Få opslag som dette inden alle andre

Guldberg Skole søger dansklærer til barselsvikariat på 4. årgang

Københavns Kommune



Ønsker du at arbejde med elevers dannelse og læring, og kan du se dig selv udfolde dine didaktiske, pædagogiske og sociale kompetencer inden for folkeskolens ramme? Så er det dig, vi står og mangler.
Vi søger en dansklærer til 4. årgang. Øvrige fag, der kan være relevante er natur og teknologi, billedkunst og idræt. Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro med stor lokal opbakning. Vi har 650 elever fordelt på to matrikler og 70 ansatte, hvoraf 60 er lærere og pædagoger. Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har vores egen KKFO og et tæt og stærkt samarbejde med klubben. Vi er optagede af at udvikle skolen ud fra Mette Molbæks didaktiske model, og vi forholder os således undersøgende til egen praksis, og nye tiltag tænkes ud fra ”de fire dimensioner” med barnet i centrum. Vi har i mange år haft en udeskole-profil, som i dag praktiseres på 0.-4. årgang. Her er der fokus på ”skolen i skoven” og ”kulturklasse”, hvor vi benytter byens mange kulturelle tilbud. Desuden har vi fire årlige flexuger, hvor vi ønsker, at der kommer mere fokus på faglighed, kreativitet og trivsel. Vi samarbejder sådan, at ingen oplever at stå alene med en opgave. Du bliver en del af et årgangsteam, som arbejder sammen om alle børnene på en årgang. Vi søger en lærer, der skal indgå i 4. årgangs team med bl.a. dansk, idræt og natur og teknologi. Skolen er i gang med at blive renoveret og er i renoveringsperioden i pavilloner på egen matrikel.

Vi søger en kollega, som

  • trives med og ser vigtigheden i et tæt teamsamarbejde
  • kan se sig selv i arbejdet med Guldberg Skoles børnesyn
  • er stærk it-bruger og dagligt bruger it i undervisningen
  • kan reflektere og forholde sig kritisk til og undersøgende overfor egen og teamets praksis
  • kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
  • er ambitiøs
  • bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer

Vi forestiller os, at du har et godt praksiskendskab til at arbejde med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, så alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet.

Ud over et godt arbejdsmiljø tilbyder vi

  • en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
  • fælles forberedelse (faglige læringsfællesskaber)
  • tæt samarbejde med pædagoger fra KKFO og klub
  • et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
  • mentorordning for nye medarbejdere

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning er i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening. Vi indhenter børne- og straffeattest. Ansættelse fra den 1. august 2024.

Yderligere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte souschef Christina Stenius på 2342 9641.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest fredag den 17. maj 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis. Vi holder samtaler i uge 22.

Afdeling:
Rådhuspladsen 1, København V

Rådhuspladsen 1, København V

Vibevej 9, København NV

Sjællandsgade 10, København N

Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 17 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2550461//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.