Få opslag som dette inden alle andre

Strategisk planlægger med gode samarbejdsevner søges til Aarhus Ejendomme

Aarhus Kommune



Har du mod og evner til at arbejde med porteføljestyring og en langsigtet planlægning af Aarhus Kommunes ejendomme? Og har du lyst til at indgå i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af kommunen for at sikre, at den bygningsmæssige kapacitet matcher behovet, nu såvel som i fremtiden? Har du stærke analytiske evner og holder du af at arbejde i spændingsfeltet mellem flere fagligheder? Så er du måske den vi søger.

Du kommer til at være en del af den nyoprettede afdeling Planlægning og Data, i den nye forvaltning, Aarhus Ejendomme. Planlægning og Datas vigtigste opgave er at sikre, at kommunens byggede kvadratmeter understøtter behovene i den borgerrettede drift og er klimamæssigt og økonomisk bæredygtige. Afdelingen består af to teams, som på daglig basis samarbejder i løsningen af afdelingens opgaver og om fælles målsætninger. Du vil blive en del af planlæggerteamet.

I stillingen vil du skulle arbejde analyse- og samarbejdsbaseret, når du sammen med magistratsafdelingerne skal skabe og/eller tilpasse modeller for, hvordan bygningsmæssige behov identificeres. Det bliver din opgave at løfte Aarhus Ejendommes strategiske prioriteringer ind i disse samarbejder, hvilket kræver at du er kommunikativt stærk.

Du vil også skulle arbejde med analyser og behovsafklaring i mere bred forstand, ligesom du vil indgå i udviklingen af de processer og værktøjer, som skal definere afdelingens opgaveløsning. Heri skal især nævnes samlokalisering – at flere opgaver og services udføres/leveres i samme bygning – som en vigtig og bunden opgave, som afdelingen vil spille en aktiv rolle i at udbrede. Du vil kort sagt spille en vigtig rolle i udviklingen af kommunens strategi for og praksis på ejendomsområdet.

Du vil skulle:

  • deltage i byudviklingsprojekter og samarbejder omkring arealudlæg og grundkøb mhp. sikring af arealer,
  • indgå i etableringen af nøjagtige og anvendelige bygningsdata sammen med dine kollegaer i afdelingen,
  • indgå i samarbejder med kommunens magistratsafdelinger om, hvordan befolkningsprognoser og øvrige udviklinger omsættes til bygningsmæssige behov,
  • udarbejde skriftlige oplæg til den administrative og politiske ledelse,
  • løse diverse ad hoc-opgaver.

Din profil:

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med og viden om prognoser, byudvikling og lokalplaner, og hvordan disse kan omsættes til bygningsmæssige behov,
  • har et godt overblik og arbejder systematisk og struktureret,
  • er analytisk stærk og god til at finde, forstå, bearbejde og formidle tal og fakta, hvor væsentlige pointer uddrages og belyses,
  • har en relevant videregående uddannelse,
  • kan navigere i en politisk ledet organisation,
  • kan formidle faglig viden og budskaber – både mundtligt og skriftligt,
  • kan omsætte data fra fx regneark og IT-systemer til anvendelig viden,
  • har lyst til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kolleger og ledelse.

Derfor skal du vælge os:
Hvis du bliver en del af holdet, kan du se frem til en alsidig hverdag, hvor du vil opleve, at dit arbejde betyder noget, både for borgere, klima og kommunens økonomi. Planlægning og Data er en engageret og fagligt stærk afdeling, hvor lysten til at gå nye veje og skabe resultater er stor. Du vil opleve, at her er højt til loftet, og at gode bidrag tages godt imod. Du vil også opleve at samarbejde på tværs af afdelingens to primære fagligheder – hhv. Planlægning og Data – er både spændende og nødvendigt for, at vi kan indfri vores målsætninger.

Om os:
Planlægning og Data er en afdeling under Ejendomsportefølje i Aarhus Ejendomme ved Teknik og Miljø. Udover Ejendomsportefølje består Aarhus Ejendomme af tre områder: Ejendomsdrift, Bygherreområdet og Service & Stab. Aarhus Ejendomme er en nyoprettet forvaltning med ca. 600 medarbejdere. Vi er kommunens ejendomsforvaltning med ejerskabet over alle bygninger med hovedansvaret for planlægning og kapacitetstilpasning, om- og nybyg, renovering, bygningsdrift og -vedligehold. Vi råder over 2,6 mio. kvadratmeter bygninger og et årligt driftsbudget på 1,1 mia. kr.
Aahus Ejendomme vil fra medio-maj høre hjemme i den nyrenoverede administrationsbygning på Bautavej 6 i Aarhus Vest. Her samles altså forvaltningens ca. 200 centrale medarbejdere, mens de decentrale fortsat vil have base på skolerne, bibliotekerne, plejehjemmene og øvrige af kommunens bygninger.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Der tilbydes flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.

Ugentligt timetal: Som udgangspunkt 37 timer, men kan reguleres efter aftale.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder i Planlægning og Data Konstantin Andoni på telefon: 6073 6944, eller mail: [email protected].

Ansøgning
Lyder denne som en stilling for dig? Så send os din ansøgning senest 12. maj 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansættelsessamtaler afholdes 21. maj 2024 med forventet tiltrædelse 1. august 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Planlægning og data

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551155//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.