Få opslag som dette inden alle andre

Forskningskoordinator til Idrætskirurgisk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital søges

Region Hovedstaden



Vi søger en forskningskoordinator til at hjælpe med at udvikle den Idrætskirurgiske forskningsenhed på Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg hospital pr. 1. august 2024 eller efter aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Idrætskirurgisk sektion har en stærk forskningstradition og har siden 2010 indsamlet prospektive data på alle højt specialiserede funktioner. Ved udnævnelsen af en ny professor i idrætsortopædi er målet at udvide de eksisterende aktiviteter og etablere en førende forskningsenhed med fokus på kliniske projekter med direkte indflydelse for patienter, klinikere og samfundet. Vi ønsker at sikre den bedste behandling af den individuelle patient.

Idrætskirurgisk sektion
Idrætskirurgisk sektion på Bispebjerg Hospital er landets største idrætskirurgiske enhed. Sektionen består af 13 speciallæger, har årligt >12.000 ambulante besøg og udfører >1400 kirurgiske indgreb.

Vi behandler alle former for idrætsskader med fokus på de mest komplekse tilfælde og er et af to steder i landet, hvor der udføres højt specialiseret idrætskirurgi.

Enheden har et tæt samarbejde med Idrætsmedicinsk afdeling og Institute for Sports Medicine Copenhagen.

Jobbeskrivelse
Vi søger en organiseret, struktureret og yderst motiveret person med evnen til at skabe og udvikle. Ved ansættelsens start vil fokus være på at skabe en konstruktiv og involverende forskningskultur og at udvikle store projekter, der kan bidrage til at sikre enheden økonomisk.

Stillingen vil dække følgende opgaver:

  • Udvikling af projektbeskrivelser og fondsansøgninger i tæt samarbejde med professoren.
  • Koordinere og bistå forskningsassistenter og klinisk personale i udvikling og gennemførsel af forskningsprojekter.
  • Koordinere og bistå ansøgninger til Videnskabsetisk Komite og Videnscenter for Dataanmeldelser.
  • Koordinere tilstedeværelsen på sociale medier (i samarbejde med afdelingens kommunikationskonsulent).
  • Koordinere aktiviteter i enheden (møder, kurser mv.).
  • Personlig assistent for professoren (koordinering af møder, rejseaktivitet mv.).
  • Kontakt til afdelingens sekretariat (Finans, HR, Kommunikation, IT, Jura).

Kvalifikationer
Forskningskoordinatoren skal i samarbejde med professoren skabe struktur i enhedens forskningsaktiviteter. Det er afgørende at forskningskoordinatoren kan holde overblik over mange forskellige opgaver og har evne til at arbejde selvstændigt.

Yderligere kvalifikationer omfatter:

  • Forståelse af forskningsmetodologi.
  • Erfaring med udvikling af projektbeskrivelser og fondsansøgninger.
  • Åben og positiv personlighed og holdspiller.
  • Solide computerfærdigheder. Det er en fordel at have kendskab til Excel, RedCap og statistikprogrammer.
  • Mestre skriftligt og mundtligt engelsk og dansk.

Forventede uddannelse:
Relevant akademisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, fysioterapeut, sygeplejerske eller lægesekretær med baggrund i forskning, projektledelse eller fondssøgning. Det afgørende er kvalifikationerne mere end uddannelsesbaggrunden.

Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomster.

Ansøgning:
Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 17. maj 2024. Der planlægges ansættelsessamtaler den 5. juni 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Kristoffer W. Barfod, telefon 2311 0342, eller sekretariatsleder Janne Aarfing 3863 5113.

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

Ansøgningsfrist: 17 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2543921//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.