Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til miljø- og affaldsrådgivning – Barselsvikariat (12 måneder)

Vestforbrænding



Er du dygtig til forretningsudvikling og dygtig til at håndtere projektstyring? Kan du lide at samarbejde med forskellige mennesker og skabe kommunikation, der rykker? Så er du måske den konsulent, vi leder efter til vores team af dygtige og engagerede konsulenter og projektledere i Genbrug & Genanvendelse hos Vestforbrænding.
Affalds- og ressourceområdet er for alvor kommet på den nationale dagsorden. Hos Vestforbrænding, Danmarks største affaldsselskab, gør vi en forskel for miljø, borgere og virksomheder. Den kommende liberalisering af markedet gør, at kravene til rådgivning bliver yderligere opgraderet.

Vi søger en kollega med grønne mål, som er klar på at levere resultater, der bringer os videre mod en mere bæredygtig fremtid. Som konsulent hos Vestforbrænding bliver du en nøglefigur i diverse konsulentopgaver på affaldsområdet i samarbejde med kommunerne. Vores aspiration er at være kommunernes foretrukne samarbejdspartner.

Opgaverne
Konsulentafdelingen i Genbrug & Genanvendelse er ejerkommunernes samarbejdspartner og ressource på miljø- og affaldsområdet.

Konsulentafdelingen bistår og understøtter Vestforbrændings 19 ejerkommuner med alle affalds- og miljømæssige opgaver. Konsulenterne fungerer som projektledere af større og mindre projekter, løser enkeltopgaver og servicerer i det hele taget kunderne, hvor deres behov for konsulentydelser opstår.

Vi har fokus på, at vores kunder får kvalificeret og professionel support samt vejledning og inspiration til udvikling, planlægning og gennemførelse af tiltag, der understøtter øget affaldssortering eller optimerer den daglige drift og håndtering af affald.

For konsulenten gælder bl.a.

  • ansvarlig for gennemførelse af konsulent- og rådgivningsopgaver indenfor miljø- og affaldsområdet i ejerkommuner/forsyninger
  • at fungere som udøvende og koordinerende projektleder på diverse opgaver
  • ansvarlig for identificering og udvikling af nye forretningsområder, der kan skabe værdi for kunder, herunder udarbejdelse af nye forretningskoncepter med tilhørende markedsføringsmateriale
  • koordinering af delleverancer fra forskellige aktører og leverandører, som f.eks. genbrugsstationer og renovatører.
  • være rådgivere i relation til den digitale omstilling indenfor affaldsområdet

Du vil blandt andet få ansvar for at

  • sikre at Vestforbrændings kommercielle profil er i trit med markedet
  • gennemføre konsulent- og rådgivningsopgaver indenfor miljø- og affaldsområdet, hvoraf en del af opgaverne bliver udført ude hos kommunerne.
  • fungere som udøvende og koordinerende projektleder på diverse opgaver.
  • identificere og udvikle nye forretningsområder, hvor vi kan skabe værdi for vores kunder, herunder udarbejde nye forretningskoncepter med tilhørende markedsføringsmateriale

Vi forudsætter, at du har interesse i at holde dig fagligt orienteret og opdateret indenfor affaldsområdet, så du kan informere, inspirere og rådgive kommuner og kolleger med henblik på udvikling af nye ydelser.

Dig
Du har et fagligt fundament indenfor enten kommunikation, er cand. techn. soc. eller har anden relevant uddannelse. Det essentielle er, at du har teoretisk og praktisk erfaring med at arbejde med kommunikation, forretningsudvikling og projektledelse. Hvis du har erfaring fra en lignende stilling, gerne fra miljø- og affaldsområdet, vil det være en fordel.

Du kan håndtere et projekt med mange interessenter og et politisk fokus – helt fra idéfasen frem til det er implementeret hos kunden, og du er i stand til selvstændigt at identificere og definere opgaver. Du er metodisk og god til at sætte dig ind i kundernes behov og kan identificere nye markedsmuligheder. Du stortrives i rollen som rådgiver og er god til at opbygge og vedligeholde tætte kunderelationer.

Du er serviceorienteret, tillidsskabende og god til at kommunikere med de mange forskellige målgrupper du møder i dit daglige arbejde - og så er du i stand til at bevare overblikket.

Os
Du bliver en del af afdelingen Afsætning og Konsulenter under området Genbrug og Genanvendelse. Vi har et tæt samarbejde, frie rammer, godt humør og masser af dialog og faglig sparring om alle de spændende projekter, som vores afdeling varetager.

I Vestforbrænding er vi på en spændende og krævende rejse med at implementere en ny strategi, definere rammerne for en spændende arbejdsplads og skabe grobund for styrkelse af vores position. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige færdigheder, hvor samarbejde altid er i fokus.

Vi tilbyder
Du tilbydes en lønpakke i forhold til kravene til stillingen med en attraktiv pensionsordning i et barselsvikariat på 12 måneder.

Vi tilstræber en normal arbejdsuge og vægter work/life balance højt. Hos Vestforbrænding er der en virkelig god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Afsætnings- og Konsulentchef Morten Strandlod på tlf. 2159 5638 eller mail [email protected]

Send din ansøgning, så vi har den senest den 12. maj 2024.

Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at søge, idet vi går efter at lukke stillingen så snart rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551830//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.