Få opslag som dette inden alle andre

Materielansvarlig RAMS ingeniør for Vectron lokomotiverne (EB)

DSB



Forestil dig at undersøge og løse tekniske udfordringer, der sikrer togrejsendes daglige transport og komfort! Bliv en nøglespiller i vores tekniske team, hvor dit bidrag gør en mærkbar forskel for tusindvis af passagerer hver dag.

Som materielansvarlige sikrer og prioriterer vi alle tekniske opgaver – på tværs af DSB’s værksteder i Danmark. Overordnet er vores fokus på materielsikkerhed; at eliminere systematiske materielfejl, øge driftspålideligheden, driftsoptimeringer og økonomien på alle togtyper (litra). Vi søger dig, som skal tage ansvaret for vores nye elektriske Vectron-lokomotiver.

Velkommen til Materielansvar i Rolling Stock Management
Som en del af Materielansvar i Rolling Stock Management bliver du en del af et ingeniørfagligt team på 6 materieltansvarlige fordelt i hhv. vest i Aarhus på Sonnesgade og i øst på Otto Busses Vej i København (fra 2026 på vores nybyggede værksted ved Næstved). Vores ansvar er at varetage det tekniske overblik for DSB’s materieltyper på tværs af flåden. Vi agerer værkstedschefernes tekniske rådgivere og fungerer som bindeled mellem produktionen på værkstederne og vores leverandører. Vi arbejder tæt sammen i gruppen og på tværs af DSB om at systematisere og ensrette arbejdsgange på tværs af vores litra.

Din hverdag som materielansvarlig for Vectron - ansvaret for langsigtede materieltekniske interesser
Som produktionens tekniske specialist vil meget af din hverdag foregå på værkstedet på Otto Busses vej i København og sidenhen på værkstedet i Næstved, hvor du koordinerer og prioriterer tekniske tiltag på EB-lokomotiverne i samarbejde med asset manager, contract manager, den vedligeholdelsesansvarlige, produktionslederne samt værkstedschefen.

Det er også din opgave at identificere indsatsområder/fejlkilder og omsætte dem til aktiviteter, der optimerer pålidelighed/performance og økonomien på EB flåden over for vores leverandør, Siemens, som er ECM ansvarlige på EB Lokomotiverne inden for DSB’s høje sikkerhedskrav. Herved sikrer du fremdriften og prioriteringen af opgaverne, så de bliver gennemført til tiden.

Blandt dine væsentligste opgaver vil være

  • Sikre ensartet håndtering af tekniske problemstillinger og sagsbehandling på Vectronlokomotiverne og andre litra (togtyper)
  • Medvirke til og sikre optimeringer på eftersyn
  • Vurdere vedligeholdelsesbehovet og assistere med tekniske løsninger
  • Undersøge årsagerne til materielnedbrud og udarbejde havarirapport
  • Udføre data-analyser og være med til at udvikle nye IT/AI optimeringsløsninger på tværs af litra
  • Supportere Logistik med teknisk vejledning ved indkøb af reservedele.

Hertil vil du få en væsentlig rolle i samarbejdet med asset manager og contract manager i at sikre bedst udnyttelse, vedligehold og udvikling af din litra.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller maskinmester og at du som person er opsøgende, struktureret og metodisk, og formår at formidle tekniske budskaber klart og forståeligt.

Hertil har du

  • erfaring med projektarbejde eller projektledelse
  • gode engelskkundskaber – og gerne lidt tysk
  • erfaring med teknisk sagsbehandling på et fagligt højt niveau.

Du kommer ind i en afdeling, hvor vi sparrer med hinanden og arbejder målrettet på at finde de bedste løsninger på de enkelte litra og på tværs af alle litra – til kundernes tilfredshed.

Vi sørger naturligvis for at du løbende opdateres med nye standarder og togspecifik viden.

Hvad tilbyder DSB
Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Du ansættes efter gældende overenskomst og ansættes med tjenestested på værkstedet på Otto Busses Vej (fra 2026 i Næstved) med arbejdsdage i Høje Taastrup.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest den 1. maj 2024. Vi holder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Underdirektør for Rolling Stock Management, Thomas Thomsen, på tlf. 2468 2116.

Vi ser frem til os at læse om dig og de erfaringer, du har gjort dig.

#LI-SR1

#LI-Hybrid

Afdeling: Telegade 2, Taastrup

Lokation: Otto Busses vej 2, 2450 København

Ansøgningsfrist: 01 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (01.05.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DSB

Telegade 2, 2630 Tåstrup

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2544005//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.