Få opslag som dette inden alle andre

Data og analyse medarbejder til medlemsservice i Retur

European Search Company



Er du interesseret i bæredygtighed og miljø? Er du god til at arbejde med store datamængder og skabe struktur? Så bliv en del af Danmarks førende kollektive ordning for elektrisk- og elektroniske produkter samt batterier og emballageaffald, og brug din administrative ekspertise i kampen for den grønne omstilling.

Om Retur
Vi er en effektiv og erfaren organisation i vækst. I medlemsservice brænder vi både for at servicere vores medlemmer og for at være med til at sikre et godt og bæredygtigt miljø.

Mere end 1000 af vores medlemsvirksomheder, der er producenter og importører af elektrisk udstyr og batterier (og inden længe også emballage- samt tekstilbrugere), er i dag centrale i Returs virke. På deres vegne sørger vi pt. for indsamling og genanvendelse af mellem 80% - 95% af elektronikaffaldet og udtjente batterier fra danske husholdninger. Og fra medio 2024 udvides der med det kommende producentansvar på emballageområdet.

Vi har en meget bred samarbejdsflade, der, udover vores medlemsvirksomheder tæller bl.a. kommuner, myndigheder, brancheforeninger, europæiske netværk og affaldsoperatører.

Om jobbet
Med base på vores kontor i Høje Taastrup, og med reference til vores Office Manager for medlemsservice, vil du fungere som en nøglefigur i håndteringen af analytiske opgaver inden for vores medlemsservice. Din ekspertise i databehandling, samt din evne til at navigere i store datasæt med Excel og andre analyseværktøjer, vil blive sat i spil. Opgaverne spænder fra koordinering og dataanalyse til optimering af interne processer, projektstyring i samarbejde med direktøren samt deltagelse i udbud mm. Dine ansvarsområder vil være følgende;

  • Dataanalyse og modellering: Du vil stå for dataanalyse, opbygning af Excel-modeller og udarbejdelse af statistikker, der understøtter aftalegrundlaget, beslutningsprocesser og rapportering.
  • Effektiv formidling af information: Med ansvar for at indsamle og formidle brancherelevante opdateringer og regulatoriske ændringer, skal du sikre, at både interne stakeholders og vores netværk af danske og internationale virksomheder er fuldt opdaterede. Dette kræver, at du kalrt og præcist kan kommunikere komplekse emner – herunder både såvel skriftligt og mundtligt, som dansk og engelsk.
  • Medlemsservice: Du vil anvende din analytiske styrke til at registrere nye medlemmer, koordinere genanvendelsesdata og sikre, at vores medlemmer er informeret og opdateret om relevante branchenyheder og regler.
  • Ansvarlig for datadrevne projekter: Deltagelse i og fagligprojektledelse af udviklingsprojekter, der både er igangværende og planlagte, hvor din analytiske tilgang og evne til at arbejde med store datasæt vil være afgørende for succes.

Vi forestiller os, at du har en analytisk baggrund. Måske inden for dataanalyse, statistik, eller en lignende disciplin, suppleret med erfaring fra en administrativ eller backoffice-rolle, hvor databehandling og -analyse har været en central del af dine arbejdsopgaver.

Foruden din nysgerrighed for analyse og tal har du en passion for bæredygtighed, og du er drevet af at kunne gøre en forskel gennem dit arbejde med data.

Om dig
Systematisk og struktureret tilgang karakteriserer ikke blot din tilgang til arbejdet, men også din evne til selvstændigt at indhente og anvende ny viden samt formidle komplekse informationer på en tilgængelig måde. Du trives i en rolle med både interne og eksterne kontakter, og derudover vil du trives med at være i dialog med vores leverandører samt deltage på eksterne mødet. Ideelt set har du:

  • Bred erfaring med databehandling og -analyse i en administrativ eller anden backoffice-funktion.
  • En metode- og detaljeorienteret arbejdsstil med en evne til at se mønstre og sammenhænge i datasæt.
  • Stærke kommunikations- og formidlingsevner, som kommunikerer svært tilgængeligt materiale på en forståelig måde.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og proaktivt. Du søger også både nye løsninger og ny viden.
  • En personlighed, som trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor både dybdegående analytisk arbejde og det sociale arbejdsliv vægtes højt.
  • En passion for miljøet, og så har du et ønske om at bidrage til bæredygtige løsninger gennem dit virke.

Vi tilbyder
Fra første dag får du et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job. Du får topmotiverede og dygtige kollegaer i et uformelt miljø. Vi er fagligt ambitiøse, og vi fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med både udfordringer og udviklingsmuligheder. Gage og øvrige ansættelsesvilkår modsvarer jobbets krav og forhandles individuelt.

Ansøgning
I denne ansættelsesproces assisteres vi af European Search Company. Hvis du har spørgsmål, kan du derfor kontakte Brian Ranvits på +45 2048 0548 eller via [email protected]

Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge snarest muligt. Ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag bedes fremsendt elektronisk via nedenstående ansøgningsknap.

Om Retur
Retur er Danmarks største kollektivordning, som repræsenterer mange forskellige brancher og virksomhedstyper. Vi håndterer producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) samt batterier på vegne af vores mere end 1000 medlemmer. Og fra 1. januar 2025 håndterer Retur også producentansvaret for emballage.

Retur er stiftet i 2005 og er en nonprofitorganisation og sørger med andre ord for en ansvarlig og omkostningseffektiv indsamling og håndtering af ca. 80% af det elektronik- og batteriaffald, der afleveres på landets genbrugspladser. Du har sikkert set vores containere på din lokale genbrugsplads.

Du kan læse mere om Retur på www.retur.dk

Afdeling: ElreturPlacering: Hellerup Højsgårds Alle 78

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos European Search Company



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


European Search Company

Smallegade 2, 4., 2000 Frederiksberg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2544645//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.