Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder med fokus på personale – og driftsledelse, Nat-Tech IT, Aarhus

Aarhus Universitet (AU)



Er du en passioneret og dedikeret leder der ønsker at motivere og lede et team der består af dygtige fagspecialister, eller har du ambitioner om at udvikle dig til dygtig engageret leder, så læs med her og søg stillingen.

Vi har brug for en stærk kommunikativ teamleder der har fokus på personaleledelse og et godt arbejdsmiljø. Vi søger en nærværende, motiverende og lyttende leder som sætter personalepleje i højsædet. Du skal kunne følge op på tingene og samtidig sikre medarbejdernes trivsel. Er det lige dig – så er du måske vores nye lederkollega

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Stillingen
Den samlede IT-supportorganisation består af en IT-supportchef, 2 teamledere, 2 faglige koordinatorer samt 29 medarbejdere hvoraf de medarbejdere, som du vil få ansvaret for, fysisk har arbejdssted i AU Campus Aarhus, AU Viborg Foulum, AU Roskilde og AU Flakkebjerg. Du bliver samtidig en del af IT-supportens ledelsesteam, hvis kerneopgaver er at sikre:

  • at medarbejdernes trivsel har høj prioritet
  • at planlægningen og prioriteringen af supportopgaverne sker i overensstemmelse med fakultetets behov
  • at supportorganisationen løbende videreudvikles og optimeres i forhold til fremtidige opgaver

Som teamleder i IT-supporten får du bl.a. ansvaret for teamets serviceleverancer til de faglige miljøer og for den daglige prioritering af teamets opgaver. Der lægges vægt på, at teamlederne kan skabe resultater gennem samarbejde, effektivitet og brugerfokus. Nogle af de vigtige arbejdsopgaver er faglig sparring og coaching af medarbejderne, håndtering af eskalerede sager samt rapportering af teamets aktiviteter på baggrund af det anvendte sagshåndteringssystem.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med stærke visioner hvor vores faglighed vægtes højt. Samtidig vægtes åbenhed, trivsel og godt kollegaskab højt. Dine arbejdsdage vil blive afvekslende, og du vil få en bred kontaktflade, både internt i IT-supporten, til AU IT, kontakt i forhold til brugerne i de forskellige institutter og centre, samt på tværs af det Administrationscenter, som IT-supporten er en del af. Vi har i IT-supporten vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores arbejdsprocesser, og det er derfor vigtigt at du trives med at gå i spidsen for forandringer og med din positive attitude, kan inspirere medarbejderne til at udfordre status quo.

Vi er et stærkt ledelsesteam, der understøtter hinandens kompetencer og derfor kan din baggrund være mangfoldig. Vi sparrer med hinanden og deler hinandens erfaringer for hele tiden at have fokus på at vi kan blive bedre, og derfor forventer vi at du vil være en del af et åbent og stærkt ledelsesteam.
Dine kvalifikationer

Som teamleder i IT-supporten forventer vi, at du:

  • har erfaring med personaleledelse, herunder afholdelse af MUS, kompetenceplanlægning og fokus på sikring af medarbejdernes trivsel
  • har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk, som gør dig i stand til at formidle dine budskaber til modtagere på forskellige niveauer i universitetets organisation
  • er en stærk profil som kan sikre medarbejdernes kompetenceudvikling samt sikre vidensdeling på tværs af teams
  • er åben, imødekommende og serviceminded, samt at du arbejder meget struktureret og er god til at samarbejde.
  • kan bevare det gode humør, ro og overblik når hverdagen bliver travl og hektisk
  • har erfaring med forandringsledelse
  • har en stærk faglig baggrund inden for IT og IT-support
  • besidder en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningerne og evne til at følge opgaverne til dørs
  • har erfaring med planlægning, prioritering og fordeling af arbejdsopgaver, herunder erfaring med tilrettelæggelse af arbejdsprocesser
  • holder fokus på at understøtte medarbejdernes kompetencer

Har du spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål vedrørende teamlederstillingen kan rettes til IT-supportchef Knud Møller på telefon 2948 4000 eller mailadressen [email protected]
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 8. maj 2024.
1. samtalerunde forventes afholdt torsdag den 16. maj 2024
2. samtalerunde forventes afholdt onsdag den 22. maj 2024

Stillingen ønskes så vidt muligt besat med virkning fra 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Nat-Tech IT-Support/Nat-Tech IT Support

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2541420//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.