Få opslag som dette inden alle andre

Rigspolitiet søger talstærke kollegaer til analyser og strategisk økonomistyring

Rigspolitiet



København
Vil du arbejde med økonomistyring i en spændende organisation, som spiller en vigtig rolle i samfundet, og hvor der samtidig er stor politisk bevågenhed? Vi søger to nye kollegaer, der kan understøtte effektive budgetprocesser, udarbejde solide økonomiske analyser, skrive relevante sags- og beslutningsoplæg, samt sikre formidling af strategiske problemstillinger til Rigspolitiets ledelse.

Om jobbet
Rigspolitiets Koncernøkonomi søger to faglige ambitiøse kollegaer, der har lyst til at arbejde med politiets økonomistyring på tværs af politikredsene og Rigspolitiet. Arbejdsopgaverne spænder bredt fra vurderinger af kredsenes økonomi og formidling af strategiske og økonomiske analyser, der skal sikre, at politiet er på forkant med samfunds- og kriminalitetsudviklingen og har ressourcer til både strategiske og politiske prioriteter.
Dine arbejdsopgaver som ny kollega vil bl.a. kunne omhandle:
- Bidrag til videreudviklingen af den strategiske økonomistyring, hvor der aktuelt er fokus på forenkling af budgetprocesserne på tværs af politiet og understøttelse af politikredsenes ressourceprioritering
- Bidrag til budgetprocesserne i politiet bl.a. gennem udarbejdelse af budgetværktøjer og udviklingen af politiets budgetsystem
- Udarbejdelse af økonomiske analyser af dansk politis opgaver, som både kan være taltunge analyser af større datasæt samt mere kvalitative analyser - fx bidrag til analyser i forbindelse med forhandlingerne af politiets finanslovsaftaler og flerårsaftaler
- Udarbejdelse af ledelsesinformation og beslutningsoplæg til øverste ledelse
- Understøttelse af to til tre politikredse, hvor du som dedikeret kontaktperson samarbejder med kredsenes økonomiteams om deres budgetlægning og budgetopfølgning m.v.
-
Om os
Du bliver en del af sektionen Kredsøkonomi og Dataanalyse i Rigspolitiets Center for Økonomistyring og Analyse, hvor vi i dag er 15 medarbejdere med forskellige baggrunde og fagligheder. I sektionen understøtter vi den samlede økonomistyring og budgetproces i politikredsene. Du vil i perioder skulle bistå vores søstersektion med opgaveløsning inden for Rigspolitiets økonomi og budgetopfølgning med henblik på at sikre den bedste anvendelse af politiets ressourcer.

Hverdagen vil bestå af både faste opgaver og processer med regelmæssige deadlines, projektarbejde og en række varierende opgaver ofte med kortere deadlines. Tempoet kan til tider være højt, og opgaverne er omskiftelige og udfordrende, men vi hjælper hinanden i hverdagen, hvor arbejdsglæde og fagligt engagement spiller en væsentlig rolle i opgaveløsningen.

Hos os bliver du en del at en stor og spændende arbejdsplads med fagligt engagerede medarbejdere, hvor tonen er uformel og humoristisk. Der er gode udviklingsmuligheder både i Koncernøkonomi og i resten af politiet, og med stillingerne følger et bredt indblik i økonomistyring i en større organisation og i arbejdet i en politisk styret organisation med kort afstand til den øverste ledelse. Ved opstart sørger vi for et introforløb, hvor du vil blive grundigt oplært i centrets opgaver, økonomisystemer og processer.Om dig
Vi forventer, at du selvstændigt og i samarbejde med kollegaer kan nå i mål med opgaverne, er analytisk velfunderet og har sans for detaljen. Derudover lægger vi vægt på, at:
- du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende.
- du har stærke analytiske evner og god talforståelse, som du kan anvende i analyser og projekter. Erfaring med dataanalyser og Excel vil være en fordel.
- du har erfaring med at skrive sager og beslutningsoplæg, hvor du formår at formidle klart og præcist og kan anskueliggøre komplekse problemstillinger.
- du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og evner at tage ansvaret for at koordinere og drive en proces på tværs af mange interessenter.
- du trives med en blanding af opgaver med korte deadlines og længerevarende projekter og lægger vægt på kvalitet og rettidighed i leverancer.
- du har viden om og evt. et par eller flere års erfaring fra økonomistyring i staten eller anden offentlig myndighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver på Polititorvet 14, 1780 København V. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Kredsøkonomi og Dataanalyse Ida Kimer-Jørgensen på telefon 20524833 eller sektionsleder for Økonomistyring Henrik Engman på telefon 23746037 Du finder mere generel information om politiet på www.politi.dk og politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingerne uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.Vi holder løbende samtaler.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2024

Ansøg

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551300//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.