Få opslag som dette inden alle andre

Jurist med interesse for energi- og forvaltningsret

Forsyningstilsynet



Vil du være med til at sikre gennemsigtighed i forbrugerpriserne på el og gas? Er du nysgerrig på reguleringen af energisektoren og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed? Så har du muligheden for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet.

Du bliver en del af Center for Detail og Markedsmæssighed som fører tilsyn med, at el- og gasleverandørerne lever op til deres forpligtelser over for forbrugerne. Vi arbejder for at sikre gennemsigtighed i detailmarkederne for el og gas, så energiforbrugerne er klædt bedst muligt på, når de skal vælge el- og gasleverandør. Vi holder øje med prisudviklingen på detailmarkederne, og vi yder vejledning til både forbrugere og leverandører.

Vi tilbyder:

  • En plads i et stærkt tværfagligt team, der arbejder med at skabe gode rammer for forbrugerne på detailmarkederne for el- og gas.
  • Mulighed for oplæring - eller videreuddannelse – inden for reguleringen af energisektoren.
  • Bred kontaktflade med energibranchens aktører og andre offentlige myndigheder.

Dine opgaver:
Dine opgaver vil primært være at:

  • tilrettelægge og gennemføre tilsyn med energiselskaberne
  • sagsbehandling og udarbejde afgørelser
  • levere input til relevant lovgivning og udarbejde vejledninger til de regulerede virksomheder
  • bidrage til teamets løbende opgaver ifm. borgerhenvendelser og møder med interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • har en baggrund som jurist, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • kan lide at arbejde systematisk og struktureret
  • trives i et tværfagligt miljø med fokus på jura og økonomi
  • er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • er en dygtig formidler både skriftligt og mundtligt.

Du får en bred kontaktflade internt i Forsyningstilsynet og eksternt med aktører på energiområdet, herunder andre myndigheder, brancheorganisationer og selskaber. Det er derfor vigtigt, at du kan formidle resultater klart, og kan indgå i en konstruktiv dialog med vores interessenter.

Dine opgaver og ansvar tilpasses din profil, og vi garanterer faglig sparring og gode udviklingsmuligheder. Som nyansat bliver du klædt på til opgaverne gennem vores onboarding-program, hvor din egen faglighed suppleres med kendskab til hele energiområdet, ligesom vi har gode muligheder for kurser og efteruddannelse.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling
I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på faglighed, holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk-and-talk eller en løbetur. Vi har et træningsrum og en dejlig have. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som sikrer en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for at arbejde op til en time under transport samt mulighed for hjemmearbejde, når det passer med opgaverne.

Du kan læse mere om vores arbejde på vores hjemmeside forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kollegaer på forsyningstilsynet.dk/job, hvor du også kan læse mere om vores onboarding-program samt finde oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne Kontorchef Jon Trap Jespersen på telefon 29 48 81 03 eller på [email protected].

Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 5. maj 2024.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller konsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Lokation: Forsyningstilsynet, Torvegade 10, 3300 Frederiksværk

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsyningstilsynet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (05.05.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsyningstilsynet

Torvegade 10, 3300 Frederiksværk

Vi arbejder for effektiv forsyning til gavn for et klimaneutralt samfund og forbrugerne

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547195//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.