Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til stort strategisk initiativ

Økonomistyrelsen



Projektleder til stort strategisk initiativ

Brænder du for projektledelse, og vil du være med til at udvikle og implementere et af statens vigtige, strategiske initiativer? Så har vi måske det rette job til dig.

Om stillingen
I Kontor for Løn og Pensionssystem i Økonomistyrelsen er vi i fuld gang med at planlægge vores største udviklingsprojekt siden begyndelsen af nullerne. Statens Lønløsning, der hver måned beregner løn og pension til ca. 350.000 i staten, skal moderniseres og fremtidssikres. Det betyder, at vi skal opbygge en fagligt stærk projektgruppe frem mod sommeren 2024, hvor en grundig analysefase afsluttes, og projektet for alvor går i gang. Og det er her, at du kommer ind i billedet.

Du bliver ansat i en nyoprettet stilling som projektleder (Sporejer), hvor du vil få det daglige ansvar for ét ud af seks spor, der tilsammen udgør den nye projektorganisation. Du vil, i tæt samarbejde med vores leverandør, have ansvar for at drive sporets udviklingsopgaver og sikre alignment med de øvrige spor i projektet. Vi arbejder overvejende ud fra agile principper med fælles PI planlægning og sprints og forventer en samlet projektorganisation på ca. 80 projektdeltagere, når projektet er fuldt mobiliseret.

Dine daglige opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sikring af transparens, eksekvering og fremdrift på opgaver i sporets backlog.
  • Ansvar for sporets aktiviteter – herunder fordeling af opgaver og opfølgning på teamets tidsforbrug.
  • Formidling af den fremtidige løsning.
  • Løbende inddragelse af og rapportering til interessenter omkring status og fremdrift på leverancer.
  • Ansvar for dialog med øvrige sporejere m.fl. omkring tværgående leverancer.

Om dig
Du har 3-5 års erfaring med projektledelse, gerne i krydsfeltet mellem forretning og IT. Du er nysgerrig, har en sund portion teknisk forståelse og ikke mindst øje for brugervenligheden i de løsninger, som du er med til at udvikle.

Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med:

  • Projektledelse i komplekse organisationer.
  • Stakeholder management.
  • Leverandørsamarbejde.
  • Agile udviklingsprocesser.

For at få succes i jobbet skal du være god til at holde overblik, planlægge og sikre fremdrift. Du skal have motivationen til at føre projekter i mål, arbejde struktureret og have stærke kommunikations- og samarbejdsevner.

Hvis det lyder som noget for dig, så får du rig mulighed for at få indflydelse på projektet, ligesom der vil være mulighed for både personlig og faglig udvikling i jobbet.

Om os
Du kommer til at indgå i Team Udvikling og Kontrakt, der er en del af Kontor for Løn og Pensionssystem i Økonomistyrelsen. Teamet består af 15 fagligt dygtige medarbejdere, der varetager forskellige projekt- og udviklingsopgaver. Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi passer på hinanden og tror på, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at nå i mål.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområder er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens IT, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Sanne Mi Poulsen på telefon 24 43 24 72 eller e-mail, [email protected]. Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2024. Tjenestestedet er Landgreven 4, 1301 København K.

Er det dig, vi søger?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 3. maj 2024. Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi afholder samtaler løbende, og ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 03 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økonomistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (03.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2544764//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.