Få opslag som dette inden alle andre

Viceskoleleder til Trørødskolen

Rudersdal Kommune



Er du en dygtig leder? - Og vil du arbejde på en skole i udvikling?
Så kom til Trørødskolen!
Om jobbet:
Som vores nye viceskoleleder skal du lede vores dygtige medarbejdere i deres arbejde med at understøtte læringsprocesser, som tilgodeser vores elevers læringspotentialer, med sigte på undervisningsdifferentiering i praksis. Jobbet er spændende og meningsfuldt for den rette kandidat.

Vores lederteam har et tillidsfuldt samarbejde, hvor der er plads til grin og nærvær. Vi søger en lederkollega, som sammen med os kan udvikle, udfordre og drive de centrale dagsordner, som præger en moderne folkeskole.

Opgaven:
Du skal være optaget af elevernes læring, og aktivt være med til, at opbygge kapacitet hos vores medarbejdere. Du skal rammesætte deres professionelle samarbejde, og deltage aktivt i deres professionelle udvikling.

Du skal være en inspirerende og relationsstærk læringsleder, der er lige komfortabel tæt på praksis - i sparring med vores dygtige lærere og pædagoger, som i samarbejdet med familierne, omkring deres børns trivsel og læring.

Du får helt konkret ledelsesansvaret for vores arbejde omkring mellemtrinsklasserne på 4. - 6. årgang.

Som viceskoleleder får du også en vigtig rolle og ansvar i ledelse af arbejdstidsplanlægningen og løbende tilpasning heraf. Du skal således være interesseret i, og dygtig til ledelse af administrative arbejdsgange omkring planlægning af personalets arbejde. Du får ligeledes det ledelsesmæssige ansvar for vikarplanlægningen, men er ikke nødvendigvis udførende.

Trørødskolen har en stærk tradition for, og succes med inklusion af elever med særlige behov. Vi står professionelt på en ressourceorienteret tilgang til eleverne. Du skal således bære samme grundlæggende syn på elevernes ret og pligt til det almene fællesskab.

Det bliver også din opgave, i et tæt samarbejde med skoleleder, at understøtte skolebestyrelsens arbejde. Det drejer sig om udarbejdelse af beslutningsmateriale og leverencer af administrativ karakter.

Med afsæt i din profil og dine kompetencer, vil vi fordele de ledelsesmæssige ansvarsområder i forhold til ledelse af vores øvrige udviklingsområder. Det drejer sig om udviklingsinitiativer knyttet til undervisningspraksis, og kvalitetssikring af arbejdet omkring elever med særlige behov. Det er således en proces, hvor vi matcher ledernes kompetencer med et mål om den bedste arbejdsfordeling i ledelsen, til gavn for elevernes læring og trivsel.

Vi søger en viceskoleleder der:

  • Kan være stedfortræder i skoleleders fravær
  • Har erfaring med skoleledelse
  • Trives i lederrollen – har selvindsigt og er nysgerrig på andre mennesker
  • Er tydelig og retningsanvisende - skaber tillid og tryghed i arbejdsfællesskaberne
  • Arbejder systematisk og struktureret med overblik – følger opgaverne til dørs
  • Er selvstændig og står på egne ben – bevarer et køligt overblik og et varmt hjerte under pres
  • Er i læring sammen med andre - er holdspiller med individuel kvalitet

Derfor skal du vælge os
Vi udgør et samarbejdende lederteam, som betragter ledelse som en holdsport. Du kan blive en del af vores hold.

Du bliver del af Rudersdal Kommunes skolevæsen, hvor vi samarbejder om at skabe høj kvalitet i skolerne. Vi videndeler på tværs af skoler, og alle skolernes ledelser indgår i tværgående opgaver omkring vores fælles skolevæsen, hvor vi lærer sammen, og hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af vores arbejde.

Hvis du vil læse om Trørødskolen, kan du orientere dig her: www.trørødskolen.aula.dk

Du kan læse om Rudersdal kommunes skolevision her www.skole.rudersdal.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og efter gældende overenskomst for ledere i Folkeskolen.

Om os
Trørødskolen er en større folkeskole i Rudersdal kommune.

Vi har:

  • 1000 glade og dygtige elever, som udgør de bedste forudsætninger for at målrette vores fokus på kerneopgaven.
  • Et arbejdsfællesskab på ca. 100 medarbejdere, hvor vi udvikler os som professionelle og udvikler fælles praksis.
  • En stor gruppe af aktive og interesserede forældre, der har høje forventninger til skolen, og som udgør en positiv ressource i skolens hverdag.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi ser gerne, at interesserede ansøgere tager kontakt og besøger skolen til en uformel drøftelse om jobbet, inden ansøgningsfristens udløb.

Samtaler: 1. samtale d. 15. maj 2024 og 2. samtale d. 21. maj 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Jesper Lykkegaard

Skoleleder

[email protected]
Tlf.: 46114600

Tlf.: 72684585

Ansøgningsfrist:

9. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2542902//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.