Få opslag som dette inden alle andre

UX-designer i Aalborg

Randstad



  • aalborg, nordjylland
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 11 april 2024

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Er du Nordjyllands bedste UX-designer? Hvis du elsker lækkert design, at skabe intuitive brugeroplevelser og ikke er bange for at sætte barren højt, så er det dig, vi søger til en nyoprettet stilling hos Saphe i Aalborg.
...

Saphe er Danmarks største trafikale fællesskab med over en million brugere og giver information om trafikken baseret på data fra bilister i 97 lande. Missionen er enkel, men ambitiøs: at skabe tryghed i trafikken. Siden 2015 har Saphe udviklet devices og apps til at opfange fartkontrol, kø, uheld og andre informationer, der hjælper trafikanterne hurtigere, sikrere og billigere frem. I dag er Saphe en abonnementsforretning i vækst med 50 medarbejdere fordelt på softwareudvikling, marketing, support, finans og salg, hvor man deler målsætningen om at få en million abonnenter på platformen i 2026.

Stillingen rummer både opgaver, der skal løses logisk og analytisk såvel som kreativt, og eftersom appen er helt central i Saphes forretning, vil du få en bred snitflade i organisationen med både kommerciel og teknisk indflydelse.

om stillingen
Som UX-designer hos Saphe får du ansvaret for at forbedre brugeroplevelsen og designet, primært på Saphes trafikapp, men også i forhold til hjemmeside og devices. Du får mandat til at implementere de ændringer, som du mener skal til, for at brugeren får en endnu bedre oplevelse og større værdi af sit abonnement.
Du bliver en del af udviklingsteamet og vil arbejde tæt med mobile- og backend/cloud-teamet om at overføre design og sparre omkring specifikationer til udviklerne. Du vil også samarbejde med kolleger i marketing, særligt e-commerce, SoMe og en anden UI-/UX-designer.
I pipelinen ligger udviklingen af en helt ny version af appen, hvor din ekspertise og viden om logisk, intuitiv og kreativ UX bliver helt afgørende, og her vil du indgå i et nært samarbejde og sparring med retention manager, der løbende får indsigter om brugernes oplevelse og anvendelse af Saphes produkter i både Danmark og Europa.

Dine opgaver og arbejdsområder:
• Designe intuitive, brugercentrerede user interfaces til app, hjemmeside og device
• Oversætte design til tekniske løsninger og funktionalitet i Figma
• Skabe det visuelle udtryk for produktet
• Gennemføre brugertests og iterere design baseret på feedback
• Samarbejde med udviklingsteamet og andre interessenter
• Holde dig opdateret på trends og teknologier inden for UX
• Varetage tværgående projekter og løbende vedligehold af løsninger fra UX-perspektiv, bl.a. Shopify, customer engagement platform, hjemmeside m.v.

Du vil referere til CTO i denne stilling. Saphe har fælles frivillige hjemmearbejdsdage tirsdage og fredage, så du får fleksibilitet og ro til at fordybe dig, hvis du har lyst.

om dig
Fagligt forestiller vi os, at du elsker at følge med i nye trends og ikke kan holde fingrene fra at gennemse designs og UX på de løsninger, du arbejder med.
Vi forventer, at du har:
• Kandidatgrad eller anden uddannelse inden for faget, f.eks. digitalt design, medialogi eller lignende
• Mindst 6 års erfaring inden for UX-design, gerne med erfaring i forskellige virksomheder og produkter
• Erfaring med UX-design for apps med teknisk komplekse backend-løsninger og gerne realtidsløsninger
• Taler og skriver både dansk og engelsk

Som person er det vigtigt, at du tager ejerskab. Du er selvmotiverende og kan sandsynligvis træde ind og hurtigt spotte forbedringspotentiale. Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i nogle af følgende punkter:
• har en god kommerciel forståelse og fokus på brugeroplevelsens betydning for produktets succes
• besidder både analytiske og logiske evner samt kreative
• er detaljeorienteret
• er en teamplayer med fokus på kvalitet

derfor skal du søge hos saphe
Du vil få en afgørende rolle internt, men især for de mere end 1 mio. mennesker, som dagligt vil opleve dit design. Du vil få direkte indflydelse på at forbedre trafiksikkerheden og hjælpe bilister med at spare både tid og penge i hverdagen.
Saphe er en virksomhed i vækst, hvor din indsats gør en forskel, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på tingene.

Du får også:
• En attraktiv kompensationspakke, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring
• Frynsegoder, inkl. daglig frokost, fleksibilitet og diverse teambuilding-aktiviteter året rundt
• Et dygtigt tværfagligt miljø med udsigt over Limfjorden
• Løbende fagmøder med fokus på at undersøge teknologi og emner til inspiration

om saphe
Saphe er en teknologivirksomhed med base i Aalborg og blev grundlagt i 2015. I dag arbejder 50 kolleger sammen om at forbedre trafiksikkerheden og mobiliteten på nye og innovative måder. Saphe har vækstet støt – både i forhold til økonomi og ansatte – og med nye produkter under udvikling, overgang til SaaS-løsning og fokus på international markedsudvidelse er rejsen kun lige startet.

Det er fællesskabet af engagerede bilister, der gør forskellen: De deler information om mobile fartfælder, farer på vejene, kødannelse og meget mere. For at øge den fællesskabsgenererede information indarbejder virksomheden algoritmer og tredjepartsoplysninger for at reducere risikoen for bøder betydeligt og forbedre trafiksikkerheden og mobiliteten. Alle disse oplysninger behandles og præsenteres i realtid for slutbrugerne i Saphes mobilapps og af deres Saphe-enheder.

Saphes værdier beror på engagement, glæde og ordentlighed – det gælder både udadtil mod brugerne såvel som indadtil, hvor man fejrer, når man når i mål og tager ansvar for hinandens trivsel.

ansøg
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "ansøg". Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud.
Kontakt seniorkonsulent Eva Haugaard Pedersen på tlf. +45 92921848 eller konsulent Julius Hauge på +45 48803450. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Saphe. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande, formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randstad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2542957//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.