Få opslag som dette inden alle andre

Solution Architect

Knowit Solutions Danmark A/S



AARHUS

Kan du “snakke kode” og kæde teknisk design og arkitektur sammen med forretning og innovation? Og drømmer du om at udvikle de bedste digitale løsninger sammen med ambitiøse og spændende kunder?

Hos Knowit Experience skaber vi digitale løsninger for nogle af landets førende virksomheder. Vores kunder ved, at teknologi spiller en afgørende rolle, hvis de vil flytte deres forretning, og vi lægger os i selen for hele tiden at være på forkant med udviklingen, så vi kan guide vores ambitiøse kunder i den bedste retning ift. deres forretning.

Det stiller store krav til vores løsninger, som skal kunne skalere og gå i takt med kunderne. Og det er her, du kommer ind i billedet.

Du vil komme til at spille en hovedrolle i forhold til at sikre den løbende udvikling af vores kunders platforme. Uanset om det er banebrydende AI eller e-commerce, så vil din arkitektur sikre en langvarig og skalerbar teknisk kvalitet, der tager kegler når teknik, koncept og design skal forenes.

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team, hvor både designere, data-eksperter, forretningsudviklere og UX’ere sidder med til bords, og hvor du skal kunne forstå deres faglige sprog, udgangspunkter og formidle dit eget, så alle er med.

Hvem er du?
Du er ikke nødvendigvis en garvet udvikler med +10 år på bagen, men vi håber, du kan tjekke flere af følgende bokse af:

  • Du har minimum 3 års erfaring som udvikler – helst inden for web og data. Og har du en uddannelse som f.eks. datalog, IT-ingeniør, cand.it eller cand.merc.dat oven i hatten, så smiler vi lidt ekstra. Det samme gør sig gældende, hvis du har stor erfaring med e-commerce og komplekse data.
  • Du trives med ansvar og ønsker ikke hele tiden at være begravet i kode, men påtager dig gerne den koordinerende tekniske rolle i en række projekter.
  • Du er proces- og analytisk dygtig, kan gennemskue årsager og sammenhænge og håndtere risici i et projekt.
  • Du er udadvendt og komfortabel med at stå sammen med kolleger i forreste række til et pitch og argumentere for dine tekniske anbefalinger.
  • Du følger med i de nyeste digitale trends og tendenser og ser det som et kompliment, når nogen kalder dig en nørd.
  • Du sætter pris på et godt socialt miljø og kan lide at være sammen med dine kolleger – hvad enten det er på arbejde, i gamer-klubben, brætspil-klubben eller til cross-fit.

Hvad vi tilbyder

Du får selvfølgelig en attraktiv løn- og pensionspakke svarende til dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, frokostordning og bureauverdenens bedste kaffe. Men først og fremmest skal du vælge Knowit som arbejdsplads, fordi det er sjovt at være her -både i og efter arbejdstid. Derudover vil du få rig mulighed for at få det ansvar, du ønsker - hvis du har drive og et højt ambitionsniveau er der ingen begrænsninger.

Her er branchens skarpeste hoveder samlet i store, lækre lokaler, hvor kunderne er ambitiøse, og vi kan garantere, at du konstant udvikler dig, da to dage ikke er ens. Her er der plads til at udfordre hinanden og grine sammen - også når der er run på. Og du vil kunne tilrettelægge din arbejdstid med stor fleksibilitet, så alle hverdagens ender kan gå op.

I Knowit føler vi et ansvar både over for planeten og mennesker. Derfor har vi fokus på bæredygtighed i vores digitale løsninger, og vi arbejder aktivt med diversitet og inklusion. Det er vigtigt for os, at alle har lige muligheder for at lykkes - uanset etnicitet, køn, alder, overbevisninger og alle de andre karakteristika, der gør dig til den, du er.

Lyder det som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning vores vej. Vi indkalder løbende til samtale, da vi håber at ansætte den rette hurtigst muligt. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Hans Skov, Senior Solution Architect på [email protected] eller +45 52 15 99 05

Katrine Gyldenskjold
HR Koordinator

[email protected]

30133922

Ansøg her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Knowit Solutions Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Knowit Solutions Danmark A/S

Pilestræde 52A, 1112 København K

Knowit er et nordisk kraftcenter for fremtidens digitale løsninger. Vores vision er at skabe et bæredygtigt og menneskeligt samfund gennem digitalisering og innovation. Her kan du læse mere om os, og hvad vi står for.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2541460//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.