Få opslag som dette inden alle andre

afdelingsleder til Behandlingscenter Unge & Rusmidler

Odense Kommune



Er du drevet af at gøre en forskel for unge med risikoadfærd eller misbrug? Forstår du vigtigheden af at udvikle høj faglighed og et trygt arbejdsmiljø? Er inddragelse, sparring og samarbejde din styrke? Kan du lede forandringer og skabe følgeskab? Har du overblik og indsigt i at skabe sikker, stabil drift på et behandlingsområde med tunge sager?

Vi søger en erfaren leder til en afdeling, der gør en forskel for nogle af byen mest udsatte unge. Vi søger en leder med gennemslagskraft, fast økonomistyring og med stærke socialfaglige og relationelle kompetencer. Vi er en afdeling, der håndterer vanskelige borgersager og behandler tunge misbrugsrelaterede problemstillinger. Det kræver sine medarbejdere – og det kræver sin leder.

Vi har i øjeblikket skarpt fokus på at skabe gode rammer for faglig udvikling, stabil drift, psykologisk tryghed og høj trivsel.

Når du træder ind som afdelingsleder i Behandlingscenter Unge & Rusmidler, vil du opleve en gruppe medarbejdere, som brænder for de unge. Du vil også opleve en afdeling, der skal kunne følge med et rusmiddelområde i konstant forandring. Vi har derfor fokus på at holde os opdaterede på rusmiddelområdet, nye målgrupper og tendenser og på løbende at kvalitetssikre vores behandlings- og rådgivningstilbud.

Vi har høje forventninger til din ledelse, da personalegruppen gennem længere tid har været under pres. Når du træder ind i stillingen, vil du derfor fra start skulle fokusere på at:

  • øge trivslen blandt medarbejderne
  • sikre en stabil drift, hvor vi overholder budgetter og lovgivning, herunder behandlingsgarantien
  • skabe forudsætninger for fortsat høj kvalitet i indsatserne.

Om os
Som leder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen bliver du del af et professionelt og motiveret lederhold, hvor der på den ene side er store forventninger til dig – og hvor du på den anden side vil opleve en organisation, der giver dig plads og tager dig med som del af ledelseskæden. Du vil samtidig opleve, at vi prioriterer din udvikling og din trivsel. Foruden en professionel onboarding, der er rammesat med forskellige aktiviteter de første 12 måneder, vil du blive introduceret til forskellige netværk og samarbejdsfora, der kan være med til at udvikle dig på forskellige områder.

Du får reference til områdechefen for Uddannelse 4 og bliver del af områdets ledergruppe. En gang om ugen holder du og områdechefen bl.a. 1:1 samtaler, der er med til at sikre den faglige og organisatoriske sammenhængskraft.

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er det fælles ungeperspektiv forpligtende. Derfor arbejder vi ud fra tre bærende principper, som vi efterlever i vores arbejde med de unge.

  • Vi opgiver aldrig en ung
  • Vi giver alle unge valgmuligheder
  • Vi er sekundære i de unges liv

Du kan se frem til et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og løbende udvikler vores metoder og kompetencer. I dette arbejde er det en vigtig forudsætning, at vi løbende kan sparre med og supplere hinanden. Vi er et område, hvor der er højt til loftet. Vi prioriterer faglig og social trivsel, herunder at skabe psykologisk tryghed, så alle kan udvikle sig fagligt og personligt. Stillingen giver dig mulighed for at gøre en forskel for unge i en meget udsat position. Den giver dig også mulighed for at få indblik i og bidrage til at udvikle Odense Kommunes forvaltning og organisation, ligesom du har mulighed for personlig udvikling i et spændende og selvstændigt job – på Fyns største arbejdsplads.

Vil du vide mere?
Læs meget mere om stillingen, opgaverne og området i den vedhæftede job- og personprofil.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Tommy Holst på 61 38 42 43.

Vil du vide mere om Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan du søge viden på vores hjemmeside og i vores Fundament, Principper og Mål. Hvis du vil vide mere om det at være medarbejder og leder i Odense Kommune, kan du udforske vores Medarbejdergrundlag, Ledelsesgrundlag og Effektuniverset.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen forventes besat pr. 1. august 2024.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er d. 15. maj 2023.

Kandidaterne, der udvælges, indkaldes til ansættelsessamtalerne telefonisk. Første samtale bliver afholdt d. 22. maj 2024 og for dem, der går videre herfra til anden samtale, afholdes den d. 28. maj 2024. Mellem første og anden samtale vil der blive gennemført en personlighedstest.

Vi glæder os til at se din ansøgning.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse

Ansøgningsfrist:
15. maj 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. august 2024

Kontaktperson:
Tommy Holst

Tlf. nr.:
61 38 42 43

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551198//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.