Få opslag som dette inden alle andre

Dataanalytiker med stor økonomiforståelse

Banedanmark



Føler du dig godt tilpas i selskab med store datamængder og har du en systematisk tilgang til rapportering af særligt økonomidata? Så har du nu mulighed for at komme helt ind i maskinrummet på nogle af Danmarks største anlægsprojekter.

I Banedanmark gennemfører vi i øjeblikket historisk mange projekter og programmer samtidig med, at vi indfører banebrydende ny teknologi på jernbanen. Det giver et stort behov for dataanalyse.

Vi søger derfor en dataanalytiker, som kommer til at spille en helt central rolle i forhold til datastruktur og ledelsesrapportering. Du bliver drivkraften bag alt fra opbygning af datastruktur, standardiserede rapporter, ressourceopgørelser og dataanalyser til hasteforespørgsler og ad hoc-rapporter til interne såvel som eksterne interessenter.

Lyder det som noget for dig?

Drivkraften bag de økonomiske data

Som dataanalytiker får du primært ansvar for at understøtte ledelsen på Elektrificeringsprogrammet og Ringsted-Femern Banen, så de altid har det fulde, detaljerede, økonomiske overblik.

Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med teamlederen om en række spændende opgaver, der primært omhandler:

  • Opbygge og vedligeholde ledelsesrapportering
  • Udarbejde ressourcerapportering i anlægsprogrammerne samt på tværs af Banedanmarks anlægsdivision
  • Underbygge økonomirapporteringen med de nyeste data
  • Udarbejde tværgående ad hoc-rapportering
  • Udarbejde dataanalyser samt videreformidling af disse

Du får herudover en stor rolle i forhold til at udfordre de nuværende processer og optimere forretningsgangene, hvor det er muligt.

Udover at støtte ledelsen på de to store programmer rummer din opgaveportefølje også en række udviklings- og analyseopgaver, som støtter den viceadministrerende direktør og anlægsdivisionen generelt.

Du kommer til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af anlægsdivisionen, og får samtidig en stor berøringsflade med Banedanmarks centrale økonomifunktion.

En god økonomiforståelse og erfaring med store mængder data

Vi leder efter dig, der har en god forståelse for økonomi samt trives med at grave i store datamængder og efterfølgende strukturere og præsentere det på en enkel og forståelig måde.

Du mestrer kunsten at arbejde selvstændigt, struktureret og analytisk, og du styrer dine opgaver i mål – med stor grundighed og med skarp sans for detaljen. Derudover har du en god forretningsforståelse og er god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.

Da du kommer til at have kontakt med en bred vifte af mennesker med forskellige faglige baggrund, skal du være i stand til at kommunikere klart og tydeligt på skrift såvel som i tale.

Vi forestiller os at du har en akademisk baggrund, som f.eks. cand.oecon., cand.scient.pol., en professionsbachelor eller lignende.

Solid erfaring med databehandling af store talmængder og præsentationer

  • Indgående kendskab til SAP, Power BI, SAC (Sap Analytic Cloud) og Excel, herunder Analysis.
  • Erfaring med datamodellering, Power Query og Power Pivot i Excel.

Din nye sektion

Din nye arbejdsplads er Banedanmark hovedkontor på Kalvebod Brygge i København – tæt på den offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Du bliver en del af Divisionssekretariatet og PMO, hvor du får 30 ambitiøse og dedikerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, der alle deler viden og hjælper hinanden. Du får reference til teamlederen for Økonomi & Dataanalyse, der i sin ledelsesstil er tillidsfuld og løsningsorienteret, og som giver plads til, at du som udgangspunkt selv kan organisere og planlægge din tid og dine opgaver.

I Banedanmark er der plads til alle – uanset køn, alder, religion, hvor du kommer fra, eller hvem du lever sammen med. Vi har bl.a. styrket arbejdet med diversitet og mangfoldighed, og er tilsluttet det europæiske initiativ Women in Rail.

Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning, gratis parkering og mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3.3.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Feigh på telefon 4188 1944

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrsgade 43

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2547267//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.