Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger Grafisk designer / Digital konceptudvikler • Sparekassen Thy Vi søger en ambitiøs kollega med stærke kompetencer inden for grafisk design og

Sparekassen Thy



Vi søger: Grafisk designer / Digital konceptudvikler med stærke kompetencer
Vi ønsker at blive endnu dygtigere – vi ønsker at skabe den perfekte kunderejse gennem Sparekassen Thy – og vi ønsker at levere kundeoplevelser i verdensklasse. Vi har netop udviklet vores nye brandstrategi og visuelle identitet, der sætter en tydelig retning for hele Sparekassen Thy. Vores ambitioner kræver mere power, og derfor søger vi lige nu vores kommende kollega til afdelingen.

Vi søger en ambitiøs kollega med stærke kompetencer inden for grafisk design og digital konceptudvikling til vores forretningsudviklings-afdeling.

Du har formentlig opbygget dine kompetencer på et reklamebureau eller i en in-house marketingafdeling.

Vores forventninger til dig

  • Du kan arbejde tværgående med kreativ konceptudvikling på tværs af både analoge og digitale kanaler og platforme
  • Du leverer visuelle kommunikationsprodukter på et meget højt niveau, og kan sætte dem i spil i en kunderejse
  • Du kan arbejde med webdesign og opbygning af konverterende landingssider
  • Du er god til at få ting fra hånden og trives godt i en hverdag med en bred vifte af opgaver
  • Du har en god struktur, overblik og ser overholdelse af deadlines som en selvfølgelighed
  • Du har indsigt i at arbejde med online markedsføring og digitalt indhold, og som minimum ser perspektiver i at udvide dine kompetencer inden for feltet
  • Du er nysgerrig på ny teknologi indenfor marketing- og kommunikationsområdet, hvor AI bliver en naturlig del af værktøjskassen.

Kommunikationsopgaverne og produkterne, der udvikles i afdelingen, er et bredt felt med alt fra tryksager, digital content, online-annoncering, kampagneudvikling, sponsoraktivering, foto og video, pressemeddelelser og præsentationsmaterialer.

Udover den faglige del, skal du være en udpræget holdspiller med struktur, der sammen med afdelingen og resten af Sparekassen Thy er med til at skabe stærke sammenhænge mellem branding, kundeoplevelser og forretning, hvor vores fælles strategiske mål er at blive Bedst til kunder.

Om afdelingen forretningsudvikling
Du bliver en del af afdelingen med fem dygtige kolleger, der både har overlappende kompetencer men også hver sit speciale inden for marketing, kommunikation, event, forretningsudvikling, data og projektledelse. Det et kreativt og udviklingsorienteret miljø, hvor der opstår mange idéer – der er fokus på sparring, feedback og at nå målene sammen.

Afdelingen er en del af hovedkontoret på Store Torv i Thisted, hvor der er etableret en lækker kreativ oase i hjertet af bygningen, hvor man ikke skal være bankekspert for føle sig hjemme.

Det skal du forvente af os
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med høj trivsel, store ambitioner og høj faglighed. Tempoet er til tider højt, men vi tilstræber også at lave refleksionsrum i løbet af arbejdsugen, hvor der skal være tid til fordybelse og udvikling.

I Sparekassen Thy er vi meget optaget af, at alle løbende uddanner sig, vedligeholder og styrker sine kompetencer. Derfor er efteruddannelse en helt naturlig del af ansættelsen.

Sparekassen Thys forretningsstrategi hedder ”Bedst til kunder”. Og du vil blandt alle dine kommende kolleger opleve, at vi er ambitiøse og målrettede på, at alle kunder – såvel interne som eksterne - skal have en god oplevelse hos os.

Dine forudsætninger
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mediegrafiker, multimediedesigner, digital konceptudvikler eller lignende.

Det helt centrale er, at du kan udvikle digitale grafiske løsninger på et højt niveau og at du kan indgå i den daglige produktion af kommunikationsprodukter på et operationelt niveau.

Vi arbejder primært med produkter fra Adobe Creative Cloud, Canva og Office 365. Derudover arbejder vi med SiteCore, Dynamic Yield, Meta, LinkedIN og YouTube.

Du må meget gerne kontakte os
Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jakob Madsen, Forretningsudviklingsdirektør i Sparekassen Thy på 61653370 eller [email protected]

Du er også velkommen til at kontakte Hanne Bro Odde, der er HR-direktør på tlf.: 40387731 eller [email protected], hvis du ønsker at høre mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads.

Der afholdes løbende samtaler, og inden samtalen vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedsprofil (DiSC).

Løn er efter kvalifikationer og vi tilbyder en meget attraktiv samlet lønpakke, hvor pension, forsikring og øvrige goder er på et konkurrencedygtigt niveau. Derudover er der kantineordning på Store Torv.

Send ansøgning Ansøgningsfrist

Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
[email protected]

Sparekassen Thy
Vi har i Sparekassen Thy sat os et mål. Vi vil være bedst til kunder. Derfor har vi også brug for de bedste medarbejdere, der findes. Vi er et af Danmarks stærkeste pengeinstitutter og går op i at drive en rigtig god forretning med fokus på ordentlighed. Vi er godt 260 medarbejdere i hele Sparekassen Thy fordelt på 14 afdelinger. Vores hovedkontor ligger i Thisted. Vi lægger vægt på ansvarlige og kompetente medarbejdere, der har lyst til at skabe resultater via holdånd og samspil. Vi er uformelle, men professionelle. Ligeledes har vi en høj medarbejdertrivsel, hvilket vi mener er hele fundamentet for at levere på højt niveau.

For yderligere oplysninger om Sparekassen Thy, henvises til vores hjemmeside: www.sparthy.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Thy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Thy

Store Torv 1, 7700 Thisted

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547428//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.