Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til gruppeordning med dagbe­hand­ling søges til Østervangsskolen

Roskilde Kommune



Vi søger en lærer i en deltidsstilling, til vores gruppeordningstilbud med dagbehandling på Østervangsskolen i Roskilde. Tilbuddet har eksisteret siden 1/8 – 2023, og er således fortsat i en startfase. Gruppeordningen er et tilbud for overbygnings elever med skolevægring og/eller udfordringer inden for ASF. Stillingen er fast og på deltid på 25 timer. Tilbuddet er knyttet tæt sammen med en gruppeordning uden dagbehandling som har fungeret på skolen i nogle år, men tilbuddet her har altså desuden tilknyttet behandling, som vi samarbejder med Roskilde Familiecenter om.

Vi søger dig der er solidt fagligt forankret som lærer, og som kan undervise vores udskolingselever i engelsk. Det vægtes højt, at du har viden inden for det specialpædagogiske felt, gerne med erfaring fra ASF området, kombineret med viden om skolevægring og angst. Det vil være en fordel, at du er bekendt med aldersgrup­pen, samt har erfaring med at føre til eksamen.

I tilbuddet lægger vi vægt på ro, forudsigelighed og tryghed. Vi arbejder systemisk med fokus på at styrke de unges selvværd og selvtillid gennem anerkendende og imødekommende klasseledelse. Vi arbejder ud fra den enkelte elevs ønsker og behov i tæt samarbejde med familien. Målgruppen er normaltbegavede elever på 7.-9- klassetrin. Fælles for eleverne er, at de har et brændende ønske om at lære og gå i skole så tæt på deres jævnaldrende som muligt. Der er pt indskrevet 5 elever, og vi forventer i den kommende tid at indskrive elever op til de 10 elever vi er normeret til. Vi er ofte to i klasserummet. Vi finder kollegial sparring vigtig og kender betydningen af at det kræver et trygt arbejdsmiljø at skabe et trygt klasserum. Du skal have overblik og overskud til de elever der har brug for det ekstra. Du skal være i stand til at understøtte de unges mentaliseringsevne, ligesom vi forventer at du er en åben og imødekommende samarbejdspartner for dine kollegaer. Vi samarbejder tæt med PPR, og der vil i gruppeordningen være periodevis gruppesupervision.

Østervangsskolen er en folkeskole med ca. 560 elever – og ca. 75 medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrinsafdeling, en udskolingsafdeling med tre talentklasser i musik og en gruppeordning.

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus. Vi arbejder mod at blive gode til at arbejde sammen som professionelle. Du vil møde en skole, hvor der er plads til både hoved, krop og hjerte.

En grundsætning på Østervangsskolen er, at det skal give mening. Både ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger og i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde. Vi er en byskole i grønne omgivelser – og vi er en skole, hvor der er en god tone mellem børn og voksne.

Vi tror på at skole er noget man laver sammen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 24, eller snarest derefter. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist Søndag d. 12/5 2024 kl. 23.59. Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet onsdag d. 15/5 2023 juni fra kl. 14.00.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål til stillingerne, kan afdelingsleder Lærke Maigaard kontaktes på tlf. 2165 1844

Se mere om skolen på vores hjemmeside http://www.ostervangsskolen.roskilde.dk eller på Facebook.com/Brug Østervangsskolen

Afdeling:
Rådhusbuen 1, Roskilde

Astersvej 15, Roskilde

Lokation: Astersvej 15, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2550000//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.