Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: Løbende Pædagog i Troldemosen til børn med diagnoser inden for AFS – barselsvikariat

Gentofte Kommune



Pædagog i Troldemosen til børn med diagnoser inden for AFS – barselsvikariat
Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, der hver dag arbejder for at gøre en forskel hos børn med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser? Og kan du se dig selv navigere i en omskiftelig hverdag, hvor tålmodighed, samarbejde og god energi er et must?

Du behøver ikke at have arbejdet med børn med AFS eller andre diagnoser før – det vigtigste er din tilgang til børnene, din nysgerrighed og din motivation for at gøre en forskel i børnenes liv.

Velkommen til Troldemosen
Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution i Gentofte kommune med plads til ca. 40 børn. Vores børn er i alderen 0–7 år og de har alle en varig funktionsnedsættelse. Du vil med et job hos os indgå i et stærkt fagligt og engageret hus, hvor pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, psykologer, ledelse og en sygeplejerske arbejder side om side for at skabe den bedste hverdag for vores børns trivsel og udvikling.

Din nye hverdag hos Bjergtroldene
Du bliver en del af det faste team hos Bjergtroldene, som består af 11 skønne og meget forskellige børn i alderen 0-5. Stuens nuværende børn er en skøn samling af 1 pige og 9 drenge og du får i den grad mulighed for at gøre en forskel for hvert enkelt barn. Alle børnene er diagnosticeret med forskellige former for AFS, mental retardering mv. Fælles for dem er et begrænset sprog, motoriske, sansemæssige og sundhedsfaglige udfordringer, samt et stort behov for voksen støtte og guidning.

Som pædagog bliver du en del af en hverdag, hvor du:

  • har stort fokus på nærvær med børnene
  • udfører den nødvendige dokumentation
  • afholder møder og samarbejder tæt med dine pædagogkolleger og terapeuterne
  • indgår i sparring med det nære team

”Det er både sjovt og spændende at gå på arbejde i Troldemosen. Vores vigtigste opgave er at lege små detektiver – og hvad er mere interessant og udfordrende end at finde nøglen til vores børns anderledes fungerende hjerne? (Birgitte, som er en af dine nye pædagogkollegaer fra stuen)

Alle børnene i Troldemosen er meget forskellige og har forskellig dagsform. Har vi brug for nye perspektiver eller handlemuligheder står vi aldrig alene – vi er nemlig en del af et fantastisk og højt specialiseret tværfagligt team, som sparre med hinanden hver dag” (Michelle, som er en af dine nye pædagogkollegaer fra stuen)

Stillingen er et barselsvikariat fra 1/5-2024 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, som hovedsageligt ligger inden for vores åbningstid, som er kl. 8-17 mandag til fredag. Der vil være møder og administrative timer til kl. 19 hver anden tirsdag, hvor du får ekstra mulighed for at fordybe dig med dine nærmeste kollegaer. Ligeledes vil der være ca. 5 årlige fællesmøder i tidsrummet 15.15-18.15 og to temalørdage.

Hos os kan du regne med

  • At du får en varieret og meget anderledes hverdag med vind i håret, smør på tøjet og gode grin med både børn og kollegaer.
  • At din tålmodighed og dit temposkift bliver motioneret dagligt, på en måde hvor du kan udfordre og udvikle dig selv sammen med teamet såvel som med børnene.
  • At din kaffe altid når at blive kold, inden du får tid til at drikke den, da enhver stille stund ofte ser sig slået af en god spontan leg, en sang mens der er gang i et bleskifte, en tur i sanserummet eller andet sjov.
  • At der altid er et stærkt og engageret team og ledelse bag dig.

Du er uddannet pædagog - klar på en omskiftelig hverdag tilpasset børnene
Du trives i en skæv og anderledes hverdag i et meget omskifteligt tempo, der er tilpasset børnenes behov og dagsform, og du forholder dig roligt og nærværende, selvom dagens planer ændrer sig. Du kan både være sammen med børnene i stilhed, når de har behov for det, og tolerere et til tider højt støjniveau.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet pædagog og måske tidligere har arbejdet med børn med AFS eller andre diagnoser – men det sidste er ikke et krav
  • Er nysgerrig og har gåpåmod, så du hele tiden søger at møde det enkelte barn, hvor det er
  • har mod på at være alene med vores 1:1 børn såvel som have ansvaret for flere børn på samme tid.
  • kan se det inspirerende og udviklende i at sparre med dine kollegaer i hverdagen om stort og småt.

Er du interesseret?
Er du nysgerrig, så kom på besøg den 22/4 kl. 14.30. Vi har kaffe på kanden og er klar på en give en rundvisning i huset.

Ellers er du også velkommen til at kontakte daglig leder i Troldemosen, Rosi Eksing, på tlf. 21 24 31 09 eller mail: [email protected]. Du kan også besøge https://troldemosen.dk/ og se mere om dagtilbuddet.

Løn og ansættelse
Følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med BUPL. Der indhentes straffe­attest, børneattest og referencer før ansættelse.

Ansøgning:
Vi holder løbende samtaler, så skynd din at sende din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Rosi Eksing
Daglig leder

[email protected]
Ansøgningsfrist: Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2542062//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.