Få opslag som dette inden alle andre

Kundechef til at lede driften af Humlebæk Boligselskab

Domea.dk



Er du beslutningsdygtig, har du ledererfaring og motiveres du af at udvikle dine ledere og medarbejdere til at yde deres bedste? Trives du i en selvstændig rolle med stor indflydelse, og har du flair for at begå dig i en politisk ledet organisation? Så læs med her:

Ledelse, udvikling og stor indflydelse
Som vores nye kundechef får du ansvaret for den daglige ledelse af Humlebæk Boligselskab og det tilhørende Servicecenter. Dit team består af 10 medarbejdere og 2 driftsledere, og du refererer til Regionsdirektør Øst, der sidder i Domea.dk i Høje Taastrup. I det daglige er du bindeled mellem servicecentret og selskabets organisationsbestyrelse, og du spiller en væsentlig rolle i at udvikle og drive boligselskabets strategi for Humlebæk Boligselskab. Du får en bred kontaktflade med alle dele af beboerdemokratiet, eksterne samarbejdspartnere, samt et tæt samarbejde med dine kollegaer i Domea.dk, som er fagfunktioner med speciale i byggeri, jura, forvaltning, økonomi, HR, kommunikation, IT m.v. Boligerne og deres beliggenhed er attraktive, og beboerdemokratiet vil du opleve som engageret og udviklingsorienteret.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Bistå boligselskabet i at udleve bestyrelsernes strategisk mål og visioner
  • Lede og udvikle servicecentret, så der altid tages udgangspunkt i kundens ønsker og behov
  • Lede dit team, skabe høj trivsel og kontinuerligt udvikle dem og deres kompetencer
  • Stå i spidsen for en daglig ansvarsfuld drift, samt økonomistyring af boligselskabets afdelinger
  • Rådgive, planlægge og afholde møder med bestyrelserne, såvel i dags- som i aftentimerne.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en ansvarsfuld lederrolle, hvor dine inputs og beslutninger har stor betydning for både lederteamet, medarbejderne samt beboerne i boligselskabet. Vi tilbyder derudover:

  • En konkurrencedygtig lønpakke samt sundheds- og behandlingsforsikring
  • Stor frihed under ansvar og fleksibilitet til at planlægge egen arbejdsdag
  • Et job med mangeartede opgaver, samt ledelse af ledere
  • Et stærkt kundechef-netværk at sparre med både på Sjælland og i resten af Danmark
  • God mulighed for kompetenceudvikling og for at udvikle dig personligt som leder.

Stærk i drift, ledelse og til at skabe gode relationer
For at du lander godt i stillingen, skal det ligge dig naturligt at lave relationsarbejde, ligesom du forstår vigtigheden i god kommunikation med alle typer mennesker – også i pressede situationer. Du forstår at holde struktur i en omskiftelig hverdag, og du har flair for at se, hvornår hvilke parter skal involveres i hvilke sammenhænge. Derudover forestiller vi os at du:

  • Har ledelseserfaring fx fra en driftsorganisation
  • Har en baggrund eller uddannelse inden for fx ledelse, drift, økonomi, forvaltning eller byggeri
  • Er beslutningsdygtig – både som personaleleder og i rollens mange andre aspekter
  • Har flair for budget og regnskaber
  • Har en god forståelse for bygningsdrift og kundeservice.

Vi hører gerne fra dig
Send os blot dit CV – bemærk, det ikke er nødvendigt at skrive en ansøgning. Skriv dog gerne et par linjer i dit CV om din motivation for at søge dette job. Ansøgningsfrist er søndag den 5. maj 2024.

Vil du høre mere om jobbet og om Domea.dk, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Uffe Andreasen på 20 11 68 06.

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Om Humlebæk Boligselskab
Selskabet har i alt 1045 lejemål fordelt på 15 afdelinger i Fredensborg og Humlebæk, og er dermed Fredensborg Kommunes største boligorganisation. Humlebæk Boligselskab lægger vægt på både medlemsbestemmelse og selvstændighed for beboerne med missionen om at være: ”Det bedste sted at bo og arbejde”. Det betyder bl.a. økonomisk ansvarlighed, en høj boligstandard, attraktive boligområder, et højt driftsserviceniveau, en god medarbejdertrivsel og et stort fællesskab og samhørighed mellem afdelingerne. Du vil i det daglige sidde i Humlebæk Boligselskabs Servicecenter, Baunebjergvej 283, 3050 Humlebæk.

Humlebæk Boligselskab administreres af Domea.dk, som er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling, til den almene branche. Domea.dk’s kunder er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domea.dk



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domea.dk

Oldenburg Alle 3, 2630 Taastrup

Domea.dk er en af Danmarks førende udbydere af administration og rådgivning, herunder byggeri og byudvikling, til den almene branche. Vores kunder er almene boligorganisationer, boligadministrationer og kommuner, der tilsammen ejer ca. 60.000 boliger over hele landet. Vores mission er ’Sammen gør vi Danmark til et bedre og billigere sted at bo’. Det opnår vi ved at forny det almene fællesskab, fokusere på bæredygtighed og realisere kundernes individuelle mål, visioner og drømme. Samtidig vil vi gerne forene vores medarbejderes drømme om det gode arbejdsliv med vores mål og ambitioner.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2543334//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.