Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Karkirurgisk ambulatorium med det gode kollegiale fællesskab søges

Region Hovedstaden



Vi søger en sygeplejerskekollega i fast stilling 32-37 timer ugentligt til Karkirurgisk ambulatorium.

Karkirurgien er et lærerigt speciale, hvor vi vægter den gode sygepleje, og et godt kollegialt fællesskab.

I Karkirurgisk ambulatorium møder du patienter i alle aldre med sygdomme i pulsårer uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig om forsnævringer, tillukninger og udposninger i ekstremiteterne, abdomen og halspulsåre.

Vi søger en kollega til vores velfungerende team med 19 sygeplejersker, som er bredt sammensat af sygeplejersker med forskellige kompetencer og erfaringer. Vi ønsker en kollega, der har lyst til at udvikle sygeplejen til karkirurgiske patienter. Du er sygeplejerske med nogle års erfaring og har lyst til at bidrage med en professionel sygepleje, der skaber et trygt forløb for patienten.

Vores hverdag er afvekslende. Du får mulighed for at have forskellige funktioner såsom sygeplejerske-konsultationer, akutsygeplejerske eller koordinator.

Ambulatoriet er førende inden for Vaskulær ultralyd, hvorfor du skal have interesse i at blive oplært i ultralydsskanning og have teknisk flair. Ambulatoriets anden specialiserede funktion er endovaskulære procedurer, hvor teamet af læger og sygeplejersker foretager ballonbehandling og stentanlæggelse, hos patienter med åreforkalkning i benenes arterier. De endovaskulære procedurer foregår i lokal anæstesi, og kræver derfor særlig en opmærksomhed for teamet, hvor vi som sygeplejersker har en vigtig rolle for patienterne under procedurerne.

Vi ønsker at fastholde høj sygeplejefaglighed, hvor vi favner alle aspekter af sygeplejen samt et trygt læringsmiljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden.

Vi tilbyder:
God introduktion

  • Individuelt introduktionsprogram der planlægges efter dine faglige kompetencer. Forløbet strækker sig over nogle måneder, hvor du primært følger de sygeplejersker der varetager din introduktion.
  • Onboarding forløb hvor du får en ”makker”, som skaber rum for sparring og forsat oplæring.
  • Daglig ultralydsoplæring af kollegaer samt løbende undervisning i ultralyd af læger og sygeplejekollegaer.
  • Undervisnings dag for sygeplejersker i Hjertecenteret - ”Sammen om sygeplejen” og undervisning i afdelingen omkring karkirurgiske sygdomme, patientforløb, dokumentation og sår.

Ambulatorium med flere spændende sygeplejefaglige områder

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer
  • Tværfaglige patientkonsultationer til både karkirurgisk udredning og follow-up
  • Vaskulær ultralydsskanning – skanning af blodkar uden for hjernen og hjertet
  • Oplæring i endovaskulære procedurer efter ca. 1 års ansættelse.
  • Samtaler om forebyggelse og forebyggende medicinsk behandling

Kompetenceudvikling

  • Vi tilrettelægger din kompetenceudvikling ud fra dine ønsker og afdelingens behov. Medlem af en faglig gruppe indenfor enten aktivitet, ernæring, rehabilitering, smerter og sår, hvor vi dygtiggør os indenfor området og igangsætter sygeplejefaglige projekter.
  • Ultralydskursus på henholdsvis basis og avanceret niveau.
  • De Endovaskulære kompetencer sikres igennem evidensbaseret uddannelse som omfatter både e-learning og simulationsbaseret træning, som en integreret del af oplæringsforløbet Undervisning og træning ved supervision af erfarne kollegaer både mono og tværfagligt.
  • Temadage i afdelingen.

Mødetid i ambulatoriet er mandag til torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag til kl.15. I den endovaskulære funktion er arbejdstid til kl. 17.00 mandag til torsdag. Hver sygeplejerske har cirka en dag til kl. 17 hver anden uge.

Som nyansat sygeplejerske bliver du knyttet til karkirurgisk sengeafsnit, hvor du indgår i weekend vagtarbejde hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven, i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger med afsæt i dine erfaringer og behov.

Tiltrædelse: 1. juli 2024

Yderligere oplysninger:
Kontakt: Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lise Westerlin tlf. 3545 1876 eller mail [email protected]

Instagram Du kan også få et indblik i vores hverdag gennem vores Instagram profil: karkirurgisk_riget

Rigshospitalet: Læs om afdelingens Forskningsenhed på Rigshospitalets hjemmeside https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerte/karkirurgi/forskning/Sider/Karkirurgisk-Forskningsenhed.aspx

Ansøgningen:
Send os en skriftlig motiveret ansøgning og CV via link på denne side. Ansøgningsfrist torsdag d. 16. maj 2024 – Ansættelsessamtaler i uge 21.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 16 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2547506//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.