Få opslag som dette inden alle andre

Studerende til kommunikationsarbejde på Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Vi ønsker at ansætte en studerende til ISIM’s kommunikationsteam. Arbejdstiden er 10 timer/uge. Stillingen er tidsbegrænset i 1 år og kan tiltrædes pr. 15. juni 2024.

Arbejdsopgaver
Opgaverne vil være forskelligartede og særligt dreje sig om:

  • Opdatering og support til de digitale platforme, som pt. består af websites, intranet, infoskærme og på sigt sociale medier
  • Opgaver inden for kvalitetssikring, webtilgængelighed, digitalt design, UX, m.m.
  • Upload af artikler til cms-system
  • Administrativt kommunikationsarbejde

Derudover kan der forekomme:

  • Mindre skrive- og fotoopgaver samt
  • Kommunikationssupport til events, som fx Kulturnatten, seminarer, symposier, sommerskoler m.m.

Kvalifikationer
Vi forventer:

  • At du har erfaring med mindst ét CMS-system og har stor lyst til at lære flere
  • At du er nysgerrig og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og programmer
  • At du kan formulere dig sikkert i skrift og tale på dansk og engelsk
  • At du kan lide at arbejde i strukturerede rammer og har lyst til at arbejde serviceminded i en stor organisation
  • At du ikke er bange for at kaste dig ud i praktiske opgaver og ad hoc-opgaver på tværs af instituttet
  • At du er i gang med en videregående uddannelse, fx inden for it, kommunikation, journalistik, informatik el.lign.

Det er desuden en fordel, hvis du har snuset til HTML. Det er også en stor fordel, hvis du har visuel tæft og kan arbejde i Adobe-pakkens programmer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet. Arbejdstiden er 10 timer/uge. Stillingen er tidsbegrænset i 1 år og ønskes besat pr. 15. juni 2024.

Ansættelse og aflønning sker som akademisk medarbejder (AC-TAP) i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og AC. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.

Vi lægger vægt på, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsrådgiver Charlotte Malassé på mail [email protected]

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning, CV og relevant dokumentation ved at klikke på "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget senest den 6. maj 2024. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte ovenstående, hvis du ømsker at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 06-05-2024

Ansættelsesdato: 15-06-2024

Afdeling/Sted: Institut for Immunologi og Mikrobiologi

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (06.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2549705//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.