Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriet søger en erfaren medarbejder med dyb indsigt i Rusland

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriet søger en erfaren medarbejder med dyb indsigt i Rusland
Vil du være med til at håndtere Danmarks forhold til Rusland i en vanskelig periode og styrke Udenrigsministeriets og centraladministrationens vidensbase i forhold til Rusland? Udenrigsministeriet søger et Fagligt Fyrtårn med indgående kendskab til russisk indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt russisk økonomi og den russiske opposition i og uden for Rusland.

Opgaver og ansvar
Ruslands invasion af Ukraine og udfordring af den europæiske sikkerhedsorden vil stå helt centralt for dansk udenrigspolitik i de kommende år. Derfor er der behov for grundig og kompetent håndtering af alle aspekter af det stadig vanskeligere forhold til Rusland. Dette gælder såvel for det bilaterale forhold som for håndteringen af Rusland i international sammenhæng, herunder på sanktionsområdet.

Udenrigsministeriet søger en engageret medarbejder med stor forståelse for og indsigt i Ruslands udvikling, herunder konsekvenserne af landets invasion af Ukraine. Du vil have ansvaret for at bidrage til politikudvikling og håndtering af forholdet til Rusland. Den bredere håndtering af forholdet til Rusland kræver kontakt til og koordination med andre ministerier og øvrige offentlige og private interessenter. En vigtig del af den danske interessevaretagelse finder sted gennem EU, hvorfor du også vil skulle bidrage til gennemførelse af danske positioner i EU.

Som Fagligt Fyrtårn med ansvar for Rusland vil du være forankret i Udenrigsministeriets kontor for Europæisk naboskab (EUNABO). Du vil indgå i EUNABOs team, der dækker forholdet til EU’s naboer mod øst: Ukraine, Rusland, Belarus, Moldova, Sydlige Kaukasus og Centralasien samt OSCE. Du vil have et tæt samarbejde med kolleger, der dækker lande, hvor Ruslands ageren har indflydelse på disse landes handlemuligheder. Teamet er ansvarlig for en stor produktion af håndakter til rækken af møder, hvor Rusland/Ukraine kommer op på tværs af Udenrigsministeriets arbejdsområde.

Som led i din opgavevaretagelse forventes du at følge debatter og udviklinger i Ruslands-politikken i USA, EU og toneangivende europæiske lande samt styrke netværk og samarbejder. Du forventes at medvirke til at opbygge en styrket vidensbase for at håndtere udviklingen i Rusland.

Dine opgaver vil indgå i den løbende prioritering i kontoret, og yderligere sagsområder kan blive tildelt efter kvalifikationer, aktuelle prioriteter i kontoret samt i muligt omfang personlige præferencer. Stillingen er forbundet med et stort selvstændigt ansvar på højt fagligt niveau og på en dagsorden, der er en kerneprioritet for Udenrigsministeriet. Vi lægger vægt på et tæt, fleksibelt og innovativt samarbejde på tværs af kontoret, med andre interne såvel som eksterne aktører. Vi vægter også fleksibilitet og vilje til altid at hjælpe kolleger i kontoret.

EUNABOs arbejdsområde er kendetegnet ved stor politiske bevågenhed, hvilket medfører forventninger til medarbejdernes professionalisme, dømmekraft og fleksibilitet. Kontoret bærer præg af godt kollegaskab, og der lægges stor vægt på, at alle medarbejdere bidrager hertil.

Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Indgående kendskab til Ruslands politiske system, Ruslandssamfund og historie samt russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik
  • Solid erfaring med dansk myndighedsbetjening
  • Sikker formidler i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • Kendskab og erfaring med russisk sprog er en fordel, men ikke et krav

Der må forventes en vis rejseaktivitet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent på øvre niveau i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Til stillingen er der desuden knyttet et stillingsbestemt funktionstillæg svarende til 30.602 kr. (i oktober 2023 niveau). Afhængigt af kvalifikationer og erfaring kan der forhandles et mindre kvalifikationstillæg.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse for 4 år med evt. mulighed for forlængelse i op til 3 år. Der er tale om en specialistansættelse, som ikke er omfattet af Udenrigsministeriets almindelige forflyttelsespligt.

Det er en forudsætning for ansættelse i Udenrigsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse
1. august 2024

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er søndag den 12. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler kort tid herefter. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Winther ([email protected]) og souschef Louise Holmsgaard ([email protected]) i EUNABO. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte specialkonsulent i HR, Mette Juul Trepka på [email protected].

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2549242//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.