Få opslag som dette inden alle andre

Stærk it-programleder med international sigte til Schengen-program

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) er sammen med andre myndigheder i gang med at implementere nye forordninger til sikring af EU’s ydre grænser, og til denne samfundsvigtige opgave søges en stærk og erfaren programleder.

Schengen-programmets hovedopgaver
Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget en række forordninger på Schengen-området, som har til formål at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser og beskytte Europas sikkerhed.

Forordningerne har implementeringsmæssige konsekvenser for danske myndigheder – dvs. Rigspolitiet, Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern samt Udenrigsministeriet.

De vedtagne forordninger omfatter følgende systemer:

  • Et europæisk ind- og udrejsesystem (EES)
  • Et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)
  • Et ajourført Schengen-informationssystem (SIS)
  • Etablering af systemunderstøttelse til interoperabilitet (informations- og dataudveksling) mellem de centrale EU-systemer på Schengen-området
  • Systematisk kontrol i relevante databaser vedrørende alle personer, der krydser de ydre grænser

Dine kommende hovedopgaver
Schengen it-programmet i UIM er et program, som vi af hensyn til effektiv eksekvering har nedbrudt i ni selvstændigt ledet projekter – dog alle refererende til samme styregruppe.

Projekterne baserer sig teknisk på Kubernetes, som er en ny teknologi her i Koncern IT. Derfor indeholder programmet også et teknologi implementeringsspor.

Det vil være dit ansvar som programleder at koordinere programmet, de ni projekter, samt den tekniske implementering i it.

Da samarbejdet med alle involverede lande og med det centrale styringsorgan eu-LISA er yderst vigtigt for at nå i mål med det rigtige, må der påregnes rejsedage.

Programmet står aktuelt over for ibrugtagning af den første nye EU-forordning i efteråret 2024. Som programleder vil du være bindeleddet mellem det overordnede Schengen it-program (eu-LISA) og de relevante interessenter i departementet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt øvrige relevante danske myndigheder.

Om dig
Vi forstiller os, at du som programleder til programmet besidder følgende kompetencer og erfaringer:

  • Kan forstå de overordnede mål med programmet, og deltage i og sætte retningen for samarbejdet med øvrige myndigheder samt EU´s it-agentur
  • Kan koordinere projekterne og bistå projektlederne med problemløsning og eskalation
  • Er dygtig til interessenthåndtering og kommunikation i statslig regi (myndigheder, IT råd, andre IT eksperter mv.) på ekspert niveau
  • Er god til skriftlige fremstillinger på både dansk og engelsk

Derudover vil det være en fordel, hvis du også har kendskab til følgende:

  • Linux og Kubernetes teknologierne
  • EU og/eller Schengen samarbejde
  • Overordnet økonomistyring, inklusiv it- og finansieringsaktstykker
  • Præsentationsteknikker
  • Erfaring med agile udviklingsprocesser, den statslige it-projektmodel og brugen af SKI-aftaler

Desuden vægtes det højt, at du som programleder er loyal og har høj personlig integritet. Du har stor gennemslagskraft med diplomatisk snilde, har en lyttende tilgang og inkluderende personlighed. Vi forstiller os, at du har en struktureret tilgang til skabelse og fastholdelse af oveblik, og at du har stærke kommunikative evner.

Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af Koncern It, som organisatorisk er en del af Udlændingestyrelsen. I Koncern It er vi ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Vi er organiseret i 6 enheder: Enheden for Strategi og Styring, Program- og Projektenheden, Udviklingsenheden, Systemforvaltning for ESDH-systemer mv., Systemforvaltning for øvrige systemer og Drifts- og Supportenheden.

Vi er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv. Du sidder tæt på dine kollegaer i et storrumskontor, hvor der foregår løbende sparring omkring arbejdsopgaverne på en dynamisk og energisk måde.

Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Derudover vil du blive tilbudt eventuel relevant efteruddannelse og certificeringer.

Er du nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Rufford Probst på tlf. 29 35 40 71 eller e-mail [email protected].

Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag d. 1. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 19. Der kan være mulighed for, at der afholdes en 2. samtalerunde i uge 20.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:
Slotsholmsgade 10, København

Lokation: Adelgade 11-13, 1304 København K

Ansøgningsfrist: 01 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (01.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2546577//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.