Klinisk underviser i Afdeling for Hjerneskader
Region Hovedstaden
Vi søger en klinisk underviser, som brænder for uddannelse af vores kommende kollegaer
Vores kliniske underviser igennem mange år har valgt at prøve noget nyt i sit arbejdsliv – derfor søger vi en ny klinisk underviser, som brænder for uddannelse af kommende kollegaer indenfor sygeplejen. Så det er nu, du kan søge denne meget sjældent udbudte stilling i afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, som har til huse i Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet, Glostrup.
Om stillingen
Som klinisk underviser i Afdeling for Hjerneskader får du ansvaret for et studiemiljø, som vi aktuelt er ved at etablere på tværs af den samlede Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader; Vi er i gang med en spændende proces, hvor vi ser på, hvordan vores studiemiljø skal være på tværs af faggrupper i hele afdelingen. Vi har rigtig gode rammer for læring og uddannelse tværfagligt for både studerende, elever og kliniske vejledere. Afdelingen modtager sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i alle kliniske uddannelsesperioder.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens oversygeplejersker, kliniske undervisere i terapien, kliniske vejledere, kliniske sygeplejespecialister og oplæringsvejledere. Du vil indgå i Neurocentrets uddannelsesteam (NUT), der består af den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centret og de andre kliniske undervisere.
Hvem er vi?
Afdeling for Hjerneskader er en af de to afdelinger, der samler Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader – og som for snart et år siden flyttede ind i et helt nyt byggeri på Rigshospitalet i Glostrup. Vi er en del af Neurocentret, Rigshospitalet. Afdeling for Hjerneskader er delt op i to afsnit med plads til 11 patienter på hvert afsnit. Patienterne er indlagt til højt specialiseret neurorehabilitering. Vi modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne med erhvervet hjerneskade efter traume fra trafik, falduheld, svære hjerneblødninger, iltmangel efter hjertestop mv. Patienternes alder spænder fra 1 år og opefter.
Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske med bred klinisk erfaring gerne med erfaring fra neurologien, relevant kandidat- eller masteruddannelse og høje ambitioner for sygeplejen.
Du får ansvar for:
- Et aktivt, trygt og udviklende studie-og læringsmiljø. Der lægges fokus på refleksion, vejledning og undervisning med henblik på at styrke den studerende og elevens læring og faglige identitet
- I samarbejde med chefsygeplejersken og centrets kliniske uddannelses ansvarlige at sikre at afdelingen lever op til de krav og mål der stilles til et klinisk undervisningssted
- Planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og vejledning, der følger krav til klinisk uddannelse og praktik på Rigshospitalet
- Supervision og sparring med vejlederne
- Obligatoriske studiesamtaler, studieaktiviteter og eksamener
- Koordinering med afsnitsledelsen om studieaktivitet både for studerende og elever
- At styrke det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at udvikle uddannelses-og læringsmiljøet i afdelingen
- I dele af sommerferieperioden har vi en forventning om, at du efter aftale med chefsygeplejersken deltager i sygeplejen i et af afsnittene – du forventes at deltage i weekendvagt hver 6. weekend.
Du kan forvente:
- At blive en del af den samlede uddannelsesstab i Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader. Der står et lækkert kontor ledigt til dig
- Opbakning og faglig sparring med klinisk underviser i Afdeling for Rygmarvsskader, klinisk uddannelsesansvarlig i Neurocentret og chefsygeplejersken, som du vil referere til i det daglige
- At indgå i relevante projekter, arbejdsgrupper, undervisning på tværs af Neurocentret og Rigshospitalet
- Et introduktionsforløb, hvor du kommer rundt i alle afdelinger, og hvor du bliver introduceret til uddannelsesopgaven
Vi forventer:
- At du har at stort pædagogisk overskud og erfaring med uddannelsesaktiviteter og vejledning indenfor det prægraduate uddannelsesområde
- At du er velfunderet og stærk kommunikativt og formår at formidle på flere niveauer
- At du er ambitiøs og kan sætte retning for studie- og læringsmiljøet i afdelingen
Synes du, at denne stilling matcher din profil, så ser vi frem til at høre fra dig. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen forbi til uddybelse eller at kontakte os på telefon til chefsygeplejerske Louise Lund Møller på 2179 3039, evt. mail [email protected] . Du er også velkommen til at kontakte Klinisk uddannelsesansvarlig Lene Rostgaard på telefon 5144 5227, mail [email protected] eller Klinisk underviser i Afdeling for Rygmarvsskader Dorthe Bjørndal på telefon 2345 6286, mail [email protected]
Ansøgningsfrist tirsdag 26. maj 2024, samtaler forventes afholdt uge 22
Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.
Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø
Lokation: Rigshospitalet - Glostrup
Ansøgningsfrist: 26 May 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: