Få opslag som dette inden alle andre

Autismecenter Syddanmarks afdeling i Kværndrup mangler 2 nye nærværende og engagerede kollegaer, der har fokus på den stærke relation.

Region Syddanmark


Har du en ro der smitter af på andre? Har du modet til at arbejde relationelt med etikken som afsæt til refleksion? Så er du måske vores nye kollega i Kværndrup.

Hos Autismecenteret Syddanmark arbejder vi ud fra vores fælles kerneopgave:

”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb, styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og meningsfuldt liv.

Velkommen til Hus A på Kirkevej i Kværndrup
Vi er et højtspecialiseret døgntilbud med 14 pladser. Borgerne er i alderen 27-37 år og flere trives bedst med 1:1 støtte. Alle borgerne har i forskellig grad autisme og udviklingsforstyrrelser, og de har alle brug for vejledning og støtte i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Vores arbejde er kendetegnet ved at være konfliktnedtrappende, og vi har fokus på at møde den enkelte borger på en værdig og anerkendende måde.

En af dine kommende kollegaer fortæller:

”Kirkevejs vigtigste fokus er, at have hvert enkelte borgers livskvalitet som højeste prioritet. Dette højnes via borgerens selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det imødekommer vi ved, at borgeren kan komme på tur efter eget ønske. Det kunne fx være en tur til Christiansminde, tage ud at spise eller komme ud og høre noget musik”

Vi samarbejder desuden med Hus C og Værkstedet, som er beliggende på samme matrikel. De fleste af borgerne har et dagtilbud på vores interne dagbeskæftigelse.

Derudover har vi et tæt samarbejde med borgernes pårørende og andre relevante samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fagligt miljø med en høj grad af specialisering
  • Et center, hvor der er fokus på faglig udvikling og mulighed for supervision
  • Faglige temadage, møder og sparring
  • Introdage, hvor du får en grundig introduktion til arbejdet
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • En ledelse og omgangstone, der er præget af synlighed og anerkendelse
  • Løn og ansættelse efter overenskomst

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Pædagog, Pædagogisk assistent, Ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent
  • Kan tage afsæt i ressourcer og udviklingsmuligheder, med fokus på borgerens drømme og håb.
  • Kan hjælpe borgeren med at træffe valg på egne præmisser
  • Kan spotte udviklingspotentiale, som giver mening og er motiverende for borgeren
  • Kan arbejde anerkendende og konfliktnedtrappende
  • Har modet til at reflektere over egen praksis
  • Kan og vil arbejde for det gode arbejdsmiljø med åbenhed og anerkendelse
  • Kan bevare roen i arbejdet med borgeren
  • Ser dokumentation som en integreret del af det pædagogiske arbejde
  • Er i besiddelse af et gyldigt kørekort

Læs gerne mere på vores hjemmeside: Kirkevej, Hus A (autismecentersyddanmark.dk)

Yderligere information
Stillingerne er på 37 timer med opstart d. 1. juli 2024.

Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.

Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 06.30 til 22.30 og fast hver anden weekend. Der gøres en indsats for at tilrettelægge arbejdstiden, så den harmonere med privatlivet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stina Bjergård Arildslund på 2149 3761.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er d. 13. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler d. 21. maj 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Kværndrup

Ansøgningsfrist: 13 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2548130//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.