Få opslag som dette inden alle andre

Underdirektør til transformation og udvikling af IT Infrastruktur, Service og Cloud CoE

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Vil du være med til at udvikle den samfundskritiske it-infrastruktur i skatteforvaltningen for at opretholde en stærk og fremtidssikret drift af Danmarks told- og skattesystemer? Og har du erfaring med ledelse fra en større it-organisation med stort teknologisk spænd, mange interessenter og kan skabe resultater ved at sikre følgeskab? Så er du måske vores nye underdirektør til Infrastrukturdrift og Services.

Som den ene af tre underdirektører i fagområdet Told & Infrastruktur får du en dagligdag i spændingsfeltet mellem strategi, forretning, it-udvikling, implementering og drift. Vi søger en ny underdirektør, som skal sikre den løbende strategiudvikling og implementering af vores driftsstrategi. Ligeledes vil du sammen med dine kompetente ledere og medarbejdere drive udviklingen og driften af den samlede infrastruktur, der understøtter samfundskritiske applikationer i skatteforvaltningen.

Dagligdagen for den kommende underdirektør
Du vil referere til fagdirektøren for Told og Infrastruktur, hvor underdirektørområdet Infrastrukturdrift og Services, består af syv kontorer og ca. 150 medarbejdere samt eksterne konsulenter. Sammen med din erfarne ledergruppe er du ansvarlig for at sætte retning for infrastrukturen og de interne digitale løsninger, hvor I tager udgangspunkt i en ny optimeret drifts- og sourcingstrategi. Ligeledes får du ansvaret for forvaltningen af og sikkerheden i den samlede infrastruktur, der er leveret af både eksterne leverandører og interne medarbejdere.

Vi er i gang med at omsætte vores nye strategier til konkrete roadmaps og er så småt gået i gang med implementeringen. Du får ansvar for at strategien indfries og medansvar for, at leverancer til udviklingsprojekter lykkes og kommer rigtig godt i mål. Dette indebærer bl.a. skarpt fokus på stærke og veldefinerede processer og services, balancerede og afstemte planer for området, og et tæt tværgående samarbejde internt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Sideløbende kommer du til at stå i spidsen for Udviklings- og Forenklingsstyrelsens it-driftsboard og indgå i en række tværgående styregrupper og boards, hvor du repræsenterer it-driften, både fra et applikationsperspektiv og et infrastrukturperspektiv.

Derudover tilbyder vi:

  • En kompleks hverdag, hvor du navigerer i en statslig kontekst og et politisk landskab med stor bevågenhed
  • Mulighed for at omsætte dine erfaringer fra it-ledelse og dit engagement til tydelig strategisk ledelse af fagligt specialiserede medarbejdere og ledere
  • Bredt samarbejde med medarbejdere og kontorchefer, lederkolleger i styrelsen, repræsentanter fra skatteministeriets styrelser og departement samt eksterne leverandører og interessenter
  • En bred vifte af it-opgaver med udvikling af for eksempel nye cloud løsninger, modernisering af legacy løsninger og ledelse af overgangen fra udvikling til drift.

Miljøet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er præget af en uformel og dynamisk atmosfære med et stort fokus på langsigtet kvalitet og drift samtidigt med, at der kommer løbende projektleverancer. Til dagligt dyrkes det kollegiale fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling. Sammen med dine underdirektørkollegaer er I et stærkt team, som har et fælles ansvar for implementering af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens driftsstrategier.

Om dig
Du har solid ledelseserfaring fra en større it-organisation, og det falder dig naturlig at være både aktiv og synlig i forandringsprocesser. Det er vigtigt, at du skaber og vedligeholder nære relationer med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere, ligesom du indgår i den strategiske og forretningsmæssige udvikling af området. Du er erfaren inden for drift og udvikling af it-infrastrukturservices, styring af outsourcede ydelser, leverandørsamarbejde og har arbejdet med strategiimplementering og udvikling af en serviceorienteret tværgående funktion med fokus på stærke processer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er synlig og inspirerende og kommer rundt i hele dit område
  • sætter klare mål og kan drive området fremad på en motiverende facon
  • opleves som autentisk og har en naturlig autoritet og gennemslagskraft
  • er aktivt opsøgende i forhold til at kortlægge og imødekomme forventninger til dit ansvarsområde på strategisk og operationelt niveau.

Endelig er du en stærk kommunikator, der evner at kommunikere på alle niveauer i en organisation. Du kan skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger, og som person er du godt forankret til at håndtere udfordringer med personligt overskud.

Kontrakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg Stillingen” senest den 15. maj. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til fagdirektør Jørgen Nygaard Nielsen på 72 38 13 97.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Der vil indgå en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmeligt, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 15 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2550419//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.