Få opslag som dette inden alle andre

Chefjurist for personalejura på Aarhus Universitet (genopslag)

Aarhus Universitet (AU)



Vil du være med til at sikre de personalepolitiske forhold og gode arbejdspladser på Aarhus Universitet i tæt samarbejde med universitetets ledere? Har du motivation og kompetence til at bidrage på HR-området med et personalejuridisk perspektiv og bidrag? Vi søger en personalejuridisk chef, som med faglig og ledelsesmæssig tyngde kan støtte og rådgive universitetets ledere og HR-kolleger i ansættelsesretlige situationer.

Opgaven og ansvaret
Du bliver universitetets chefjurist og faglige fyrtårn på det personalejuridiske område og samtidig afdelingsleder for et hold dygtige og erfarne medarbejdere fordelt i hhv. et juristteam og et HR-partnerteam. Du er med i universitetets HR-ledergruppe, som har ansvar for det HR-faglige arbejde på universitetet, og sammen med de øvrige HR-chefer er det din opgave at bedrive god ledelse i et udviklende, ambitiøst og tillidsfuldt arbejdsmiljø.

Som personalejuridisk chef har du særligt ansvar for

  • ledelsessparring og rådgivning til øverste ledelse om personalepolitiske og ansættelsesmæssige forhold
  • godt samarbejde om opgaverne med fakulteternes HR-chefer og -afdelinger
  • organisationsudvikling og personaleledelse i afdelingen, herunder sparring med medarbejderne
  • enkle og velfungerende arbejdsgange til gavn for brugerne
  • relationer og samarbejde med øvrige danske universiteter, sektoren og myndigheder
  • dialog og forhandling med de faglige organisationer og lokale tillidsrepræsentanter i principielle sager

Den rette person
Vi lægger vægt på, at du er uddannet cand.jur. og har et indgående kendskab til det personalejuridiske område, offentlig forvaltning og HR generelt. Du er vant til at arbejde i en stor, kompleks organisation med mange samarbejdsflader, hvor du har erfaring og gode resultater med både rådgivning og ledelse. Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i og forståelse for universitetets kerneopgaver og videnskabelige miljøer, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst og interesse i at sætte dig ind i universitetets virke, rammevilkår, struktur og kultur.

Du trives med personaleledelse og medarbejderudvikling, har en inddragende, tillidsskabende og dialogbaseret ledelsesstil og kommunikerer tydeligt og troværdigt i en organisation, hvor det er de gode argumenter, der tæller. Du har god organisatorisk forståelse, er nærværende og relationelt dygtig og kan navigere i forskellige sammenhænge på alle organisatoriske niveauer.

Du forstår både faglige, ledelsesmæssige og administrative perspektiver og kan binde dem sammen og finde nødvendige kompromisser. Det betyder, at du arbejder løsningsorienteret og kan formidle fagligt komplekse problemstillinger på en let forståelig og anvendelig måde. Som person har du en høj integritet og bevarer roen og overblikket, også i vanskelige situationer.

Om AU HR Personalejura
Personalejuras ene opgave er at fortolke og implementere overenskomster og lovgivning på personaleområdet, udarbejde fælles retningslinjer på universitetet og forhandle tværgående lokalaftaler med de faglige organisationer samt yde personalejuridisk sparring og bistand til fakulteternes HR-afdelinger. Den anden opgave er at rådgive og understøtte ledere med personaleadministration og med at rekruttere, udvikle og afvikle medarbejdere i fællesadministrationen og tværgående enheder på Aarhus Universitet.

Afdelingens 10 medarbejdere er fordelt i hhv. et juristteam og et HR-partnerteam. Som en del af opgaverne indgår afdelingen også i tværgående projektarbejde i universitetets samlede HR-organisation og yder sekretærbistand til HR’s vicedirektør og ledergruppe. Universitetets personalepolitik danner sammen med strategien og god forvaltningsskik baggrund for afdelingens arbejde. Læs mere her.

Aarhus Universitet og AU HR er en attraktiv, fleksibel og dygtig arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og ser det som en forudsætning for universitetets fortsatte succes, at alle talenters perspektiver, kompetencer og nysgerrighed sættes i spil. Både ledere og medarbejdere skal derfor have evne og vilje til at skabe inkluderende miljøer med diversitet og ligestilling.

Om ansættelsesprocessen
Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder, og kandidater, som går videre til anden runde, deltager i en ledervurdering. Samtaler afholdes hhv. den 14. maj 2024 og 22. maj 2024. Samtalerne gennemføres af et bredt sammensat ansættelsesudvalg med vicedirektøren som forperson.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller snarest muligt derefter og i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikerne med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Anne Lindholm Behnk (telefon 2942 5990) og/eller partner i MUUSMANN Carsten Lysdahl Søgaard (telefon 3030 2881).

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Personalejura/Employment Law

Ansøgningsfrist: 02 May 2024

Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 9

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (02.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2547418//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.