Få opslag som dette inden alle andre

Rådgiver med flair og interesse for bolig til Sydbank

Sydbank A/S



Vi tilbyder
Er du god til at tale med kunder, særligt interesseret i boligområdet og brænder du for at skabe unikke kundeoplevelser – så er jobbet som finansiel byggerådgiver måske noget for dig?

Afdelingen ’Byg’ er en online rådgivningsenhed, som er uafhængige af geografi, når vi mødes med vores kunder. Vi er kendetegnet ved digital specialistrådgivning i et ambitiøst og samarbejdende miljø. Vi er en organisation med høj faglig boligviden og der er fordelt på 3 lokationer - henholdsvis Sydbanks hovedsæde i Aabenraa samt områdekontoret i Kolding og Slagelse. Vi er ét team, der altid hjælper hinanden og fordeler arbejdsopgaverne imellem os. Om jobbet
Som finansiel byggerådgiver i Sydbank, er du dygtig til at yde den dybe faglige byggerådgivning til bankens kunder, når de ønsker at bygge nyt, bygge om eller bygge til. Byggerådgiveren er således ”gæsterådgiver” og tovholder under hele processen fra start til slut. Du udgør derfor sammen med kundens faste privatrådgiver et stærkt og kompetent team. Dine primære opgaver bliver at:

  • Få god indsigt i det kommende byggeprojekt herunder afstemme udgifter
  • Sikre at kunden er klædt godt på, så der ikke opstår faldgruber undervejs
  • Rådgive om vigtige forhold som f.eks. forsikringer, garanti mv. og de aktører, som kunden møder i forløbet
  • Følge kunden godt i mål med finansiering og projekt – og fra start til slut have øje for de ændringer, der kan have betydning for den fremtidige økonomi
  • Have ansvaret for opfølgninger på den igangværende portefølje af byggesager
  • Være en del af et specialistteam med 4 andre byggerådgivere, der værner om høj vidensdeling
  • Have et tæt samarbejde med privatrådgiveren for at skabe en ekstraordinær god kundeoplevelse.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet privatrådgiver med særlig interesse i og erfaring med boligrådgivning i minimum 3 år
  • Trives i dialogen med kunderne, og sætter tilgængelighed i højsædet
  • Er imødekommende, forandringsparat og fleksibel
  • Trives i et arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau
  • Har et godt humør
  • Trives i en kultur hvor åbenhed og dialog er højt prioriteret.

Som finansiel byggerådgiver vil du have mange sideløbende opgaver, så du får behov for et godt overblik og en struktureret arbejdsform. Det er meget vigtigt, at du er en teamplayer, der kan lide at hjælpe kunder såvel som kolleger. Stærkt sammenhold og hjælpsomhed er vigtige grundpiller i hverdagen i Sydbank.

Om os
Du bliver en del af et team med 5 dygtige byggerådgivere og en afdelingsleder. Vi er et erfarent team, der dagligt har sparring med hinanden. Vi er gode til at samarbejde og dele viden. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb.

Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Berg på 40 25 86 25 eller 74 37 27 27. Send venligst din ansøgning med CV senest den 10. maj 2024. Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
10-05-2024

Reference:
2024-3149

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sydbank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sydbank A/S

Peberlyk 4, Postboks 169, 6200 Aabenraa

Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2547232//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.