Få opslag som dette inden alle andre

IT Service Manager – få vores produktteams til at lykkes

Energinet



Kunne du tænke dig at arbejde med services i vores produktteams, der er allokeret i forskellige områder? Og vil du være med til at forme et spritnyt team?

I Energinet bygger vi hjørnestenene til fremtidens grønne energisystem – og det projekt støtter du, når du løser vigtige opgaver, der gør det muligt for vores produktudviklingsteams at fokusere 100 % på deres kerneopgave.

”Dit arbejde gør en stor forskel for dine kolleger, og dermed bidrager du i stor stil til, at vi lykkes i Energinet,” uddyber IT Service Manager Mogens Lykke Christensen, der ser frem til at samarbejde med dig.

Velkommen til dit nye team

På vores kontor i Fredericia, hvor vi vægter den fleksible arbejdsplads højt, bliver du en del af et helt nyt team – vi har ikke noget officielt navn endnu, men vores mål er klart: vi skal støtte og bidrage til vores produktudviklingsteams, så de kan have fokus på det produkt, de sidder med.

Udover dig, består vi af 2 gode kolleger, og sammen byder vi velkommen til et fagligt solidt miljø med plads til hjemmearbejdsdage. Og selvom vi arbejder ud fra en prioriteret backlog, er du selv med til at tilrettelægge de meget tværfaglige opgaver.

Det er to ildsjæle, du kommer til at arbejde sammen med her. Og så har de virkelig meget viden og et solidt netværk i organisationen, som de er klar til at dele med dig,” fortæller Agile People Leader Sune Poul Broström.

Du har det store overblik
Som IT Service Manager sikrer du, at der er styr på vores kontrakter og leverandører. Det betyder bl.a., at du står for revisionsarbejde og leverandørstyring, ligesom du er bindeleddet i og imellem Tech & Innovation - vores IT-organisation, som vi er en del af, samt Kontrolcentret, der er vores primære samarbejdspartner og kunde.

Dermed kan du se frem til at samarbejde bredt med kolleger på tværs af organisationen i en hverdag, hvor opgaverne hurtigt kan skifte.

Fx kan du se frem til at:

  • Løse administrative opgaver i forbindelse med revisionsbesøg
  • Opdatere eksisterende og indgå nye SLA’er med forretningen
  • Håndtere kontrakter og deltage i driftsmøder med eksterne leverandører
  • Udarbejde template til driftshåndbog, genetableringsplaner, revisionsrelevante dokumenter m.m.
  • Sikre, at systemdokumentation er tilgængeligt og opdateret
  • Udarbejde og vedligeholde årshjul for alle services

Forståelse for softwareudvikling og gode samarbejdsevner

Det er vigtigt, at du er struktureret, god til problemløsning og klar til at løse opgaverne bid for bid. Det er nemlig sådan, man spiser en elefant – og der kan netop være et par elefanter imellem opgaverne. Til gengæld støtter vi altid hinanden, så du står aldrig alene.

Du er nysgerrig, stiller gerne spørgsmål og række ud til forskellige interessenter eller bede kolleger om input. Og så forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med at samarbejde bredt og gerne erfaring fra en større organisation
  • Har kendskab til IT-service management og ITIL
  • Har en grundlæggende forståelse for IT-systemers opbygning
  • Måske har kendskab til leverandørstyring – ønskeligt, at du har
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 12. maj 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder? Se nærmere på LinkedIn. Har du spørgsmål til jobbet? Ring til Agile People Leader Sune Poul Broström på telefon + 45 2482 6933 eller IT Service Manager Mogens Lykke Christensen på telefon +45 6046 4899.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551297//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.