Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriets Trade Council søger medarbejder til strategisk eksportfremme af vandteknologi

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriets Trade Council søger medarbejder til strategisk eksportfremme af vandteknologi
Opgaver og ansvar
Udenrigsministeriets Trade Council arbejder målrettet sammen med dansk erhvervsliv og brancheorganisationer på løbende at styrke den danske eksport til gavn for danske virksomheder, danske arbejdspladser, dansk vækst og den globale grønne omstilling. Den globale efterspørgsel efter innovative og grønne vandteknologiske løsninger er stærkt voksende. Den danske vandsektorsektor har en unik styrkeposition globalt og er derfor godt positioneret til at udnytte de kommercielle muligheder, som den øgede efterspørgsel medfører.

Eksportstrategi for Vand sætter retning for Danmarks eksportindsats på vandområdet.
Eksportstartegien er ambitiøs og har visionen om at fordoble eksporten af vandteknologi fra 2020 til 2030. Det forudsætter bl.a. et solidt offentligt-privat partnerskab og en samlet strategisk eksportindsats. Trade Council under Udenrigsministeriet søger derfor en dygtig profil til at understøtte det fortsatte strategiske eksportfremmearbejde på de globale markeder.

Stillingen er placeret i Udenrigsministeriet i København, hvor du vil indgå i Team Grøn Eksport, der har fokus på at øge Dansk eksport for de grønne sektorer, energi, vand, fødevarer og det maritime i et tæt samarbejde med Trade Council’s ansatte på repræsentationerne.

Du vil sammen med en anden kollega skulle formulere og sikre forretnings- og kompetenceudvikling for relevante kolleger på repræsentationerne og samtidig skabe solide samarbejdsrelationer til relevante erhvervsorganisationer, virksomheder og myndigheder, herunder bidrage til at koordinere arbejdet i ’Dialogforum for eksport af vand-og miljøteknologi’. Herudover forventes du også at bidrage til løbende betjening af ministre og udenrigsministeriets ledelse samt løbende at bidrage til en række policy- og strategiopgaver.

Blandt de vigtigste opgaver er:

  • Fortsat strategisk udvikling og understøttelse af Trade Council’s eksportfremmeindsats for vandteknologi i et tæt partnerskab med erhvervet og relevante myndigheder.
  • Understøtte og udvikle indsatsen for øget SMV eksport gennem koordination af indsatsen for etablering af strategiske eksportfremmealliancer med deltagelse af store og små virksomheder målrettet specifikke markedsmuligheder.
  • Understøtte og forbedre den tætte dialog med relevante partnere, virksomheder og myndigheder med henblik på at kunne indfri ambitionerne i Eksportstrategi for Vand.

Hvem er du?
Den ideelle kandidat har:

  • Relevant videregående uddannelse fx cand.merc., MSc. IBP, cand.scient.pol mm.
  • Minimum 3 års erfaring inden for vandsektoren, gerne erfaring med eksport.
  • Et solidt netværk til relevante virksomheder og partnere inden for vandsektoren.
  • Solide skriftlige og mundtlige formuleringsevner og en evne til at præsentere sager med korte tidsfrister i en politisk organisation, der opererer globalt.
  • Evne til at tænke strategisk og videreudvikle eksportfremme arbejdet globalt.
  • Nødvendige sproglige kompetencer på dansk og engelsk.

Som person er du endvidere:

  • Engageret og lyttende med både beslutningsevne og god situationsfornemmelse.
  • Teamspiller med fokus på at skabe solide netværk og fælles resultater.
  • Resultatorienteret med blik for nye udviklinger og muligheder.
  • Omstillingsparat med et internationalt udsyn.
  • Trives i en politisk organisation og kontekst.
  • Klar på nogen rejseaktivitet (ca. 10-12 dage om året)

Organisatorisk placering
Stillingen er placeret i Udenrigsministeriets Team Grøn Eksport i Kontoret for Grønt diplomati & klima (KLIMA), som har ansvaret for Udenrigsministeriets grønne eksport indsatser. Team Grøn Eksport er et team på 11 ambitiøse kolleger, der bl.a. arbejder med forretningsudvikling for Udenrigsministeriets eksportfremmeindsats for energi-, vand- og fødevaresektoren samt den maritime sektor og den løbende ministerbetjening. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i øvrige Trade Council enheder, herunder med kolleger på Udenrigsministeriets repræsentationer. Stillingen er placeret på Asiatisk Plads i København.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Der er tale om en specialistansættelse, og du ansættes derfor uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse
1. august 2024 eller snarest muligt herefter

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er søndag den 12. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler kort herefter. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder i KLIMA Jacob Green, [email protected], og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte konsulent Marianne Winther, [email protected], tlf. 33920211.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2549244//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.