Få opslag som dette inden alle andre

Viceskoleleder

Tårnby Kommune



Tårnby Kommune

Skottegårdsskolen søger viceskoleleder

Skottegårdsskolen er en skole for alle. Vi omgås hinanden med
respekt, ansvarlighed og omsorg. Vores arbejde er styret af
professionalisme og elevernes lyst og evne til at tage medejerskab.
Dette er selve grundlaget for, at den enkelte elev kan udvikle sig
bedst muligt fagligt, socialt, personligt, alsidigt og
sundhedsmæssigt.
Skolens læringsmiljø er kendetegnet ved, at vi alle sammen tager
hånd om hinanden, og vi tør gå nye veje.

Vores viceskoleleder går på pension, og derfor søger vi en ny pædagogisk og udviklingsorienteret viceskoleleder til vores ledelsesteam på Skottegårdsskolen.

Ledelsesteamet består af skoleleder, område- og indskolingsleder, administrativ leder og teknisk serviceleder. Skottegårdsskolen er en to-sporet skole med tre spor i de yngste klasser og omkring 460 elever. Der er 42 lærere og 17 pædagoger i SFO-en, der har to afdelinger på matriklen.

Skottegårdsskolen arbejder bl.a. med PLF (professionelle læringsfællesskaber), Skolestyrken, der har fokus på klassetrivsel og mobning, sproglig opmærksomhed og co-teaching.

Tårnby Kommune har en inklusionsstrategi – ”Stærke Børnefællesskaber” – der bl.a. har til formål at videreudvikle en kultur med fokus på, at alle børn skal være en del af et børnefællesskab og et børnesyn om, at børnene gør deres bedste. Vi arbejder derfor kontinuerligt på at finde nye veje og handlemuligheder, så flest mulige børn trives og udvikles i og tæt på almenmiljøet.

Skolens ledelsesteam arbejder sammen om at udvikle og koordinere opgaverne, så elever og medarbejdere har de bedst mulige rammer for læring og trivsel.

Vil du være viceskoleleder for engagerede medarbejdere i et tæt samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige ledelse, og er du stærk i både det pædagogiske, det administrative samt personaleledelse, er det måske dig, vi leder efter. Ledelseserfaring vil være en fordel.

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og en diplom i ledelse eller er indstillet på at tage uddannelsen
  • Er tydelig, relationskompetent og kan skabe legitimitet i lederrollen
  • Er struktureret i både arbejdsform og dokumentation
  • Kan samarbejde med forældre, personale og andre samarbejdspartnere
  • Kan den daglige drift og akutte opgaver og også er i besiddelse af et analytisk og strategisk overblik
  • Er optaget af skolens kultur og arbejdsmiljø for såvel elever og medarbejdere

Vi kan tilbyde dig:

  • Et engageret ledelsesteam
  • En skole med ambitioner, højt til loftet og et ønske om fortsat udvikling
  • Et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med en stor fællesskabsfølelse for kerneopgaven
  • En aktiv og engageret skolebestyrelse
  • En hverdag præget af åbenhed, fleksibilitet og medinddragelse
  • En stilling, hvor du selv har mulighed for at være med til at præge indholdet – dine primære arbejdsopgaver aftaler vi i fællesskab i ledelsesteamet

Skottegårdsskolen ligger i kommunens østlige del med gode transportforbindelser. Hvis du vil vide mere om Skottegårdsskolen, så klik her: https://sk.aula.dk/

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse 1.august 2024.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Hvis du har været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden indhentes straffeattest og børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her: Personalegoder (taarnby.dk)

Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Asmussen på telefon 32 50 40 37. Du er også meget velkommen til at lave en aftale om at besøge os.

Ansøgningsfristen er den onsdag den 15.maj 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 22.maj 2024 fra kl. 16.00, med mulighed for anden samtale tirsdag den 28.maj 2024.

Ansøgning:
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via linket. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Gitte Asmussen
Tlf.: 32504037

Ansøgningsfrist:
15. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551592//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.