Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren full stack udvikler til net- og mobilbank

Bankdata



Vil du være med til at bygge og optimere en af de vigtigste features i vores net- og mobilbank?

Du vil blive en del af det team der har ansvaret for posteringslisten samt privatøkonomiske indsigter i vores net- og mobilbank.

Teknisk stærk holdspiller...
Vi søger en erfaren udvikler der kan være med til at sikre at vi bygger vores nye posteringsplatform efter gode engineering practices.

For os er det vigtigt at kvaliteten og dataintegriteten er i top samtidigt med at vores system leverer hurtige svar der understøtter den gode brugeroplevelse.

Vi bygger software sammen, og det er derfor vigtigt at du som senior udvikler, kan indgå i dialog med både UX og forretningen, og være med til at sikre det rette tekniske design samtidigt med at du coacher dine team kollegaer, så vi finder de bedste løsninger.

Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre udvikleroplevelsen, så det er så let som muligt at hente koden, lave rettelser og få det gnidningsfrit skubbet i produktion.

”Move fast, without breaking things” er også vigtigt med den kritiske software vi har ansvaret for, og derfor har vi stor fokus på tests, og at de giver værdi ved at give os tillid til at ting virker som de bør, uden at blive forblændet af at jagte en bestemt code coverage procent.

Den platform du kommer til at arbejde med, er bygget op omkring microservices i Java, single page applications i Angular og microfrontends. Det afvikler vi både on-premise på vores OpenShift cluster, og nogle dele er også kørende i Cloud.

Teamet du bliver en del af…
Der er både højt humør og gåpåmod, og en tro på at vi selvfølgelig også lykkedes med de mange spændende fremtidige projekter.

Vi tør kaste os ud i de store udfordringer der kommer til at gøre en forskel for vores kunder.

Vi har få afhængigheder til andre teams, og dette end-to-end ejerskab af domænet gør at vi i høj grad kan påvirke løsningerne, og løse problemerne i den rækkefølge der giver mening for os.

Din rolle hos os…
Som udvikler på teamet, vil du primært arbejde på de løsninger vi ejer. Samtidig vil du igennem guilds og lignende, kunne arbejde på hvordan vi på tværs af teams udvikler vores platform, og søge sparring i et stort netværk af dygtige udviklere.

Som senior udvikler forventer vi at du har holdninger til hvordan man skriver god software, der virker som forventet, og som ikke mindst er let for alle på teamet både at forstå og udvide.

Du har interesse for principper så som fault tolerance, automatisering af test, og har lyst til at forsætte med at udvide din egen viden og dele den med andre.

Du brænder måske mest for backend-udvikling eller mest for frontend-udvikling, men du er ikke bange for at hjælpe til der hvor det er nødvendigt.

Vores forventninger til dig…
Vi forventer at du har en eller flere af nedenstående kompetencer:

  • Erfaring og kærlighed til web udvikling og web arkitektur.
  • Lyst og mod til at arbejde i teams, og deltage i sociale aktiviteter omkring teamet.
  • Høj kvalitetssans og lyst til at lave gode gennemtænkte løsninger.
  • Kan holde humøret højt også når der er travlt.
  • Kendskab og tro på DevOps principper.

Praktik:
Teamet er placeret på Bankdatas kontor i Aarhus. Spørgsmål kan rettes til Manager Kim Kjær Fiedler på [email protected] eller 30282252.

Ansøgninger vurderes løbende, så søg gerne allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Afdeling:
Erritsø Bygade 102, Fredericia

Erritsø Bygade 102, Fredericia

Erritsø Bygade 102, Fredericia

Lokation: Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bankdata



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bankdata

Erritsø Bygade 102, 7000 Fredericia

Bankdata er blandt Danmarks største it-virksomheder. Vi udvikler al det it, som en bank har brug for - fra net- og mobilbank til rådgivningsværktøjer, support og sikkerhed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2543787//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.