Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Fritidscentret Smedegården

Aalborg Kommune



Pædagog til Fritidscentret Smedegården

Del jobopslag ved at kopiere linket

Pædagog til Fritidscentret Smedegården
Fritidscentret Smedegården søger uddannet pædagog, som bla. kan arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og forventet arbejdstid ligger i tidsrummet 11.00/13,00-22.00. Der er aftenarbejde og derudover er der lejlighedsvis weekendture, kolonier mv, som man forventes at deltage i. Det er en fordel at have kørekort til bil.

Fritidscenteret er placeret organisatorisk i Center For Tværfaglig Forebyggelse under Job & Velfærd. Fritidscentret Smedegården er et socialpædagogisk tilbud til områdets børn og unge i alderen 10-18 år, der består af en fritids- og ungdomsklub.

Derudover varetager vi også kontaktpersonopgaver i og uden for vores fritidscenter og vi har undervisningsforløb på folkeskolerne (Camp Ung) hvor vi har fokus på forebyggelse af alkohol og rusmidler.

Vi arbejder også opsøgende i nærmiljøet og Aalborg generelt, når der er behov for det. Disse opgaver må man forvente at skulle varetage i, hvis det skønnes nødvendigt.

På Fritidscenteret Smedegården arbejder og tænker vi i sammenhænge og helheder for at løse vores kerneopgave. Vores indsats skal give mening i forhold til de børn, unge og forældre vi arbejder sammen med. Derfor tilbyder vi et kreativt og læringsstøttende miljø, hvor børn og unge har medansvar og indflydelse samt mulighed for at finde fællesskaber i samspil med andre børn og unge. Nogle af vores værdier er professionalisme, høj faglighed og tværfagligt samarbejde for at skabe kvalitet i opgaveløsningen. Disse værdier har ført til beskrivelsen af vores kerneopgave.

Vores kerneopgave er:

  • ”I relation med barnet/den unge og relevante interessenter, skaber vi et mangfoldigt frirum til udvikling, udfordring og kreativitet, der fremmer et meningsfyldt børne- og ungeliv”

Det gør vi ved at:

  • At inddrage børn/unge, forældre og samarbejdspartnerne.
  • At skabe meningsfulde aktiviteter og inkluderende fællesskaber.
  • At afholde trivselssamtaler, skrive handleplaner/statusskrivelser med henblik på individuelle eller særlige indsatser.

Vi forventer at du som ansøger:

  • Er uddannet pædagog.
  • Kan agere som en professionel rollemodel både i forhold til kollegaer, børn, forældre og andre samarbejdspartnere.
  • Bringer en stabilitet og en modenhed med dig, udviser tillid, er loyal over for beslutninger, og arbejder aktivt for at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Er en holdspiller, der kan tænke i helheder og sammenhænge og bidrag til det faglige fællesskab på arbejdspladsen.
  • Kan udvise stor omsorg, rummelighed, nærvær og anerkendelse i relationen til børn og unge.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret. At du kan tage initiativ, både praktisk med aktiviteter og i det generelle pædagogiske arbejde.
  • Er omstillingsparat og kan navigere i en foranderlig hverdag.
  • Har stærke kompetencer inden for flg. aktivitetsområder: sport/leg/bevægelse. Vi har en sportshal og mange aktivitetsmuligheder der venter på dig. Har du andre kompetencer, så er et bare et ekstra + for vores medlemmer.
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation, og deltager aktivt i arbejdet med statusskrivelser/handleplaner.

Forventninger til resultater indenfor 6 måneder

  • Du er en god rollemodel for institutionens kultur og har sat dit positive præg på udviklingen heraf.
  • Du tager ansvar for det gode arbejdsmiljø ved at udtrykke din mening på en faglig og konstruktiv måde – ”vi taler med hinanden – ikke om hinanden.”
  • Du agerer som en fagprofessionel rollemodel, og går forrest i at tage initiativer til aktiviteter.
  • Du har fået kendskab til, og har et samarbejde med forældrene.
  • Du deltager aktivt i arbejdet med statusskrivelser/handleplaner.

Vi kan tilbyde dig:

  • En dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor du kan blive medskaber.
  • Engagerede, dygtige kollegaer med et højt ambitionsniveau.
  • En arbejdsplads med en stærk pædagogisk profil med mange visioner.
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar.
  • Medansvar for et årgangsteam, i samarbejde med dine kollegaer.
  • Neuropædagogisk efteruddannelse.

Arbejdsstedets adresse: Fritidscentret Smedegården, Tranumparken 8 A, 9220 Aalborg Øst.

Stillingen er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Ansatte i stillingen oppebærer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. i 00 niveau. Der er desuden aftalt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11). Aftentillægget for en 37 timers stilling med 3 aftenvagter udgør 44.100 kr. årligt. Ansatte kan vælge at konvertere op til 40% heraf til frikøb.

Vil du høre mere om stillingen, så ring på tlf. 99823636 og spørg efter Leder Frank Nielsen eller Souschef Leila Pedersen. Alle ansøgere kan komme på besøg onsdag d. 8/5 2024 kl. 15.00 – 16.00. Her kan du få en rundvisning og stille spørgsmål.

Se mere om os på: Instagram: fcsmedegaarden eller Facebook: Fritidscentret Smedegården

Der er ansøgningsfrist mandag d. 6/5 2024 og der er samtaler mandag d. 13/5 2024.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk
Ansøgningsfrist
06.05.2024

Kontaktperson
Frank Nielsen 25200315 25200315

Stillingskategori
Børn og unge

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2546747//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.