Få opslag som dette inden alle andre

Miljømedarbejder

Daka Denmark A/S



Har du erfaring med spildvandshåndtering og ser en ære i at sikre miljøforanstaltningerne er optimerede? Har du lyst til at indgå i et mindre team, som hver dag har styr på miljøanlæg? Så er du måske vores nye Miljømedarbejder!

Om jobbet
Med reference til team leder for Environment & Facility får du ansvar for drift af miljøforanstaltninger på Daka SecAnim i Randers, herunder drift og optimering af spildevandsrensningsanlæg, luftrensning og ventilation. Det betyder, at du skal stå for indstilling af driftsparametre, følge op på nøgletal og overvåge vores miljøanlæg, samt bestille almindelige forbrugsmidler såsom reservedele, reagenser osv. og i dialog med nærmeste leder arrangere større indkøb og nyanskaffelser.

Din samlede opgave bliver at sikre, at vi overholder vores miljøgodkendelse, at alle miljøforanstaltninger kører efter de opstillede rammer samt sikre generel overholdelse af gældende lovgivning inden for området.

Du vil indgå i et team på tre kolleger, som i dagligdagen samarbejder bredt på fabrikken i Randers, hvor vi er 75 kolleger. Jobbet er en allround funktion, der griber ind i alle drift afdelinger og som koordineres med nærmeste kolleger og team leder.

Jobbet er omfattet af en vagtordning, som indebærer, at man har vagt 7 dage i streg hver 3-4 uge afhængig af planlægningen sammen med dig, når du starter. På vagten skal du reagere på alarmer fra anlæggene, som kommer via telefon. Du kan herefter overvåge og styre anlægget via en Ipad, som du har med dig. I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at køre til fabrikken. Når du har vagten, skal du lørdag og søndag fysisk møde frem på fabrikken for at sikre alle parametre er ok. Dette tager typisk ca. 1,5 time. Du skal derfor ikke bo for langt fra fabrikken og have adgang til egen transport.

Stillingen er aflønnet jf. overenskomsten mellem NNF og DI med særskilt tillægsbetaling for vagt og tilkald.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse såsom miljøteknolog eller lignende samt relevant erfaring fra branchen, måske som spildevandsoperatør eller anden rolle relateret til spildevandsvand og med interesse i luftrenseforanstaltninger.

Du behersker IT på et grundlæggende niveau og er vant til at bruge engelsk i hverdagen. Det er desuden en forudsætning, at du også har gode dansk kundskaber.

Vi forventer, at du er

  • Omstillingsparat og kan navigere i en hverdag, hvor der kan komme uventede opgaver med kort varsel
  • Team orienteret og ser vigtigheden af at dele informationer og samarbejde tæt med dine kolleger
  • Proaktiv og tager opgaverne af dig selv
  • Grundig og kender værdien af at have styr på de vigtigste driftsparametre

Er jobbet noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leder, René Vernersen på telefon 51564762 eller [email protected].

Vi ser frem til at modtage dit CV og gerne din ansøgning via linket nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig!

Hvem er vi?
Daka Denmark A/S har fire forretningsområder: Daka Sarval, Daka SecAnim, Daka ecoMotion og Daka ReFood. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

Daka Denmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern og producerer kvalitetsingredienser til dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka udbyder også en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Dakas råvarebase består primært af animalske biprodukter og organiske restprodukter.

I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Læs mere på www.daka.dk.

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Daka Denmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Daka Denmark A/S

Lundagervej 21, 8722 8722 Hedensted

Daka Denmark er den nordiske del af SARIA-gruppen. Alle vores forretningsområder er specialiserede i indsamling, sikker håndtering og recirkulering af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien til produktion af bæredygtige kvalitets produkter indenfor foderingredienser, gødning og vedvarende energiprodukter som biobrændsel og biodiesel.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2548430//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.