Få opslag som dette inden alle andre

Økologisk Landsforening søger webudviklingspraktikant

Økologisk Landsforening



Er du passioneret inden for webudvikling og ønsker at omsætte dine tekniske færdigheder til praktisk erfaring? Interesserer du dig for økologi og bæredygtighed?
Så er du måske den praktikant, vi søger.

Vi søger en webmaster praktikant til vores kommunikationsafdeling til efterårssemestret 2024.
Som en del af kommunikationsafdelingen vil du indgå i et kompetent og fagligt bredt team, hvor du får mulighed for at arbejde med flere forskellige opgaver inden for web og digital kommunikation.

Du vil bl.a., i samarbejde med et webbureau, komme til at arbejde hands on med udvikling og implementering af foreningens nye hjemmeside, herunder hvordan den gode brugerrejse designes og implementeres bedst muligt.

Du vil også have mulighed for at præge praktikperioden i den faglige retning, du ønsker.

Vi forestiller os, at du:
• Er i gang med en relevant uddannelse; fx webudvikling, multimediedesigner, kommunikation eller digital design.
• Har lyst til at byde ind med ideer til hvordan vi bliver endnu skarpere op at formidle det økologiske budskab online.
• Har gode skriftlige kompetence, herunder kan formulere dig grammatisk korrekt.
• Har overblik og kan håndtere at have mange bolde i luften.
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.

Dine arbejdsområder vil være:
• Bidrage til opbygning af helt ny hjemmeside (i Umbraco): tekster, billeder, design, arkitektur.
• Drift og vedligehold af eksisterende hjemmeside.
• Bidrage til det strategiske arbejde med brugerrejse og konverteringsoptimering.
• Diverse ad hoc web- og kommunikative opgaver.
• Mulighed for opgaver inden for produktion og versionering af indhold til sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn).

Om Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening er en organisation for økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere, som gennem årene har skabt væsentlige resultater politisk, i landbruget og på dagligvaremarkedet. Økologisk Landsforenings vision er en verden, der tænker og handler økologisk. Med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse baner Økologisk Landsforening vej for mere og bedre økologi – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Foreningen har ca. 3.000 medlemmer og ca. 40 ansatte. Læs mere om Økologisk Landsforening på www.okologi.dk.

Arbejdssted
Økologiens Hus
Agro Food Park 26
DK-8200 Aarhus N.

Tiltrædelse
Efteråret 2024.

Ansøgningsfrist
Vi læser ansøgninger løbende og besætter derfor stillingen, så snart vi har den rette kandidat.

Send din ansøgning og CV samt eventuelle anbefalinger snarest muligt til kommunikationschef Line Hedeboe på [email protected].

Ansættelsesvilkår
Praktikperioden vil være i efteråret 2024, og den vil begynde i august (fleksibel).

Praktikken er fuldtid (fleksibel), ulønnet, men vi giver frokost og stiller arbejdsudstyr til rådighed.
Der er desuden god mulighed for hjemmearbejdsdage.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Line Hedeboe på enten førnævnte mail eller på tlf.: 2072 2366.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økologisk Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økologisk Landsforening

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2545311//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.