Få opslag som dette inden alle andre

Specialist til myndighedsbehandling af vedvarende energiprojekter

Better Energy A/S



Vil du være med til at sikre en rettidig grøn omstilling? Kan du lide at samarbejde med mange forskellige fagligheder, og har du lyst til at sikre overblik og fremdrift i store energiprojekter? Så er det måske dig vi søger.

I Better Energy arbejder vi med at nytænke og udvikle fremtidens ambitiøse VE-projekter. Til det søger vi en Specialist til myndighedsbehandling fra eksempelvis en kommune eller et konsulentfirma. Du vil blive en del af vores Design & Grid Integration team som holder til på vores kontorer i Kolding og København.

Teamet er ligesom resten af Better Energy i stor vækst da kompleksiteten og omfanget af vores solcelleprojekter er i rivende udvikling. Det stiller store krav til at sikre de juridiske og planlægningsmæssige rammer og krav for projekterne.

Better Energy er en virksomhed i stor vækst med en helt unik forretningsmodel indenfor det vi laver. I øjeblikket er vi 500+ ansatte på tværs af 31 forskellige nationaliteter, og der kommer stadig mange nye medarbejdere til.

Teamet er ansvarligt for at udvikle og konsolidere designet af solcelleparker, herunder at sikre de juridiske og aftalemæssige rammer omkring byggefeltet og nettilslutningen. Arbejdet sker i tæt samarbejde med lokalsamfund og kommuner samt vores egne teams, hvorfor det er en fordel, at du får energi af at samarbejde på tværs af fagligheder.

Vi sikrer at parkerne er klar til at blive bygget, med alle de nødvendige tilladelser og designspecifikationer, som måtte være nødvendige. Det gælder bl.a. byggetilladelser og nettilslutningtilladelser.

Vi er desuden ansvarlige for at undersøge nettilslutningsmuligheder og netkapaciteter, og har den løbende dialog med netselskaberne frem til tilslutningsaftale.

Med disse ansvarsområder er du med til at gøre en forskel i Better Energy:

  • Bidrage til at opnå de tilladelser, der er nødvendige for at kunne bygge en solcellepark, herunder byggetilladelser, vejadgange, digegennembrud, vandløbsregulering m.v.
  • Kvalitetssikre ansøgningsmateriale til kommuner og andre myndigheder
  • Holde et struktureret overblik, så tilladelser ansøges tidsnok samt sikre at vilkår i tilladelser overholdes og dokumenteres
  • Samarbejde med kollegaer om at indsamle nødvendig dokumentation til opnåelse af byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser
  • Bidrage til indhentning af tilladelser nødvendige for nettilslutning
  • Agere bindeled mellem Better Energy og kommuner samt øvrige myndigheder
  • Føre VE-projekter fra lokalplan til byggetilladelse og senere til ibrugtagningstilladelse

Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som landinspektør, jurist eller planlægger fra en kommune eller et konsulentfirma.

Du har erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til diverse tilladelser og aftaler, og du har indsigt i lokalplaner. Ligeledes forstår du juridiske forhold og aftalegrundlag.

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til Bentley, GIS, AutoCad eller tilsvarende og kan håndtere kortmateriale, som anvendes i forbindelse med tilladelser.

For at trives i denne stilling skal du kunne lide at holde overblikket og mestre en høj detaljegrad. Det falder dig naturligt at tage initiativ og byde ind med dine input og holdninger, og du tager ansvar for din faglighed i mødet med andre.

Vores løfte til dig:
Alt dette er selvfølgelig en ønskeliste fra vores side, men hvis du ikke opfylder alle kriterier, så opfordrer vi dig til at søge alligevel. Fortæl os, hvorfor du vil passe godt ind hos os, og hvad din unikke profil kan bringe til bordet.

At arbejde hos Better Energy skal være inspirerende, sjovt og målrettet. Det sikrer vi ved at ansætte dygtige folk med en bred vifte af baggrunde. Vores People-team er dedikeret til at sikre, at du har det godt med at gå på arbejde, og det er deres mission at gøre Better Energy til en af de bedste arbejdsgivere i verden.

Ønsker du at blive en del af holdet?
Vi ved, at det er vores folk, der gør forskellen. Det giver os en stor stolthed at se den imponerende indsats, som vores dedikerede medarbejdere yder hver dag for at forme en bæredygtig energifremtid. Styret af vores mission har vi sat os for at styrke økosystemerne og på samme tid fremskynde den grønne omstilling. Vi måler vores bæredygtighed og regenerative indsats ved hjælp af Future-Fit benchmark.

Vi opfordrer til en mangfoldig kultur og inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.

Hvis du er interesseret i at søge dette job, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, og senest fredag den 10 May.
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Anders Steen Kristensen - Director, Design & Grid Integration via e-mail: [email protected] eller via telefon: +45 2346 3135.

10. maj 2024

Fuldtid

Danmark / Danmark

Frederiksberg C / Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Better Energy A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Better Energy A/S

Gammel Kongevej 60, 14, 1850 Frederiksberg C

Better Energy is a renewable energy company that creates new green energy. We design, develop, engineer, finance, build, operate and own renewable power plants that generate clean electricity.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2541506//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.