspartner med gruppelederen.
  • Forventes du at deltage i obligatorisk supervision ca. 1 gang månedligt, udover gruppesessionerne.

Alle frivillige forventes:

  • At bruge FIT i forbindelse med terapien. Du vil blive introduceret til FIT.
  • At formulere sig på skrift i forbindelse med terapinoter og forlængelsesansøgninger.
  • At indgå i almindeligt kontorfællesskab (lave kaffe, rydde op mv.)
  • At deltage i obligatoriske faglige dage.
  • At deltage aktivt i supervisionerne.

Stillingskrav:

  • Psykolog eller eksamineret psykoterapeut fra 4-årig uddannelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres for frivillige psykoterapeuter eller psykologer, der er studerende på sidste halve år af uddannelsen.
    OBS! Psykoterapeuter, der søger som frivillig i TUBA, skal efter endt uddannelse have en uddannelsesmæssig baggrund, der samlet set gør det muligt for terapeuten at blive optaget i Psykoterapeutforeningen. Det er ikke et krav, at du ER optaget.
  • Du skal kunne forpligte dig til at arbejde et år som frivillig i TUBA, da det er vigtigt for vores unge, at vi tilstræber så meget stabilitet som muligt i forløbene.

Andre vigtige kompetencer:

  • Psykoterapeutisk erfaring eller anden relevant erfaring.
  • Kendskab til flere terapeutiske metoder.
  • Evne til selv og i supervisionen at kunne reflektere over egen praksis.
  • At du er et åbent, nærværende og engageret menneske.

TUBA tilbyder:

  • Et givende og livsbekræftende arbejde med unge i et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Terapeutisk erfaring med unge.
  • Løbende supervision/sparring.
  • Indføring i TUBAs værdier, faglige profil, terapeutiske struktur samt viden om målgruppen.
  • Introduktion til og erfaring med brug af Feedback Informed Treatment (FIT).

Ansøgning og rekrutteringsproces:
Ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis sendes via nedenstående link
ANSØGNINGSFRIST: hurtigst muligt

Vi holder løbende samtaler, og du kan læse mere om rekrutteringsprocessen nedenfor.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingerne er du velkommen til at kontakte psykoterapeut Marianne Bach – tlf. 40228357 eller [email protected]

Afdeling: TUBA DanmarkPlacering: Vesterbrogade 69, 1. tv., 1620, København V, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Blå Kors Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Ulønnet arbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Blå Kors Danmark

Snaremosevej 23F, 7000 Fredericia

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2541292//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.