Få opslag som dette inden alle andre

Privatkundechef til Hedensted - Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse



Vi har en udfordring til dig. Vi har en velkørende forretning i Hedensted, hvor 12 privatrådgivere hver dag hjælper mange privatkunder med både praktiske gøremål og rådgivning, der giver kunderne mulighed for at realisere deres drømme.

Kunderne er tilfredse, og vi har et stærkt sammenhold og trives i hverdagen.

Hvad er udfordringen så, tænker du måske. Det er, at vi vil endnu mere. Vi vil have endnu flere og endnu mere tilfredse kunder. Og vi vil som minimum fastholde vores trivsel i afdelingen.

Måske er du ham eller hende, der kan hjælpe os videre? Vi søger nemlig en privatkundechef til afdelingen. Med reference til afdelingsdirektøren får du det ledelsesmæssige ansvar for gruppen af privatrådgivere.

Din opgave er klart formuleret: Du skal tættere på. Tættere på rådgiverne, så de via løbende sparring, coaching og feedback får de bedste muligheder for at komme tættere på kunderne. Du skal faktisk så tæt på, som du kan komme uden at gå i vejen.

Retning, men ingen personlige mål
I Middelfart Sparekasse arbejder vi efter levereglen “Til fælles bedste”. Det betyder blandt andet, at vi når vores mål i fællesskab. Det betyder, at der ikke er nogen personlige KPI’er som udgangspunkt for din ledelse. Til gengæld er der masser af rum til at udtrykke forventninger og sætte mål i de løbende 1-1-dialoger, du har med alle medarbejderne. Vi foretrækker at udvikle mennesket frem for tallene, så det centrale i dialogen er udvikling af både faglighed og adfærd.

Er det svært? Ja, muligvis. Men det er også givende, og vi tror på, at vi har de bedste og mest motiverede kolleger, når de har størst mulig grad af frihed til at udføre deres job. Din opgave er at sikre, at friheden omsættes til forretninger, som er til gavn for både kunderne og Sparekassen.

Det skal du kunne
For at lykkes i jobbet skal du have en solid faglig viden på privatkundeområdet, så rådgiverne oplever en kvalificeret sparringspartner. Du skal have erfaring med ledelse, og du skal motiveres af et job, hvor du lykkes gennem andre. Du får en mindre portefølje af kunder, men din primære opgave bliver ledelse og udvikling af kollegerne og afdelingen.

Vi kan tilbyde dig et job i en afdeling, hvor alle 19 kolleger på tværs af privat og erhverv har et stærkt fællesskab – på den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter, når man spørger de finansansatte selv.

Søg jobbet
Hvis du har lyst til at søge jobbet, så kan du gøre det her. Sidste frist er 8. maj, men gør det gerne så hurtigt som muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Rune Petersen på tlf. 27900623 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Upload ansøgning og CV Ansøgertræning
Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

  • Gå til ansøgertræning – klik her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Sparekasse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Sparekasse

Havnegade 21, 5500 Middelfart

Middelfart Sparekasse er en dansk sparekasse med hovedsæde i Middelfart på Fyn. Banken har 16 filialer primært på Fyn og i Trekantsområdet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2542605//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.