Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriet søger globalt orienterede økonomispecialister til god tilskudsforvaltning

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriet søger globalt orienterede økonomispecialister til god tilskudsforvaltning
Vi søger Økonomispecialister til Udenrigsministeriet. Drømmer du om en spændende karriere i en global organisation og er du interesseret i økonomistyring og tilskudsforvaltning. Så er det måske dig vi leder efter.

Udenrigsministeriet søger økonomispecialister med god talforståelse, erfaring med tilskudsforvaltning, veludviklet analytisk sans, indblik i god forvaltningspraksis og evnen til at arbejde i en politisk organisation. Vi forvalter et tilskudsbudget på godt 18 mia. kr. og skal løbende levere solide resultater i Danmark og internationalt i forhold til en bred vifte af udfordrende opgaver. Vi har samtidig stort fokus på at udføre og skabe løsninger, der gør en positiv forskel for vores koncern og bidrager til faglig udvikling af vores medarbejdere.

Se mere om ministeriet som arbejdsplads her.

Opgaver og ansvar
Som økonomispecialist i Udenrigsministeriet vil du varetage en bred og varieret opgaveportefølje relateret til tilskudsforvaltning og økonomistyring. Der lægges vægt på stor faglighed og selvstændighed i opgavevaretagelsen. Opgaverne består bl.a. af økonomistyring af udviklingssamarbejdet, herunder kvalitetssikring og gennemgang af tilskudsaftaler, regnskaber og budgetstyring. Hertil kommer rådgivning af kolleger både hjemme og på ambassaderne i forskellige emner relateret til bl.a. forvaltning og økonomistyring af udviklingsprojekter, håndtering af svindelsager, gennemførelse af tilsynsbesøg hos Udenrigsministeriets partnere, kompetenceudvikling af kolleger m.v.

Eksempler på økonomispecialist arbejdsområder i Udenrigsministeriet:

  • Forvaltning af Danmarks multilaterale bistand. Danmark giver årligt ca. 10 mia. kr. i bistand gennem multilaterale organisationer. Det nødvendiggør bl.a., at der er veletablerede retningslinjer og ensartet aftalegrundlag, som sikrer en forsvarlig forvaltning af midlerne.
  • Håndtering af sager om misbrug i udviklingsbistanden. Danmark har nul-tolerance over for korruption og arbejder systematisk med at håndtere al mistanke om misbrug og svindel af danske bistandsmidler med det formål at forbedre vores partneres forvaltningskapacitet og minimere tab af danske midler.
  • Struktureret og forsvarlig nedlukning af afsluttede bistandsengagementer i eksempelvis Tanzania, i tæt samarbejde med ambassaden og eksterne partnere.
  • Rapportering til OECD-DAC. Den årlige rapportering af den danske udviklingsbistand til OECD-DAC er baseret på nøje vurderinger af de enkelte initiativer baseret på OECD-DACs regler for, hvad der kan opgøres som udviklingsbistand.

Den endelige opgaveportefølje vil tilrettelægges på baggrund af Udenrigsministeriets konkrete behov og dine kompetencer.

Du vil som økonomispecialist have mulighed for at deltage i support-, tilsyns- og kapacitetsopbygningsbesøg i danske partnerlande. På sigt kan der være mulighed for udsendelse til udvalgte danske ambassader mhp. at forvalte og administrere Danmarks udviklingssamarbejde med det pågældende land. Dette vil dog være forbundet med forflyttelsespligt.

Hvem er du?
Du er cand.polit./oecon., cand.scient.pol., cand.merc.aud eller tilsvarende uddannelse, og har lyst til at arbejde med økonomistyring og tilskudsforvaltning i et stort departement med fokus på det danske udviklingssamarbejde. Derudover har du erfaring med økonomistyring og forvaltning i praksis evt. fra lignende stilling. Forståelse for dynamikkerne, kulturen og arbejdet i en politisk og global organisation vil være en fordel. Endelig har du et godt kendskab til og erfaring med brugen af forskellige it-værktøjer (MS Office, Excel etc).

Du vil få et stort selvstændigt ansvar, og vi forventer, at du ønsker at videreudvikle dine kompetencer inden for regnskab, forvaltning og økonomistyring.

Vi lægger særlig vægt på, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:

◾ Veludviklet analytisk sans, god forståelse for økonomi- og tilskudsforvaltning.

◾ Er innovativ og har blik for nye og anderledes løsninger.

◾ Er selvstændig, engageret og initiativrig med et stort gå-på mod og handleevne

◾ Teamspiller med gode samarbejdsevner - på tværs af fagskel og kulturer.

◾ Gode kommunikations- og formidlingsevner - mundtligt og skriftligt (på dansk, engelsk og gerne fransk).

Organisatorisk placering
Afhængig af kompetencematch kan du indplaceres i en række tilskudsadministrerende kontorer i Udenrigsministeriet, herunder kontoret for Finansiel Forvaltning og Rådgivning vedrørende Udviklingssamarbejdet, kontoret for Afrika, udviklingspolitik og finansiering, kontoret for Grønt Diplomati og Klima, kontoret for Europæisk Naboskab og sekretariatet for Myndighedssamarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil i udgangspunktet være som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. I særlige tilfælde kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Du vil på sigt få mulighed for at søge i Udenrigsministeriets interne stillingsopslag relateret til økonomistyringsstillingerne i Udenrigsministeriet, herunder som teamleder og chefkonsulent.

Du ansættes i udgangspunktet uden forflyttelsespligt, mens det vil være muligt at opnå forflyttelsespligt på sigt. Ved forflyttelsespligt forpligter du dig til igennem hele din karriere i ministeriet at skifte mellem tjeneste i Danmark og på udvalgte danske repræsentationer i udlandet, primært i udviklingslande. Der oppebæres et særligt tillæg herfor.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse
Snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelsen.

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er søndag den 5. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler kort herefter. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte souschef i FRU Refika Hayta, e-mail [email protected], tlf. 33920576 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, e-mail [email protected], tlf. 33920288.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (05.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2548176//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.