Få opslag som dette inden alle andre

Miljøstyrelsen Midtjylland søger biolog, miljøtekniker eller lignende til overvågning af fjord og hav

Miljøstyrelsen



Har du viden om marin biologi, og trives du både med praktiske sejlture på havet og koncentrerede dage i laboratoriet og foran skærmen? Og vil du være med til at gennemføre statens overvågningsprogram på fjord og hav?

Opgaver
Du vil blive tilknyttet Miljøstyrelsens enhed i Herning, der i henhold til det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur (NOVANA) bl.a. arbejder med overvågning af naturens tilstand i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og den kystnære del af Vesterhavet.

Vi søger som udgangspunkt en biolog, miljøtekniker eller lignende med kompetencer inden for marinbiologi. Som en del af vores marin-team vil du blive involveret i alle typer af opgaver knyttet til den marine overvågning, omfattende praktiske undersøgelser med sejlads og prøvetagning, laboratoriearbejde med artsbestemmelse af makroalger og bunddyr samt kvalitetssikring af data ved pc’en – for blot at nævne nogle.

Efter behov og afhængigt af dine kvalifikationer kan du lejlighedsvist forvente også at skulle bidrage til løsning af opgaver i andre teams.

Din profil
Arbejdet med den marine overvågning kræver både forståelse for de biologiske, kemiske og fysiske sammenhænge i fjord og hav, teknisk snilde og praktisk sans. Fortrolighed med skærmarbejde og ”omhyggelighed” er desuden nøgleord ift. at sikre gode data.

Den ideelle kandidat:

  • Har en relevant teknisk/naturfaglig uddannelse, som f.eks. biolog (bachelor/kandidat) eller miljøtekniker
  • Har praktisk erfaring med biologiske, kemiske og fysiske undersøgelser i fjord og hav
  • Har generel viden om marin biologi (og meget gerne specifik viden om vandkemi, bundfauna og/eller vegetation)
  • Har flair for teknik og kan lide at arbejde med avanceret måleudstyr
  • Har bred erfaring med it - særligt software til dataindsamling, databaser og Excel
  • Har duelighedsbevis og erfaring med sejlads

Det er en forudsætning, at du har kørekort, og at du er søstærk.

Vi håber at kunne finde en kollega, der på det personlige plan tager initiativ og ansvar og som besidder et vist mål af pragmatisme, så de løbende omstillinger og omprioriteringer tages med et smil. Hvis man samtidigt har humor og humør er man godt rustet til at kunne trives med kolleger og ledelse i vores enhed.

Vi tilbyder
Masser af saltvand, spændende opgaver både ude og inde, samt en rigtig god arbejdsplads med dygtige, uhøjtidelige kollegaer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone, hvor samarbejde og dialog vægtes højt.

Om os
I Miljøstyrelsen Midtjylland er vi ca. 34 engagerede kollegaer. Vi varetager primært opgaver inden for vand- og naturovervågning, naturplanlægning og skovkortlægning. Vi arbejder tæt sammen med Miljøstyrelsens centrale og decentrale enheder, andre myndigheder, universiteter samt eksterne interessenter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vil være i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Heine Glüsing på tlf. 22 88 99 66 eller teamkoordinator Rikke Bjerring på tlf. 20 90 60 68.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 5. maj 2024.
Vi planlægger at holde samtaler den 14. maj 2024.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2024.

Lokation: Herning

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2546775//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.