Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til videregående uddannelser inden for landskab og anlæg

Erhvervsakademi Aarhus



Kunne du tænke dig at uddanne fremtidens ledere og medarbejdere inden for det grønne område med fokus på landskab og anlæg?

Så er du måske vores nye underviser inden for landskab og anlæg på de videregående uddannelser til professionsbachelor som urban landskabsingeniør og jordbrugsteknolog. Sammen med en gruppe engagerede kolleger på Erhvervsakademi Aarhus vil du varetage undervisning og udvikling af fagområdet i tæt kontakt med erhvervet. Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. august 2024, eller efter aftale.

Om jobbet
I jobbet skal du undervise på bachelorniveau. Det kan fx være inden for nogle af disse fagområder:

  • Landskabsarkitektur og æstetik
  • Tegning og visuel kommunikation
  • AutoCad og ArchiCad/Land4
  • Branchekendskab og studierejser
  • Anlægsteknik og materialer
  • Udbud af drifts- og anlægsentrepriser
  • Tilbudsgivning og økonomi
  • Klimatilpasning og bæredygtighed
  • Ledelse og organisering
  • Jura (entrepriseret, planlægning, forvaltning)
  • Markedsføring og forretningsudvikling

Undervisningen består af projektbaserede forløb i tæt samarbejde med kolleger og udvikles løbende i nær kontakt med branchen.

Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus skal du gennemgå et adjunktforløb. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse også bliver en del af dit job, ligesom du får en pædagogisk uddannelse og bliver tilknyttet en erfaren mentor.

På Erhvervsakademi Aarhus har vi en uformel og venlig omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og målingerne viser konsekvent en høj arbejdsglæde og loyalitet blandt medarbejderne.

Dine kompetencer

  • Du har en akademisk naturvidenskabelig uddannelse som landskabsarkitekt eller tilsvarende
  • Du har relevant erhvervserfaring inden for området og et godt netværk
  • Du kan tilrettelægge forløb, hvor fagenes teori kombineres med praktisk anvendelse
  • Du er samarbejdsorienteret og har lyst til at udvikle undervisningen sammen med kollegaer i et engageret team
  • Du er åben, udadvendt og har lyst til at arbejde med unge mennesker

Ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen er der knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og du har mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Lars Villemoes på mail [email protected] eller telefon 7228 6401 eller specialeansvarlig lektor Henrik Mehlsen Sørensen på mail [email protected] eller mobil 7228 6411.
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på eaaa.dk

Vi afholder første samtalerunde den 21. maj og anden samtalerunde den 29. maj.

Afdeling:
Sønderhøj 30, Viby

Lokation: Sønderhøj 7G

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Aarhus

Sønderhøj 30, 8260 Viby J

På Erhvervsakademi Aarhus udvikler og gennemfører vi praksisnære videregående uddannelser. Vi er et af landets største erhvervsakademier.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551707//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.