Få opslag som dette inden alle andre

institutleder til Klinisk Institut

Genitor ApS



Genopslag
SDU søger en institutleder for Klinisk Institut, der vil være med til at videreføre og udvikle det unikke samarbejde mellem SDU og Odense Universitetshospital, hvor hele SDU-campus Odense og OUH bliver bygningsmæssigt sammenkoblet og dermed vil danne unikke rammer for patientbehandling, forskning og et levende studiemiljø under ét tag, når ’Nyt OUH’ tages i brug.

Der er store forventninger til institutlederen for Klinisk Institut om at kunne videreudvikle samarbejdet med OUH, men også at kunne være brobygger mellem OUH og SDU inden for andre områder til gavn for uddannelse og forskning.

Som institutleder for Klinisk Institut vil du få ansvaret for det største institut under SUND med ca. 900 medarbejdere organiseret i ca. 50 forskningsenheder svarende til de kliniske afdelinger på OUH. De fleste af instituttets medarbejdere har således også klinisk arbejde og er ansat i kombinations- eller delestillinger ved henholdsvis SDU og OUH. Klinisk Institut har universitetsansvaret for forskning og undervisning (i samarbejde med studienævnet) på OUH, herunder kandidatuddannelsen i medicin, kandidatuddannelserne i klinisk sygepleje og jordemodervidenskab samt praktik­ophold for en række andre uddannelser.

Institutlederen indgår sammen med dekanen, prodekanen for forskning og innovation, uddannelses- og sekretariatschefen og de øvrige institutledere i fakultetets ledergruppe og bidrager til implementering af SDU’s strategi, fakultetets strategi samt den fælles strategi for OUH og Klinisk Institut.

Institutlederen er ansvarlig for instituttets budget og ressourcefordeling og for at understøtte initiativer i forbindelse med tiltrækning af ekstern finansiering nationalt og internationalt.

Institutlederen har det overordnede personaleansvar for instituttets medarbejdere og deres faglige udvikling og skal bl.a. gennem forskningsledere arbejde for et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø.

Institutlederen repræsenterer instituttet i en lang række sammenhænge på fakultetet såvel som nationalt og internationalt og synliggør værdien af instituttets forskning og uddannelse.

Vi forventer, at du er en anerkendt forsker inden for et af instituttets fagområder og har et indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen. Vi forventer også, at du har succesfuld erfaring som forsknings- og personaleleder i en større enhed, og at du har undervisererfaring og erfaring med uddannelsesudvikling. Du forventes at bidrage aktivt til understøttelse af fakultetets administrative transformation, der skal sikre højere kvalitet, større robusthed og økonomisk bæredygtighed i den administrative support.

Læs den fulde job- og personprofil her, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er beskrevet, og hvor stillingen kan søges.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte dekan Ole Skøtt på 6011 3752, chefkonsulent Berit Kjær Petersen på tlf. 2949 4419 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på 2565 9231 eller [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2543379//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.