Få opslag som dette inden alle andre

Ressourcecoach til Social- og Sundhedsforvaltningen

Middelfart Kommune



Er du god til at få det bedste frem i alle? Kan du aktivere ressourcer og skabe samarbejde på tværs? Og kan du med dit kendskab til hverdagen på sundheds- ældre og socialområdet få øje på de gode og nødvendige løsninger i nogle ofte svære problemstillinger?

Trivsel, arbejdsglæde og et godt kollegialt fællesskab er en vigtig forudsætning for, at vores medarbejdere hver dag kan skabe rammerne for den bedste omsorg, støtte og pleje for - og sammen med - vores borgere. Vi søger derfor nu en ressourcecoach pr. 1. august 2024, der kan være med til at understøtte og styrke den sunde arbejdskultur på vores arbejdspladser og herigennem medvirke til at nedbringe sygefraværet.

Som vores nye ressourcecoach vil du få din daglige gang sammen med vores medarbejdere på vores plejehjem, i hjemmeplejen, på bosteder m.v. Her vil din vigtigste rolle være at understøtte medarbejdere og elever med konkrete problemstillinger ved at finde frem til de bedste individuelle og fælles veje og skabe rammer for refleksion og handlemuligheder.
Din værktøjskasse er alsidig, og du forstår at bruge og tilpasse dine værktøjer og metoder til den enkelte situation. Det kan fx være samtaler, gåture, konfliktmægling, gruppesparring, coaching, supervision og meget andet. Derudover har du blik for de øvrige samarbejdspartnere i vores organisation og formår at sætte dem i spil.

Der er tale om en nyoprettet stilling, som i første omgang vil have sit fokus på Senior og Sundhed med efterfølgende fokus på at sprede erfaringerne ud til hele vores Social- og Sundhedsforvaltning. Ud fra de erfaringer og behov, der viser sig – og set i samspil med øvrige trivselsfremmende initiativer - skal du være med til at forme stillingens indhold.

Som ressourcecoach er du med til at forebygge sygefravær og fremme trivsel ved at:

  • Støtte, motivere og hjælpe medarbejdere/elever, som giver udtryk for – eller viser tegn på – at have brug for det
  • Medbringe en alsidig værktøjskasse og formå at bringe de relevante metoder i spil ud fra kontekst og situation. F.eks. coaching, supervision, konfliktmægling, dialogbaserede samtaler, undervisning/opkvalificering
  • Finde løsninger og muligheder, der gavner den enkelte og det samlede fællesskab
  • Kunne træde ind i også de svære samtaler – både 1:1 og i grupper - med empati, ordentlighed og gode kommunikative evner
  • Kunne opdage og handle på advarselslamper på individuelt-, team- og/eller organisatorisk niveau – i samspil med ledere og kollegaer. Så vi sammen kan arbejder målrettet med at reducere risikofaktorer, der påvirker arbejdsmiljø og mental sundhed negativt.

Vi søger en kollega, der:

  • Er tillidsvækkende og naturligt nysgerrig – både i forhold til medarbejdere/elever, ledere, organisation, kontekst og kultur
  • Kan spotte når vi som organisation/arbejdsplads har et læringspotentiale – og aktivt bringer disse observationerne i spil
  • Kender den hverdag, vores medarbejdere og elever på området færdes i, hvor de følelsesmæssige krav kan være høje og kompleksiteten stor
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring fra den daglige drift inden for ældre-, sundheds- og socialområdet
  • Trives med høj grad af selvstændighed i både opgaver og håndtering og samtidig formår at søge relevant sparring ved samarbejdspartnere

Som vores ressourcecoach træder du ind i en organisation, hvor vi glæder os til at tage imod dig. Vi er meget optagede af, at vi er fælles om at lykkes med at skabe en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og høj trivsel. For dig betyder det også, at du i jobbet som ressourcecoach:

  • Vil blive taget imod med en grundig onboarding, hvor du får et bredt kendskab til vores arbejdspladser og vores understøttende funktioner og tiltag
  • Får engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre en positiv forskel
  • Træder ind i en organisation, hvor vi vægter udviklingsmuligheder højt – gennem hele arbejdslivet
  • Har frihed til selv at tilrettelægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du står med
  • Får tæt ledelsesmæssig sparring forankret centralt i organisationen
  • Vil få et kollegialt fællesskab forankret i vores udviklingsafdeling Kvalitet & Sammenhæng

Alt det praktiske
Du vil blive ansat i Social- og Sundhedsforvaltningen med reference til Stedfortræder for Senior og Sundhed. Din arbejdstid vil primært ligge i dagtimerne på hverdage - dog rummer stillingen stor fleksibilitet, da vores arbejdspladser dækker hele døgnet.
Stillingen vil i første omgang være en toårig projektstilling med potentiale for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere information og dialog om stillingen kan du kontakte stedfortræder for Senior og Sundhed, Jakob Slot Schmidt på tlf. 2149 9754, eller mail: [email protected]. Dog ikke i perioden 24. april til 1. maj på grund af ferie.

Send ansøgningen online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er 20. maj 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 24. maj 2024 og anden samtale 30. maj 2024. Mellem første og anden samtale vil kandidaterne gennemgå en personprofiltest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547696//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.