Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriet søger en udbudsjurist til udbud i international kontekst

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriet søger en udbudsjurist til udbud i international kontekst

Brænder du – som os – for udbudsjura og den praktiske gennemførelse af udbudsprocesser kunne du tænke dig at arbejde med indkøb og kontrakter på tværs af landegrænser, har du lyst til at blive kompetenceudviklet, og ønsker du, at Work-life-balance ikke bare er ’noget’, vi taler om, men noget vi rent faktisk praktiserer, da er du måske vores nye kollega.

Udenrigsministeriets Udbuds- og Kontraktteam servicerer hele Udenrigsministeriet med udbudsjuridisk rådgivning og den praktiske gennemførelse af EU-udbud inden for eksempelvis IT-ydelser, armerede køretøjer, flytninger og diplomatiske forsendelser på tværs af landegrænser, sikkerhedskomponenter samt varer og tjenesteydelser i øvrigt.

Vi sætter rammen for og understøtter indkøbs- og udbudsaktiviteter både i hjemmetjenesten på Asiatisk Plads og på de godt 100 ambassader, konsulater, handelskontorer og innovationscentre, som Danmark har rundt om i verden.

Vi søger en erfaren og selvstændigt arbejdende udbudsjurist, der bl.a. skal stå for gennemførelse af EU-udbud af større kontrakter og rammeaftaler, der benyttes af både kontorerne i Danmark og af ambassaderne – kontrakter og rammeaftaler, der er afgørende for Udenrigsministeriets drift, sikkerhed og virke iøvrigt.

Vi kan tilbyde ni engagerede kolleger, der tilsammen udgør et fagligt stærkt miljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af vores hverdag, og hvor god omgangstone, arbejdsglæde og gensidig respekt er i højsædet. Kompetenceudvikling indgår ligeledes som en naturlig del i vores arbejde, hvor vi løbende tilegner os ny viden via kurser og netværk.

Har du, som vores nye kollega, interesse i at udvikle kompetencer inden for IT-udbud, da vil det være en mulighed. I så fald vil du blive tilbudt fokuseret kompetenceudvikling og få mulighed for at arbejde tæt sammen med Udenrigsministeriet IT-contract manager, der er én af de ni kolleger i teamet.

Stillingen
Rådgivning og sparring inden for indkøb og EU-udbud til hele Udenrigsministeriet udgør en grundsten i teamets arbejde. Som udbudsjurist i Udbudsrigsministeriet kan du forvente at skulle formidle udbudsreglerne til kolleger på tværs af fagligheder, kulturer og nationaliteter både på dansk og på engelsk, samt at skulle omsætte reglerne til praktisk og løsningsorien-teret rådgivning.

Derudover får du ansvaret for gennemførelse af EU-udbud, hvor du skal omsætte fagkonto-rernes kravspecifikationer til markedskonforme udbudsmaterialer.

Ved projekter omhandlende indkøb og EU-udbud uden for Danmark vil der være mulighed for at besøge Danmarks ambassader og bistå med konkret juridisk input/vurderinger samt forestå undervisning af både udsendte medarbejdere og lokalt ansat personale, der arbejder med ambassadens indkøb

Udenrigsministeriet er i proces med at centralisere indkøbsområdet. Første skridt på vejen har været en centralisering af ministeriets vareindkøb, herunder vareindkøb under de fællesstats-lige, forpligtende rammeaftaler. Ligeledes er kontraktstyring af ministeriets IT- og Sikkerheds-kontrakter centraliseret, og Udenrigsministeriet overvejer yderligere centralisering.

Vi ser derfor gerne, at du tør, og at du trives med at udfordre arbejdsgange og den måde, vi ”plejer” at agere på. Ikke bare for at ændre på allerede velfungerende arbejdsgange, men for at optimere til gavn for Udenrigsministeriet og vores kolleger både i Danmark og på ambassaderne.

Udenrigsministeriet har stor fokus på bæredygtighed og det påvirker den måde, hvorpå vi foretager indkøb og udbud. Du skal derfor være indstillet på at ”tænke grønt og bæredygtigt” i alle indkøbs- og udbudsaktiviteter, hvor det giver mening.

Som udbudsjurist i Udenrigsministeriet vil du ligeledes få mulighed for at undervise kolleger både i hjemmetjenesten og på ambassaderne. Det vil derfor være et plus, hvis du kan lide at undervise og formidle regler og praksis på indkøbsområdet, men det er ingen forudsætning.

Afhængig af din profil, vil dit nye job i Udenrigsministeriet omfatte:

  • Projektledelse på gennemførelse af EU-udbud fra A-Z (hvor sproget er dansk), herunder udarbejdelse af udbudsmateriale i tæt samarbejde med pågældende fagkontor
  • Rådgivning/sparring med kolleger både i hjemmetjenesten og på ambassaderne i forbindelse med indkøb både over og under tærskelværdierne for EU-udbud
  • Udarbejdelse af udbudsjuridiske notater
  • Gennemførelse af undervisning af kolleger både i hjemmetjenesten og på ambassaderne
  • Deltagelse i arbejdet med at udvikle og vedligeholde paradigmer/skabeloner, der understøtter en effektiv indkøbskultur i overensstemmelse med gældende lovgivning

Din profil
Vi ser gerne, at du har erfaring med gennemførsel af EU-udbud og udarbejdelse af udbudsmaterialer, gerne fra en anden offentlig myndighed.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, eksempelvis cand.jur. eller cand.merc.jur.
Vi forestiller os endvidere, at du trives med at tage initiativ og ansvar for dit arbejde, ser muligheder i stedet for begrænsninger, og at du har lyst til at være en del af et fagligt sparringsmiljø, hvor vi motiveres af at løse opgaverne på et højt fagligt niveau samtidig med, at resultaterne skal fungere i en kompleks hverdag for vores kolleger.

Da jobbet er udadvendt, vil din hverdag blive lettere, hvis du er god til - og har interesse for - at skabe relationer og har gode formidlingsevner.

Udenrigsministeriet som arbejdsplads
Som arbejdsplads kan Udenrigsministeriet tilbyde et godt og motiverende kollegaskab og en international atmosfære, hvor du vil få kontakter såvel til andre kontorer i hjemmetjenesten på Asiatisk Plads som til kolleger på ambassaderne rundt om i verden.

Ansættelsesvilkår
Stillingen vil være som specialkonsulent eller chefkonsulent alt efter din erfaring. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent samt kvalifikationstillæg foretages ud fra dine kvalifikationer.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamchef Lone Ravn Gydesen på tlf. 33 92 16 75 eller e-mail [email protected]. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår, kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på tlf. 33 92 10 08 eller e-mail [email protected].

Du kan læse mere om Udenrigsministeriet på www.um.dk.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. maj. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristens udløb. Du søger stillingen under ”job” på http://www.um.dk/. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge en stilling i UM.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Ansøgningsfrist: 14 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2544673//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.