Få opslag som dette inden alle andre

Driftscontroller/Økonom til Tican

Curia



Lokation: Thisted

Tican er en international fødevarevirksomhed med produktion og salg af fersk og frosset svinekød. Virksomheden har specialiseret sig i slagtning, opskæring og udbening og har stort fokus på en dynamisk og fleksibel service over for både leverandører og kunder.

Tican er kendt for at levere produkter af høj kvalitet og har et bredt sortiment, der imødekommer både nationale og internationale markeders behov. Eksporten til nogle af verdens mest kvalitetsbevidste markeder garanterer således, at der er konstant fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed. 95% af Ticans produktion går til eksport. Afsætningen sker på tværs af markederne til såvel detailhandel, foodservice samt industrien. Læs mere her

Driftscontroller/Økonom til Tican
Har du lyst til at være med til at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget i en travl produktion? Har du den viden, der skal til for at udvikle og optimere forretningsgange, værktøjer og IT-systemer? Kan du se forbedringspotentialer, og er du vant til at tage initiativ til at forfølge disse? Så har vi en ledig stilling som driftscontroller, der (muligvis) kan blive din.

Optimering af driftskontrol og processer

Med reference til økonomidirektøren bliver du i denne stilling ansvarlig for en del af et team på i alt ni medarbejdere, der følger op på den daglige drift. Du vil have teten på at optimere vores driftskontrol, og du vil derfor få stor indflydelse på processerne.

Dine primære arbejdsopgaver er blandt andre:

  • Kontrol af daglig drift
  • Udvikling og optimering af forretningsgange, værktøjer og IT-systemer i driftskontrollen
  • Vedligeholdelse af stamdata
  • Udarbejdelse af internt regnskab
  • Ad hoc opgave

Interesse for forretningen og høje analytiske kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har sandsynligvis en uddannelse eller erfaring inden for økonomi, gerne suppleret med praktisk erfaring med controlling fra en produktionsvirksomhed.

Du har måske erfaring som produktionscontroller eller driftsøkonom. Vigtigst er det, at du har flair for at overskue og analysere store datamængder. Du har god forståelse for opbygning af datastrukturer og systematisering af data og har erfaring med databaser / BI.

Du er god til at kommunikere i både skrift og tale på engelsk og dansk, og du evner at uddrage det væsentlige af meget data og kan præsentere det på en let forståelig måde. Du kvalitetssikrer dine data og informationer – samt processerne bag – således rapporteringen bliver korrekt og kan leveres hurtigt og til tiden.

Det er væsentligt, at du kan arbejde selvstændigt og selv tager initiativ til analyser og stiller forslag til forbedringer. Du trives med mange kontaktflader i organisationen.

Du har gode kommunikative kompetencer, og du evner at bygge stærke relationer op i organisationen. Som person motiveres du af at være en del af en ambitiøs organisation. Din arbejdsstil er struktureret og analytisk, og du formår at inspirere og motivere andre, så I sammen opnår de bedst mulige resultater.

Du er en rutineret bruger af MS Office, især Excel, og har et godt kendskab til ERP-systemer. Du har generelt flair for IT og er en rutineret bruger af moderne rapporteringsværktøjer.

Fokus på udvikling

Tican har et konstant fokus på udvikling, bl.a. ved at have dygtige og højt motiverede medarbejdere, der bliver mødt med tillid og muligheden for at tage selvstændigt ansvar. Hos os bygger vi stærke relationer for at skabe gode vilkår for samarbejde, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger.

Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, fordi det er med til at understøtte trivsel, motivation og arbejdsglæde. Træning og kompetenceudvikling har derfor høj prioritet i hele organisationen.

I rollen som driftscontroller får man mulighed for at præge stillingen og driftsområdet, og der er særdeles gode muligheder for at udvikle sine faglige kompetencer samt få indflydelse på udviklingen af Ticans driftskontrol og processer. Du tilbydes en selvstændig stilling i en organisation med en uformel omgangstone og gode kolleger. Desuden løn efter kvalifikationer, inkl. en attraktiv pensionsordning.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2543832//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.