Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Den Grønne Kile søger 2 engagerede og erfarne pædagoger til vores førskolegrupper

Lejre Kommune



Brænder du for arbejdet med de ældste børnehavebørn, overgangen fra dagtilbud til SFO/skole og et spirende samarbejde med Lejre Sagnland, så tøv ikke med at kontakte os 😊

Om os:
Børnehuset Den Grønne Kile er et velfungerende nyere integreret dagtilbud. Hos os er børnene i centrum, og vi er derfor optaget af en organisering der understøtter leg, læring, udvikling, nærvær og fordybelse. Vores værdigrundlag er funderet i anerkendelse, nærvær og empati med visionen ”Vores sted” og ”Et hus, fælles børn”.

Vi er optaget af at have en eksperimenterende tilgang til leg og læring. Vi har fokus på vores hovedtemaer som er børns sproglige udvikling og kvalitet i vores læringsmiljøer, samt at være med til at udvikle børn der er livsduelige, børn med selvværd, selvtillid og mod på livets udfordringer. Vi har en ressourcestærk forældregruppe, der er aktivt deltagende i at skabe de bedste rammer for børnene sammen med os.

Vi består for tiden af 4 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper, med pt 175 børn. Vi er en gruppe bestående af både nye og erfarne medarbejdere, hvor udvikling, fællesskab og humor er vigtige ingredienser. Når du træder ind i Den Grønne Kile bliver du overrasket over, at dette hus faktisk rummer ca.175 børn, 40 medarbejdere og en masse skønne forældre. For med husets indretning og medarbejdernes kompetencer føles det meget mindre.

Vi er et børnehus i fornyelse og tilbyder rig mulighed for at være medskaber af vores pædagogiske hverdag og rammer herom.

Vi starter i august med at arbejde efter NEST principperne, så har du erfaring hermed, får du rig mulighed for at bidrage til den spændende implementeringsproces.

Hvad tilbyder vi?
En velfungerende arbejdsplads med fokus på at understøtte børnene i at udvikle nysgerrighed, undren og livsduelighed i et trygt og omsorgsfuldt fællesskab. Et dagtilbud bygget op om faste traditioner så som sommerfest, Luciadag, projekter, båldage, og meget meget mere. En arbejdsplads med fokus på udvikling af professionelle læringsfællesskaber hvor vi arbejder med elementerne i det pædagogiske grundlag, de 6 læreplanstemaer, faglig dokumentation og evalueringskultur.

Søde og engagerede kolleger med humor, og som alle arbejder med og for et godt arbejdsmiljø. En masse skønne børn og deres søde og engagerede forældre.

Et fantastisk dagtilbud hvor vi alle spiller hinanden gode. En spændende hverdag hvor vi arbejder struktureret og finder stor værdi i at gå på opdagelse, både inden for hegnet og uden for hegnet.

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med 0-6-årige børn og har erfaring med at arbejde målrettet med førskolegrupper, pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet og evaluering. Du har erfaring med at arbejde med børn og natur/udeliv, samt børns sproglige udvikling.

Du er god til at indgå i forpligtende professionelle læringsfællesskaber og kan byde relevant ind med kollegial sparring.

Du har erfaring med det gode forældrepartnerskab, er imødekommende og arbejder medinddragende med forældrene i alle aspekter i hverdagen.

Du er tydelig i din kommunikation og er fagligt velbegrundet.

Vi forventer, at du er nærværende og kan se med børnene i både leg, hverdagsrutiner og aktiviteter og at du med fokus på børneperspektivet kan skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskabet.

Som pædagog i Den Grønne Kile skal du kunne tage ledelse af din børnegruppe og de læringsmiljøer du skaber for og med børnene. Vi ser det som en stor værdi, at du sammen med dine kolleger kan planlægge og udvikle aktiviteter over hele året som tager udgangspunkt i det enkelte barn, den ny styrkede pædagogiske læreplan samt vores årshjul.

Du er velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Heidi Hesse på tlf. 21552372, med henblik på at aftale et besøg.

Ansøgning vedlagt relevante uddannelsespapir, udtalelser og C.V. skal være os i hænde senest den 17. maj 2024. Vi afholder samtaler i uge 21. Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2024 eller snarest derefter.

Løn og ansættelse:
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt børneattest på ansøger, der tilbydes stillingen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Daginstitutionsleder Heidi Musial Hesse på tlf. nr. 2155 2372.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 17. maj 2024 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Søvej 11, 4330 Hvalsø.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547547//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.