Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland



Ledende overlæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vi søger en ledende overlæge til vores mammaradiologiske afsnit med ansættelsesstart 1.september 2024 eller efter aftale.

Stillingen indeholder både ledelse og klinisk arbejde inden for subspecialet. Ledelsesopgaverne varetages i tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske og med afdelingens cheflæge.

Afsnit for Brystundersøgelser er ét af i alt syv afsnit under den samlede regionale afdeling, som Billeddiagnostisk Afdeling udgør. Vi har et tæt samarbejde på tværs af afsnittene og du vil indgå i afdelingens samlede ledelsesteam.

Mammaradiologien i Region Sjælland har på få år gennemgået en transformation og fremstår velorganiseret og fagligt meget stærk, med dedikerede medarbejdere. Vi overholder i kræftpakkeventetiderne, screeningsinterval og -svartider.

Fagligt har afsnittet meget at tilbyde, idet vi udfører alle former for diagnostik og intervention. Der er afsat tilstrækkelig MR kapacitet, inkl. mulighed for MR-vejledt biopsi. Vi afholder dagligt MDT og har et godt tværfagligt samarbejde, både internt og med vores kliniske samarbejdspartnere. Vi varetager uddannelsen i mammaradiologi for læger, der har H-forløb i regionen.

Vi står overfor at skulle indføre et nyt RIS/PACS system og derefter skal vi, som alle regioner, se ind i at indføre AI på mammografiscreeningen på en god måde. Begge dele er spændende opgaver, som du som ledende overlæge vil være stærkt involveret i.

Afsnittet har ca. 50 ansatte, med 11 normerede speciallægestillinger. P.t. har vi to fastansatte speciallæger og i alt 6 langtidsansatte konsulenter, alle med stærk faglighed. Der er desuden indgået aftale med en privat leverandør om klinisk mammografi.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med eget, veldefineret ansvarsområde inden for en stor organisation
  • Et job med udviklingsmuligheder, både organisatorisk og personligt
  • En afdeling der sætter en ære i at have gode patientforløb og høj faglig standard
  • En afdeling, der vægter sammenhængskraft og hvor det skal være rart at være, også når der er travlt

Dine opgaver bliver:

  • At deltage i afsnittets kliniske arbejde
  • Ledelse af afsnittet, herunder daglig personaleledelse af lægerne og driftsledelse
  • At være med til at sikre gode patientforløb og overholdelse af forløbstider
  • At bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde
  • At være med til at udvikle specialet, gerne med forskningsaktiviteter
  • At deltage i undervisning og understøtte faglig udvikling af personalet

Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i radiologi med bred erfaring inden for mammaradiologi
  • Har interesse for og gerne erfaring med ledelse
  • Er god til at samarbejde og inddrage
  • Har lyst til at videreudvikle egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer
  • At du motiveres af ansvar og har lyst og gå-på-mod til at være med til at videreudvikle en god og robust mammaradiologisk funktion i Region Sjælland.

Stillingen er vagtfri, med mulighed for nogen fleksibilitet i arbejdstiden. Arbejdssted er på Afsnit for Brystundersøgelser i Roskilde, med 5 minutters gang til stationen.

Løn i henhold til overenskomst.

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, så kan du skrive eller ringe til cheflæge Karina Vinum, [email protected] , mobil 24981343. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Karina Vinum

Email
[email protected]

Stilling
Cheflæge

Telefon
24981343

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
034019

SPECIALE
Radiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
15. april 2024

ANSØGNINGSFRIST
15. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2544876//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.