Få opslag som dette inden alle andre

Senior Process & Process Plant Layout Engineer, Hartmann Technology

Brinch & Partners



Senior Process & Process Plant Layout Engineer
Proces & maskinanlæg Design & dimensionering
Ønsker du at arbejde med projekter, som udvikles til kunder over hele verdenen? Ønsker du at være med til at udskifte plastemballage med bæredygtige materialer? Og er du erfaren i at designe og dimensionere rør, ventiler, pumper og måleinstrumenter til procesanlæg?

Så kan den nyoprettede stilling som Senior Process & Process Plant Layout Engineer hos Hartmann Technology være noget for dig.

Stillingen:
Som Senior Process & Process Plant Layout Engineer bliver du en del af en meget erfaren projekt- og teknologi organisation på 25 kolleger, som består af ingeniører og konstruktører indenfor disciplinerne konstruktion, proces, forme & værktøj, el og SRO, fordelt på to lokationer i Tønder og Kolding

Selve procesteamet består i dag af to og du vil dermed blive det tredje medlem af dette team. Du vil hurtigt blive den primære i håndteringen af specifikke kundeprojekter i teamet. I denne stilling får du dermed muligheden for at opleve hele processen; fra design, dimensionering, projektering til produktion samt støtte til en supervisor under installation hos kunden.

Dine primære opgaver og rolle vil være:

  • Forberedelse og beregning af procesdelen indenfor det samlede tilbud til kunden
  • Udarbejdelse af PI-diagrammer, dvs. designe, beregninger og dimensionere af komplette procesanlæg herunder rør, ventiler, pumper kontrolsystemer samt måleinstrumenter på det enkelte projekt
  • Assistance for salg i salgs- og tilbudsfasen, “first draft” af PID og Plant layout
  • Assistance for on-site Supervisor i forbindelse med installation hos kunden (vi anvender MS HoloLens 2 som mixed reality briller, så assistance til kolleger on-site kan oftest foretages hjemmefra)
  • Ansvarlig for procesdelen – samt layout, rør og kabelbakke routningen af det komplette anlæg (Plant layout, tegning i M-CAD (Catia 3D Plant Layout Design)
  • Sikre at leveringen indeholder tilstrækkeligt dokumentation i form af f.eks. tegninger og diagrammer således kunden ubesværet kan indhente tilbud fra sine lokale underleverandører på installationen af det udviklede anlæg og udstyr – under supervision af Hartmann Technology
  • Arbejde på over tid opnå en dyb indsigt i vores maskiners og linjers funktion og processer, samt etablere og fastholde standard konfiguration (Best Practice) for proces anlægs delen.
  • Yde teknisk assistance & support til andre projektledere, medarbejdere og Hartmanns fabrikker i forbindelse med gennemførelsen af projekter og opgaver.

Din fleksibilitet og evne til at lære nyt vil være central i samspillet med de andre fagområder som: maskiner, forme, værktøjer pumper, ventiler, varmesystemer, samt automatisering, styring og regulering heraf. Du vil således blive en central del af teknologiafdelingen i Hartmann Technology.

Faglige kvalifikationer:
Vi ønsker en person, som er kompetent og erfaren med design, beregne og dimensioner rør, ventiler, pumper kontrolsystemer samt måleinstrumenter for procesanlæg. Du er uddannet ingeniør formodentligt procesingeniør eller maskin- eller kemiingeniør, alternativt som maskinmester. Det er vigtigt, at du har en bred erfaring med ansvarsområdet indenfor proces/maskinindustri. Som det fremgår bruger vi Catia 3D-Plant Layout som design og tegneværktøj. Det vil selvfølgelig være fantastisk at du allerede kender Catia, men det er ikke et krav. Vi har et velfungerende introduktionsprogram til Catia, som nok hurtigt skal bringe dig up-to-speed.

Opsummerende søger vi en person som er erfaren med:

  • Design, beregne og dimensionering af rør, ventiler, pumper kontrolsystemer samt måleinstrumenter til proces & maskinanlæg
  • Udarbejdelse af PI diagrammer og fabriks/proces layouts
  • Teknisk dokumentation (der er kolleger i teamet, som primært arbejder med dokumentation, men det er fordel, at du har erfaring med området, og dermed har respekt for vigtigheden af det)
  • At bruge engelsk på et solidt niveau i både skrift og tale, da hovedparten af vores kunder befinder sig i udlandet
  • Eksekvering af projekterne i tæt samarbejde med salg & supervisoren on-site

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at du er en idérig udviklingsperson som ønsker at lytte til kunden og formår at komme op med ideer og forslag til nye løsninger, når kunden f.eks. efterspørger højere effektivitet på anlægget, o.l. Input og ønsker fra kunder ser du primært som en spændende udfordring.

Mht. lokation forestiller vi os, at arbejdspladsen de første seks-ni måneder vil være i Tønder, hvorefter der vil være mulighed for at tage en mere permanent placering på kontoret i Kolding.

Personlige kvalifikationer:
Som person er du udadvendt, resultatorienteret, nysgerrig og ser det at arbejde i et team som en mulighed for at alle bliver bedre. Din nysgerrighed gør, at du helt naturligt fordyber dig i komplekse emner, når det kræves. Du er ambitiøs mht. løsninger og projekter, og det falder dig i den forbindelse helt naturligt at afprøve grænserne for, hvor innovative produkter og løsninger, det er muligt at lave. Sidst, men ikke mindst; du besidder evnen til at simplificere komplekse problemstillinger.

Du tilbydes:
Indtrædelse i en branche med høje forventninger til fremtidig vækst pga. udfasningen af plast i emballage. Ansættelse i en solid virksomhed som arbejder med en meget flad struktur og tilbyder den enkelte medarbejder stor frihed under ansvar. Drivkraften i dagligdagen er udvikling, produktion og salg af markedets bedste maskiner og anlæg til produktion af bæredygtig emballage. Hos Hartmann Technology får du en dagligdag i uformelt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at samarbejde og interagere med montage og test medarbejdere i direkte forlængelse af kontoret.

Om Hartmann Technology:
Hartmann Technology i Tønder er det globale teknologicenter for Brødrene Hartmann A/S. Her udvikles maskiner, procesanlæg og hele produktionslinjer til støbning af æggebakker, både til egne fabrikker og til eksterne kunder på det globale marked. Brødrene Hartmann A/S oplever stor succes, og er en virksomhed i konstant udvikling med flere udfordrende projekter undervejs, hvor netop Hartmann Technologys evne til at forsat at levere den rette innovation og løsninger til projekterne er afgørende for den fremtidige succes. Alt i alt arbejder der ca. 70 personer Hartmann Technology.

Hartmann Technology er markedsledende i verden på sit område og leverer størsteparten af de maskiner og anlæg, der globalt bruges til æggebakkefremstilling.

Om rekrutteringsprocessen:
Rekrutteringsprocessen foregår i tæt samarbejde med Brinch & Partners ved Partner Peter Bjerring som igennem mange års samarbejde har god indsigt i virksomheden og organisationen. Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til Peter på mobil 23 277 287 eller på mail [email protected]

Søg Stilling

Peter Bjerring
Partner
+45 23 277 287
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brinch & Partners



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brinch & Partners

Havnegade 39, 1058 København

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2544798//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.